Content area

|

Læger ønsker bedre hjælp til tvang

Praktiserende læger har et udbredt ønske om at få bedre hjælp til tvangsindlæggelser. Det vil højne kvaliteten, spare ressourcer i almen praksis og lægevagt samt ikke mindst højne sikkerheden for lægerne. Ønsket er styrket, efter en praktiserende læge på hjemmebesøg blev dræbt i juni.
Modelfoto: Colourbox
Forfatter(e)
Bodil Jessen boj@dadl.dk

Artiklen er 5. oktober rettet med nye oplysninger om det psykiatriske akutberedskab i Region Hovedstaden.

En bekymret pårørende er i telefonen. En psykisk syg patient er blevet så dårlig, at en tvangsindlæggelse er sandsynlig.

Selv om det langtfra er en hverdagsbegivenhed, kender mange praktiserende læger til situationen – enten i åbningstiden i praksis eller i lægevagten. Uanset hvor eller hvornår lægen skal rykke ud og foretage vurderingen af patienten, er det ofte utrygt for lægen, og det går ud over andre patienter, som må aflyses.

I juni blev en 64-årig praktiserende læge fra Amager stukket ned i forbindelse med et sygebesøg hos en patient, der ifølge flere medier var psykisk syg. Lægen døde af sine kvæstelser, og patienten er sigtet for vold med døden til følge.

Flere regionale PLO-formænd efterspørger nu en bedre hjælp til de praktiserende lægers arbejde med mulig rød tvang i stil med det, der 3. oktober så dagens lys i Region Hovedstaden. Her kan det psykiatriske akutberedskab nu hjælpe praktiserende læger og vagtlæger med tvangsvurderinger af patienter i hele døgnet. Akutberedskabet, der har eksisteret siden 1997, har indtil nu hjulpet i vagttiden.

En meget usikker situation

Birgitte Ries Møller, formand for PLO-Syddanmark, siger, at det er et stort ønske for de praktiserende læger i Region Syddanmark at få en model, som svarer til det psykiatriske akutteam i Region Hovedstaden.

»Udgående psykiatriske teams vil kunne komme ud, før indlæggelse bliver nødvendig. Meget psykiatri bliver til akut arbejde i lægevagten, for psykisk sygdom forværres ved højtider på grund af ensomhed eller mangel på indfriede forventninger til sig selv eller andre«, siger hun.

  • Psykiatere er mere trænede i disse situationer, end vi er, og sikkerheden er bedre, fordi de altid er to

Peder Reistad, formand for PLO-Hovedstaden

Besøg, hvor lægen skal vurdere, om en psykisk syg patient skal tvangsindlægges, er både akutte og meget tidskrævende, men for Birgitte Ries Møller er det især ønsket om at forbedre kollegernes tryghed og sikkerhed, der vejer tungt.

»Der var jo ham, der blev dræbt på Amager. Det er en meget usikker situation, når vi som praktiserende læger tager helt alene ud på sygebesøg til psykisk syge patienter. Vi skylder vores kolleger at se på, om de er sikre nok, når de skal på sygebesøg«.

Læger kan bede politiet ledsage dem til tvangsindlæggelser. Men Birgitte Ries Møller mener ikke, at setuppet i hverken lægevagt eller dagtid er godt nok. »Andre vil kunne byde ind med meget mere, end vi kan«, siger hun.

Også PLO-Midtjylland har »et kæmpestort ønske« om hjælp a la Region Hovedstaden, lyder det fra deres formand Henrik Idriss Kise. Der er mange genindlæggelser i psykiatrien, og patienter, der kandiderer til rød tvang, er ofte kendinge. Men i lægevagten mangler kontinuiteten.

