Medicin mod angst og depression går i mange tilfælde ud over sexlivet, men den bivirkning bliver ikke adresseret tilstrækkeligt, mener overlæge og professor i klinisk sexologi Annamaria Giraldi.
Mange læger antager, at sexlivet ikke er så vigtigt for patienterne, men det er faktisk vigtigtAnnamaria Giraldi
Når en patient befinder sig i depressionens sorte hul eller angstens kvælende favntag, er sex som regel ikke særligt vigtigt. Det ved overlæge ved Sexologisk Klinik og professor i klinisk sexologi ved Københavns Universitet Annamaria Giraldi udmærket godt.
Alligevel vil hun gerne have flere af sine lægekolleger til at tale med deres patienter om sexlivet. Medicin mod depression og angst, de såkaldte SRRI-præparater, kan nemlig ødelægge patientens lyst til sex og kan også gå ud over ophidselsen og orgasmen. Og det i en grad, så det kan forværre depressionen eller få patienten til at fravælge medicinen.
»Mange læger antager, at sexlivet ikke er så vigtigt for patienterne, men det er faktisk vigtigt. Seksuelle bivirkninger er langt hyppigere og mere alvorlige, end de fleste læger regner med«, siger professoren.
Over 240.000 danskere er årligt i behandling med SSRI. Og studier viser, at mellem syv og otte ud af ti oplever seksuelle bivirkninger.
Behandlingen er dog ikke eneansvarlig for at spolere sexlivet. Depression og angst i sig selv øger også risikoen for at få problemer med seksualiteten. Patienter med ubehandlet depression har for eksempel dobbelt så høj risiko for seksuel dysfunktion som raske.
Tabu på begge sider af bordet
Annamaria Giraldi er om nogen velbevandret i alle afkroge af sexlivets betydning under psykisk sygdom og kendt herhjemme såvel som internationalt for sin indsigt og forskning på feltet.
Aktuelt arbejder hun med et klinisk studie, ledet af seniorforsker, overlæge, ph.d., Vibe Gedsø Frøkjær, Neurocentret på Rigshospitalet, som blandt andet går ud på at finde ud af, hvad der sker med seksualiteten hos patienter før og efter medicinsk behandling for depression.
»Vi ved, at de biokemiske processer, der går i gang under en depression, er de samme som i forbindelse med seksuel lyst, så de mekanismer hænger sammen,« siger hun.
»I studiet følger vi patienterne, før de starter behandlingen og 12 uger efter for at undersøge mekanismerne og finde ud af, hvor meget indflydelse henholdsvis depressionen og behandlingen har på seksualiteten, og om de seksuelle problemer aftager, når patienten får det bedre. Og det er der noget, der tyder på.«
Selvom vi skriver 2022, og de fleste vil mene, at de er åbne over for at tale om seksualitet, er det langtfra tilfældet, når læge og patient sidder over for hinanden.
»Hvis du spørger læger, vil de sige, at de er opmærksomme på det, men det viser sig igen og igen – at vi glemmer at tale om det. Så det er vigtigt, at lægen overvejer: Hvad er grunden, til at jeg ikke får det gjort?«
»Vi taler om ‘det dobbelte tabu’ – hvor både patienten og lægen kan have modstand eller synes, det er svært at tale om. Det er måske nemmere, hvis folk har kvalme og kaster op. Og så tror jeg, at nogle læger overbeviser sig selv om, at det ikke er så vigtigt. De regner med, at patienten selv siger noget, hvis det er et problem. Men al erfaring siger, at det gør patienten ikke. Det er behandleren, som er nødt til at tage den op«.
Seksuelle bivirkninger skal ikke fremhæves
Annamaria Giraldi har også nogle bud på, hvorfor emnet er så svært for nogle læger.
»Der er en masse barrierer: Lægen vil ikke støde patienten, er måske bange for at skubbe patienten væk, eller at det bliver mistolket. Man synes ikke, der er tid til det. Og nogle ved ikke, hvordan man skal spørge eller mangler viden til at hjælpe patienterne«.
Men det er der råd for. Annamaria Giraldi har flere gode råd, men her er tre af de vigtigste:
Det første handler om at gøre problemer med sexlivet til noget alment og ikke personligt.
»For eksempel kan man sige, at ‘vi ved fra andre, som tager de her præparater, at de kan påvirke seksualiteten – er det noget, du oplever?’«
Det andet går ud på at stille åbne spørgsmål.
»Lægen kan sige: ‘Det her spørger jeg alle patienter om, så jeg vil også lige høre dig …’, så har man åbnet for emnet, og patienten har en mulighed for at sige nej, og for at tage det op på et senere tidspunkt«.
Endelig råder Annamaria Giraldi til ikke at gøre noget særligt ud af seksuelle bivirkninger.
»Vi skal fortælle om problemer med lyst, ophidselse og orgasme helt på linje med, at man oplyser om andre bivirkninger som vægtøgning, kvalme og lignende. Det skal ikke fremhæves specielt, for vi skal også passe på ikke at skræmme patienterne væk fra behandlingen.«
Først og sidst er det afgørende, at lægen overhovedet bringer emnet på banen, mener professoren.
Flere konkrete råd også om medicinskift og pause i medicineringen står at læse i statusartiklen »Seksuelle bivirkninger ved SSRI« i dette nummer.
Læs også:
Lægen skal hjælpe patienter med at holde døgnrytmen
