Projekt afdækker coronaeffekten på 21 sygdomsområder

Mens et nyt studie fra Kræftens Bekæmpelse viser, at antallet af kræftdiagnoser under den første coronanedlukning faldt med 14 procent, er et stort projekt under RKKP gået i gang med at se på de langsigtede konsekvenser af nedlukningen på en række udvalgte kræftområder.

Projektet tager afsæt i den bekymring, der var allerede tidligt i pandemien, for at nedlukningen ville føre til forsinket og dårligere behandling af kræftpatienter. Af Sundhedsstyrelsens rapporter om udviklingen i aktiviteten i sundhedsvæsenet fremgår det således, at antallet af celleprøver for livmoderhalskræft i foråret 2020 var reduceret fra 7.500 til 2.000 celleprøver ugentligt, hvorefter der skete en stigning i antal celleprøver til det normale niveau. Disse tal tager dog ikke højde for, hvor mange der i den periode er inviteret til kræftscreening.

I medierne advarede flere kræftlæger dengang om, at de kunne se et fald i antallet af kræftdiagnoser på deres respektive områder. Blandt dem var Ole Hilberg, der som overlæge og professor i lungesygdomme udtalte, at det kunne have konsekvenser for prognosen og dødeligheden på sigt. Også på hjerteområdet medførte nedlukningen et fald i antallet af akutte procedurer med 30 procent. Hjertelæger så en stigende tendens til, at svært syge hjertepatienter under nedlukningen holdt sig tilbage fra at søge hjælp.

Bedre rustet til næste pandemi

Det gav regionsformand Stephanie Lohse og regionernes sundhedsdirektører så mange rynker i panden, at de bad Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) om at undersøge, hvilken betydning COVID-19-pandemien har haft for udredning og behandling af andre sygdomme. RKKP etablerede en analyseenhed til at undersøge pandemiens afledte konsekvenser for 21 sygdomsområder i tæt samarbejde med de klinisk forankrede styregrupper for hvert sygdomsområde.

Analyserne kommer ifølge RKKP’s direktør, Jens Winther Jensen, til at tage udgangspunkt i data fra de kliniske kvalitetsdatabaser, der vurderer kvaliteten af behandlingen ud fra oplysninger fra de elektroniske patientjournaler under indlæggelse og ambulant besøg på hospitalet. Projektet hedder »Afledte effekter af COVID-19-pandemien i Danmark«, og med det store antal sygdomsområder og lange opfølgningsperioder er der arbejde nok til flere år.

»Studiet undersøger, om pandemien har haft negative konsekvenser for nogle patienter. I så fald kan sundhedsvæsenet bruge resultaterne til at ruste sig bedre til næste gang, der kommer en pandemi. Hvis ikke, sætter vores resultater spørgsmålstegn ved sundhedsvæsenets normale praksis«, siger Jens Winther Jensen.

Behandlingseffekten er central

RKKP's COVID-19-projekt har til formål at skabe et samlet overblik over, hvordan pandemien påvirker udredningen og behandlingen af store patientgrupper som kræft-, hjerte-, psykiatri-, diabetes- og KOL-patienter. Her er det ifølge RKKP’s direktør, Jens Winther Jensen, vigtigt ikke at tillægge dyk i antallet af diagnoser for meget vægt.

»Det sande tal for antallet af kræfttilfælde er ikke et entydigt resultat. For eksempel er thyreoideacancer helt klart følsom for screening, og den aldersstandardiserede rate er fire gange så høj i Sydkorea som i Danmark, fordi der screenes og skannes meget mere. Det betyder, at Sydkorea finder mange flere kræftpatienter, end vi gør«, siger Jens Winther Jensen.

»Vi skal måle vores indsats på, hvilken effekt behandlingen har på patienterne – ikke på, hvor mange patienter vi finder og behandler. Det kan jo også være, at vi finder ud af, at faldet i antallet af patienter under COVID-19-pandemien ikke har haft betydning for for eksempel dødeligheden af sygdommen. Så må vi overveje, om den gængse praksis før pandemien med at screene, udrede og behandle måske var for meget«, siger han.

Projektleder og ph.d. Tina Bech Olesen forklarer, hvorfor projektet i hendes øjne er vigtigt: Sundhedsvæsenet har været svært påvirket af COVID-19-pandemien, og politikere og myndigheder har kommunikeret ud til borgerne, at de skal blive hjemme og aflyse aftaler. Alt dette kan have medført, at patienterne blev diagnosticeret med en kræftsygdom senere, end de ellers ville være blevet, fordi de ikke har deltaget i screening eller er gået til egen læge. De kan også være blevet forsinket i behandlingen af COVID-tests og isolation på grund af smitte.

»Det kan have betydet, at de fik et alvorligere sygdomsforløb«, siger Tina Bech Olesen.

Screening og ulighed

I forhold til screening skal projektet kortlægge, hvor mange borgere der i 2020 og 2021 har deltaget i de forskellige screeningsprogrammer for henholdsvis livmoderhalskræft, brystkræft og tarmkræft sammenlignet med tidligere år.

I forhold til udredning og behandling af kræft kortlægger forskerne ændringer i kvaliteten inden for tarmkræft, lungekræft og hoved-hals-kræft, brystkræft og pancreaskræft. Tarmkræft og brystkræft er medtaget, fordi de rammer så mange, pancreaskræft på grund af sygdommens alvorlighed og endelig lungekræft og hoved-hals-kræft, som kan udløse symptomer, der kan forveksles med COVID-19-infektion.

Et centralt element i projektet er at undersøge, om den sociale ulighed er blevet forværret under pandemien.

Dette vil RKKP undersøge ved at se på, om specifikke befolkningsgrupper for eksempel er udeblevet fra screeningsprogrammerne, ikke er blevet diagnosticeret i tide eller ikke har fået den optimale behandling under pandemien. For at finde svaret kobler forskerne anonymiserede data fra de kliniske kvalitetsdatabaser sammen med oplysninger om for eksempel etnicitet, civilstand, uddannelse og indkomst fra Danmarks Statistik.

»Vi undersøger, om der sker nogle ryk i den sociale ulighed inden for de forskellige sygdomsområder. I så fald kan det muligvis afspejle sig i form af en forringelse af kvaliteten af udredningen og behandlingen«, siger Tina Bech Olesen.

Svært at måle effekt på dødeligheden

Dødeligheden er også en parameter, projektet muligvis kommer til at regne på, når der er tilstrækkelig lang opfølgningstid. Muligvis, fordi det er en sværere opgave end som så.

»Ud fra vores data vil det formentlig være svært at påvise eller afkræfte, om der er sket en ændring i dødeligheden. For hvis nedlukningerne og alle de andre tiltag under pandemien virkelig udløser en tidligere død hos patienterne, vil dødsfaldene være spredt ud over måneder eller år. Da det højst drejer sig om en brøkdel af den samlede pulje, bliver det svært at se, om der sker noget usædvanligt. Effekten er tyndet så meget ud, at den bliver svær at få øje på«, siger Tina Bech Olesen.

Hun kan ikke sige præcist, hvornår resultaterne er klar, men de data, der vil blive offentliggjort først, vil være for screeningsprogrammerne. På den front er projektgruppen kommet så langt, at den forventer at kunne offentliggøre det til sommer.

Læs også:

Nedlukning udløste dyk i kræftdiagnoser

Læger: Mindre coronaeffekt end forventet