»De psykiatriske patienter fortjener et mere kontinuerligt behandlingsforløb – ikke mindst i de tilfælde, hvor hjælpen skal gives akut og ved tvang. I vores ønsker til en moderniseret lægevagt har vi et meget skarpt øje på, hvor det almenmedicinske speciale excellerer. Det gør vi i høj grad ved visitation af akutte patienter, men ikke i alle tilfælde når det kommer til nogle psykiatriske patienter. Der er vi nogle gange et forsinkende og forstyrrende led mellem hjemmet og den psykiatriske afdeling, især ved genindlæggelser. Det går ud over andre patienter, og det giver ikke så meget mening, når vi ikke oplever, at vi gør en positiv forskel«, siger Henrik Idriss Kise, der tilføjer:

»De psykiatriske patienter fortjener et højere fagligt niveau samt kontinuitet, og vi har opnået meget, hvis vi kan gøre det på en måde, hvor vi samtidig sparer almenmedicinske ressourcer i både dag- og vagttid«.

Let er det dog ikke, erkender han. For hverken praktiserende læger, vagtlæger eller psykiatere hænger på træerne.

Nødløsninger

Netop realiteternes ubønhørlige verden får på forhånd Camilla Høegh-Guldberg, formand for PLO-Sjælland, til at skyde en stor og flosset hvid pil efter et ønske om hjælp til tvang fra et døgndækket psykiatrisk akutteam.

»Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal svare til det spørgsmål, for det er mere ønsketænkning, end det er realistisk. Vi mangler privatpraktiserende psykiatere, vi mangler hospitalspsykiatere, vi mangler psykologer, vi mangler det hele. Jeg har det med dette spørgsmål, som jeg har det med en tiårsplan for psykiatrien og med sundhedsreformen: Det er rigtig godt med fremtidsplaner, men hos os i Region Sjælland er det vigtigste fokus lige her og nu at finde nødløsninger på den brændende platform«, siger Camilla Høegh-Guldberg.

Hendes indtryk er, at de sjællandske praktiserende læger har og har haft et godt samarbejde med politiet om at bistå lægerne ved mulige tvangsindlæggelser i både dag- og vagttid.

I Region Hovedstaden er PLO-formand Peder Reistad glad for, at det – med en måneds forsinkelse – er lykkedes at finde psykiatere til at bemande det døgndækkede psykiatriske akutberedskab.

»Alle parter er interesserede i at få det op at stå, og i PLO-Hovedstaden har vi i en del år arbejdet for at få det etableret. Psykiatere er mere trænede i disse situationer, end vi er, og sikkerheden er bedre, fordi de altid er to«, siger Peder Reistad.

Udvidelsen af det psykiatriske akutberedskab er en del af budget 22 i Region Hovedstaden og er altså besluttet og vedtaget før drabet på den praktiserende læge på Amager i juni. Men det er klart, at drabet har aktualiseret spørgsmålet om lægernes sikkerhed og tryghed, siger Peder Reistad.

Et døgndækket psykiatrisk akutteam er dog ikke det samme som et risikofrit lægearbejde, understreger han.

»Det er en god hjælp for os. Dels på grund af sikkerheden, dels fordi tvang konflikter med vores øvrige arbejde i almen praksis. Men jeg forventer ikke, at de får kapacitet til at tage sig af samtlige vurderinger af tvang, og farlige situationer kan også opstå i klinikken. Så vi skal ikke skabe et billede af, at nu kan alle læger være sikre og rolige«, siger han.

Læs mere:

Nu kan læger i hovedstaden få hjælp til tvangsvurderinger døgnet rundt

Dræbt læge bisat i København

Blad nummer: 

Right side

af Anette Bygum | 02/12
1 Kommentar
af Karen Flink Konstantin-Hansen | 02/12
1 Kommentar
af Bolette Gerd Friderichsen | 29/11
4 kommentarer
af Kai Axel Lorentzen | 28/11
1 Kommentar
af Anders Beich | 27/11
1 Kommentar
af Jon Erik Fraes Diernæs | 21/11
4 kommentarer
af Morten Holm | 21/11
1 Kommentar
af Tom Giedsing Hansen | 21/11
2 kommentarer