»Værre end sygdommen er omgivelsernes reaktion på den«

Ovenstående citat stammer fra den kampagne, som organisationen »En af os« kørte for nogle år siden vedrørende den stigmatisering, som mennesker, der lider af depression og angst, er ude for i samfundet. Stigmatisering betyder brændemærkning og har store konsekvenser for dem, der rammes i form af diskrimination, selvstigmatisering og social udstødelse. Stigmatisering og diskrimination har betydning for psykisk syges muligheder for at få den samme adgang til støtte og behandling, som patienter med somatiske sygdomme nyder. Stigmatiseringen medfører også, at psykiatrien ikke er genstand for den samme opmærksomhed og får de samme ressourcer i forhold til sygdomsbyrden som de øvrige behandlingsområder.

Selv blandt sundhedspersonale finder stigmatisering desværre sted. Mange læger og sygeplejersker har ringe eller slet ingen psykiatrisk erfaring og huser de samme fordomme som resten af befolkningen. De kan have enkeltstående frustrerende erfaringer med f.eks. deprimerede patienter, som pga. deres depression ikke magter at følge det fornødne behandlingsregime eller at gennemføre det rygestop, som de er blevet tilrådet, selvom de inderligt gerne ville.

Den seneste Nationale Sundhedsprofil fra 2017 viser, at mennesker med psykiske lidelser i højere grad end den øvrige befolkning ryger, har usunde madvaner, er fysisk inaktive og indtager alkohol over de anbefalede genstandsgrænser. Dette bidrager til den væsentligt mindre forventede levetid, som mennesker med depression og angst har, og er en af bevæggrundene til, at dette nummer af Ugeskrift for Læger er helliget to artikler om alkoholforbrug og tobaksrygning hos mennesker med disse psykiske sygdomme. Der peges f.eks. på, at disse patienter lige så gerne som andre vil holde op med at ryge. Desuden gennemgås evidensen for de forskellige rygestoptiltag kort over for denne gruppe.

Stigmatiseringen af mennesker med angst og depression kan medføre, at de modtager dårligere behandling for deres legemlige sygdom end andre. Det er desuden et problem, at optræder disse psykiske sygdomme i kølvandet på en somatisk sygdom, kan de forblive udiagnosticerede eller blive slået hen som en naturlig reaktion, som vedkommende selv må slås med, selvom undersøgelser viser, at de ubehandlet øger forbruget af somatiske sundhedsydelser. Den manglende opmærksomhed på angst og depression hos somatisk syge kan komplicere behandlingen af den somatiske sygdom. F.eks. gør det veldokumenterede sammenfald mellem angst og astma og KOL, at mange patienter på en lungemedicinsk afdeling vil lide af angst, uden at personalet er opmærksomt på det. Det betyder, at det er sværere at behandle sådanne patienter, og at prognosen er dårligere [1]. Noget tilsvarende gælder for hjertepatienter.

Behandlingerne bliver også stigmatiserede, hvilket kan få patienter til afholde sig fra at benytte de tilbud, der trods alt er. Hvor tit har vi ikke hørt, at behandlingerne ikke virker, trods det at det må siges at være veldokumenteret [2]? Eller at psykoterapi er svaret på alle psykiske sygdomme, på trods af at det også er veldokumenteret, at så enkelt er det ikke. Selvfølgelig er der store fordele for patienten, hvis vedkommendes angsttilstand eller depression kan behandles psykoterapeutisk. Selv ved svære depressioner kan psykoterapi have effekt, men der er naturligvis også tilstande, hvor det ikke hjælper. Derfor er det godt, vi har de antidepressive præparater og ECT. Interessant er det også, at lys ser ud til at have betydning for behandling af depression [3]. Da ikke alle responderer på en bestemt behandlingsmodalitet, er det indlysende, at vi er nødt til at have en bred palet af behandlingstilbud. De seneste år er der desuden kommet flere metaanalyser, der viser, at kombinationsbehandlingen af medicin og psykoterapi er hver af monoterapierne overlegen, som det også fremgår af dette temanummer.

Når vi taler behandling af angst og depression, er samarbejdet med almen praksis alfa og omega: mere end 90% af alle disse patienter bliver diagnosticeret og behandlet der. Den praktiserende læge har et meget stort fortrin gennem sit kendskab til patienten og ofte også dennes familie. Han eller hun har desuden en grundig somatisk viden, som er uvurderlig i udredningen af disse patienter, bl.a. fordi adskillige somatiske tilstande kan maskeres af symptomer på angst eller depression. Imidlertid henvender mange patienter med disse sygdomme sig slet ikke i almen praksis [4], eller de kommer der med andre problemer, som de føler er mere legitime at tale med egen læge om, end symptomer på angst eller depression. Deres psykiske sygdom kan derfor forblive uopdaget. Dette er der taget højde for i samarbejdet, som er beskrevet under betegnelsen collaborative care, hvor psykiatrisk ekspertise bliver stillet til rådighed for den praktiserende læge mhp. diagnostik og behandling, men også opsporing af disse lidelser. Læs artiklen om dette i nærværende nummer af Ugeskrift for Læger [5]. Mindskelsen af stigmatiseringen af disse lidelser vil også gøre det lettere for patienten at tale med sin praktiserende læge om at få hjælp.

Selvom vi har pæne succesrater med de gængse behandlingsmodaliteter og kombinationer heraf, kommer vi dog ikke uden om, at omkring 20% af mennesker med depression ender med at være kronisk syge trods mange forskellige behandlingsforsøg. Noget tilsvarende gælder for patienter med angstlidelser, hvor situationen særligt er slem for mennesker med PTSD, hvilket også omtales i dette nummer af Ugeskrift for Læger [6]. Derfor har vi i den grad brug for udvikling af nye behandlingsmåder ved at sætte turbo på forskningen. Men måske spiller stigmatiseringen også ind her, for i perioden 2011-2016 donerede Det Frie Forskningsråd over 1,7 mia. kr. til sundhedsfaglig forskning, men heraf gik kun 60,8 mio. kr. (ca. 3,5%) til psykiatrisk forskning, hvilket er helt ude af proportioner ift. sygdomsbyrden.

En af måderne at komme stigmatiseringen til livs er gennem oplysning. Det er det, der har været drivkraften bag det store arbejde, som mange mennesker har lagt i dette temanummer om angst og depression i Ugeskrift for Læger.

Vi håber, du vil læse det med interesse.

Poul Videbech

Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning, Psykiatrisk Center Glostrup.

Videnskabelig redaktør på dette tema om depression og angst.

Læs også:

Ny model for behandling af angst og depression i almen praksis

Lad praktiserende psykiatere udrede for angst og depression

Elektrochoks afløser kan være klar om få år

Læger overser seksuelle bivirkninger