14 procent. Så meget dykkede antallet af kræftdiagnoser under den første coronanedlukning fra april til juni 2020 i forhold til samme periode året før. Og fra marts 2020 og året ud stillede hospitalerne sammenlagt seks procent færre diagnoser end i samme tidsrum tidligere år. Det svarer til, at 1.600 færre danskere fik stillet diagnosen kræft.
Det konkluderer et nyt studie fra Kræftens Bekæmpelse, som netop er publiceret i tidsskriftet Acta Oncologica. Førsteforfatteren er Charlotte Wessel Skovlund, der er postdoc og datamanager i kræftmonitorering og farmakoepidemiologi under Center for Kræftforskning ved Kræftens Bekæmpelse. Hun bider mærke i, at det færre antal kræftdiagnoser ikke blev indhentet i løbet af sommeren 2020, eftersom antallet resten af året lå på nogenlunde samme niveau som i 2019.
»Det, man kan frygte, er, at kræftramte går senere til lægen med deres cancer og derfor får dårligere mulighed for behandling og for overlevelse på den lange bane. For når dykket i antallet af kræftdiagnoser ikke blev indhentet i løbet af året, betyder det jo, at der stadig må være kræftramte, som ikke har fået opdaget deres sygdom«, siger Charlotte Wessel Skovlund.
Dykket på 14 procent er et godt stykke fra de 33 procent, som forskerne nåede frem i et tidligere studie tilbage i december 2020. At faldet nu viser sig at være mindre markant, skyldes at det medtager en del data, som endnu ikke var indberettet under det første studie.
»Det kom bag på os, at hospitalerne var så meget bagud med registreringerne. Ikke desto mindre er 14 procent er stadig et markant dyk«, siger Charlotte Wessel Skovlund.
Da hun og hendes kolleger zoomede ind på de tre store kræftområder, viste det sig, at 170 færre (24 procent) borgere fik stillet diagnosen tarmkræft, 200 færre kvinder (19 procent) konstateret brystkræft og 260 færre mænd (26 procent) fik stillet diagnosen prostatakræft. Mange andre kræftområder så dog også ud til at være ramt – for eksempel viste studiet, at antallet af hjernekræftdiagnoser faldt med 16 procent, mens antallet af diagnoser af lunge- og modermærkekræft begge faldt med 10 procent.
For at få en indikation af, om overlevelsesraten er faldet, har hun og hendes kolleger i den seneste publikation kigget på, om folk gik til lægen i et senere sygdomsstadie. Men der var der ikke tydelige tegn på – måske fordi at et eventuelt udsving er så lille, at det drukner i mængden.
Charlotte Wessel Skovlund og hendes team har ikke kunnet finde tilsvarende dyk i anden nedlukning af samfundet, der fandt sted i december 2020. Det tyder på, at befolkningen i mellemtiden har vænnet sig til en hverdag med pandemi.
Selv om studiet ikke viser noget om konsekvenserne af et dyk i antal diagnoser, anser professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard undersøgelsen for at være solid og vigtig.
»Undersøgelsen viser, at 1.600 kræftpatienter kan have fået forsinket deres kræftdiagnose. Og det kan for flere kræftformer være meget alvorligt«, siger Jes Søgaard.
Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, påpeger, at det endnu er helt uafklaret, hvad dykket i antallet af kræftdiagnoser får af konsekvenser.
»Smoking gun ville være ændret sygdomsstadie, prognose og dødelighed. Men det ser der ikke umiddelbart ud til at være tale om. På den anden side ville være mærkeligt, hvis færre danskere skulle have fået kræft i de måneder i forhold til samme perioder de forgangne år. Så der må flere undersøgelser til for at gøre os klogere på, om dykket i antallet af kræftdiagnoser reelt har forringet overlevelsen«, siger Jakob Kjellberg.
Læs også:
