Content area

|

Læger: Mindre coronaeffekt end forventet

At kortlægge pandemiens konsekvenser er ikke alene en udfordring for RKKP. Det er det også i høj grad for klinikerne. Vi har spurgt fire overlæger, hvordan de har oplevet og fortsat mærker konsekvenserne på deres afdelinger.
Forfatter(e)
Sybille Hildebrandt

Hjertelæge efterlyser monitoreringsværktøjer

Jacob Thorsted, ledende overlæge på Afdeling for Hjertesygdomme ved Aarhus Universitetshospital melder klart ud, at han mangler et overblik over, hvor mange patienter der er udeblevet eller aflyst på grund af pandemien.

»Hele vejen igennem pandemien har vi efterlyst bedre værktøjer til at overvåge, hvilke udredninger og behandlinger der bliver aflyst, ombooket eller udsat på grund af COVID. Det eneste, vi kan se, er, hvor mange patienter vi får. Og her får vi lige så mange akutte patienter igennem, som vi gjorde før pandemien. I begyndelsen af 2020 var der enkelte akutte diagnoser, der dykkede en lille smule – men ellers har der ikke været noget«, siger Jacob Thorsted.

Jævnt flow af kræftpatienter på Rigshospitalet

Onkologiprofessor og overlæge Ulrik Lassen ved Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet har ikke indtryk af, at hverken flowet af patienterne eller udredningen og behandlingen af dem på hans afdeling har været påvirket af pandemien. Men han pointerer, at afdelingen endnu ikke har set på, om den har modtaget flere patienter med høje stadier og færre med lave stadier som et tegn på en senere udredning end normalt.

»Vi har haft lige så mange patienter, som vi plejer. Vi har haft et jævnt flow af patienter og ikke oplevet udsving. Men jeg har været bekymret for, at det ville ske«, siger Ulrik Lassen.

Han tilføjer, at hans bekymring gik på, at patienter var længere tid om at gå til lægen og derfor blev senere udredt og derfor blev mere syge. For det, har han jo læst om, er sket andre steder. For at undgå det er fysiske konsultationer så vidt muligt omlagt til at køre over video eller telefon.

»Alle de behandlinger, vi skulle give, har vi givet – og der har været lige mange behandlinger. Og der har været lige mange nyhenviste patienter til os«, siger han.

Området for apopleksi gik næsten fri

Heller ikke inden for apopleksiområdet har pandemien medført så stor en belastning som frygtet. Det er hovedkonklusionen på et nyt studie, som Claus Ziegler Simonsen har stået i spidsen for som klinisk professor ved Neurologisk Afdeling på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Sammen med sit team har han undersøgt, om COVID-19 har udløst flere indlæggelser for apopleksi ved at analysere data fra det danske apopleksiregister, der opsamler data fra de danske apopleksiafdelinger. Hvor de hidtidige studier er baseret på data fra enkeltstående behandlingscentre i udlandet, er det her tale om et nationalt studie.

»Fordi COVID øgede risikoen for blodpropper, troede man, at der ville komme mange flere apopleksipatienter. Og i begyndelsen af pandemien var der faktisk også en lille stigning – men siden har det været status quo. Det falder helt i tråd med, hvad udenlandske studier har vist«, siger Claus Ziegler Simonsen, der nævner, at en del studier snarere viser et fald i antallet af patienter vurderet for apopleksi.

»Ingen kender endnu årsagen til det fald. Men én af hypoteserne er, at en del patienter ikke kommer ind på hospitalet, fordi de er bange for at få COVID. En anden går på, at stigningen i COVID-smitte har medført et fald i andre infektionssygdomme. Min egen tese er, at de patienter, der fik stroke under pandemien, allerede var indlagt svært syge på hospitalet som et led i et større sygdomsforløb«, siger han.

Lungekræftområdet så værre ud end det var

Ole Hilberg, der er klinisk professor i lungemedicin ved Vejle Sygehus og Institut for Regional Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet, påpeger, at pandemien har gjort mindre skade på lungepatienterne, end hvad det i første omgang så ud til.

»Vi frygtede, at nedlukningen og alle de andre COVID-tiltag ville forsinke udredningen af lungecancer. Nu viser det sig, at der manglede nogle data på grund af et halvt til et helt års forsinkelse i indberetningerne. Der gav et mindre dyk, end vi først troede«, siger Ole Hilberg og fortsætter:

»Det dyk ser ikke ud til at have haft indflydelse på patienternes overlevelse eller på patienternes stadier. De er ikke blevet så forsinket, at det er gået ud over behandlingen. Alt i alt er mit væsentligste budskab, at det ikke gik helt så slemt som frygtet på cancerområdet. Det fortæller os, at sundhedsvæsenet er ret robust«, siger Ole Hilberg.

Læs også:

Projekt afdækker coronaeffekten på 21 sygdomsområder

Nedlukning udløste dyk i kræftdiagnoser

Right side

af Sebastian von Huth | 09/08
2 kommentarer
af Philippe Adam Grandjean | 08/08
5 kommentarer
af Rune Jacobsen | 06/08
5 kommentarer
af Anna Sofie Bech | 02/08
4 kommentarer
af Lars Bønløkke | 01/08
13 kommentarer
af Henrik Ib Nielsen | 01/08
2 kommentarer
af Jamila Stephanie Hussein Eriksen | 01/08
2 kommentarer
af Helge Grane Madsen | 27/07
2 kommentarer