Læger skal arbejde på andet tjenestested. Savner dialog

Før nytår blev en stor gruppe ortopædkirurger på Aalborg Universitetshospital varslet, at de fremover enten skal eller kan risikere at skulle tage vagter i Hjørring eller Thisted. Det gælder også subspecialisede overlæger, der ikke har haft vagtarbejde i årevis. Det har ført til flere opsigelser, bekymringsmails og mange frustrationer.

Ortopædkirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital er fordelt på fem matrikler i hhv. Aalborg, Thisted, Farsø, Hjørring og Frederikshavn.

Ifølge både Yngre Lægers og Overlægeforeningens overenskomst kan man have tjenestested flere steder, dog skal det ene sted være hovedtjenestested, hvor mere end halvdelen af arbejdstiden ligger. Det har en stor del af lægerne på Ortopædkirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital haft i årevis. Allerede for mere end tyve år siden flyttede man nemlig hofte- og knæalloplastik-kirurgi til Farsø og Frederikshavn, så man i princippet havde to tjenestesteder – i Aalborg og så enten Farsø eller Frederikshavn. I dag har mange læger på afdelingen to tjenestesteder i regionen.

Varslet vagtarbejde

Afdelingslæge og arbejdsmiljørepræsentant Janus Duus Christiansen er netop på vej hjem fra sin ugentlige ambulatoriedag i Thisted, da Ugeskrift for Læger taler med ham. De andre dage arbejder han på Ortopædkirurgisk Afdeling i Aalborg. Han har i mange år haft tjenestested to steder, og han sætter pris på afvekslingen. Men den seneste varsling, som han vurderer, er gået ud til omkring 30 af hans afdelings- og overlægekollegaer og ifølge Region Nordjylland til 17, som ikke tidligere har været i vagt , frustrerer ham.

»Det har egentlig fungeret rigtig godt at have tjenestested to steder. Det er ikke der, der er problemet her. Det er et koncept, som er etableret for mange år siden og af lægerne selv, så vi kan se, det giver mening. Vi har faktisk i rigtig mange år praktiseret en relativ flad ledelsesstruktur, og havde man et problem, man ville fremføre, kunne man gøre det, gerne med bud på en løsning også. Nu oplever jeg snarere en autokratisk topstyring uden åbenhed for dialog, og vi får beskeden om de her vagter i e-Boks. Det tager meget af arbejdsglæden«, siger han.

Janus Duus Christiansen forklarer, at det er forskelligt, hvad lægerne er blevet varslet.

»Jeg kan fremover risikere at skulle have vagt i Hjørring, men jeg fortsætter sådan set med at have vagt i Aalborg. Så personligt er det ikke så slemt for mig. Der er til gengæld en af mine kollegaer, som skal til at have fast vagt i Hjørring i stedet for Aalborg, og overlægerne er generelt blevet tvunget til at skulle i vagt«, fortæller Janus Duus Christiansen og tilføjer:

»Jeg har overlægekollegaer, der ikke har været i vagt i 10-15 år og er dybt specialiseret inden for et område af ortopædkirurgien, som nu skal til at være i døgnvagt på andre matrikler. De har jo til dagligt ansvaret for forskellige nicheområder, så når de nu skal på vagt, så er de væk fra den daglige produktion, lige som de også skal have kompensationsfri, så hvordan skal man så få afviklet de her patienter? De kommer jo til at hobe sig op på lange ventelister, og i sidste ende vil nogle af dem ende i det private. Man synes åbenbart, at problemer med at dække vagten i Thisted og Hjørring er så stort, at man hellere vil give køb på produktionsmål og at efterkomme behandlingsgarantier«.

I det varslingsbrev, som Janus Duus Christiansen har modtaget i e-Boks, står der, at »spørgsmålet om at få dækket lægernes vagter i Ortopædkirurgisk Afdeling har været drøftet i de lokale MED-udvalg (RED. et samarbejdsforum mellem ledelse og medarbejdere, hvor man bl.a. drøfter arbejdsmiljø og større ændringer på arbejdspladsen) i maj 2024 med henblik på at finde den bedst mulige løsning«. Den formulering er han dog ikke enig i.

»Nej, det er ikke rigtigt, at det er blevet drøftet. Det er blevet os forelagt, at problemet med vagten på andre matrikler skal løses, og man har besluttet, at det skal være, som det er blevet vedtaget. Vi har ikke haft indflydelse på, hvordan det skulle være eller haft mulighed for at gøre indsigelser. Man har kunnet udtrykke sin utilfredshed i MED-udvalget, men direkte indflydelse har ikke været tilfældet«.

Janus Duus Christiansen er faktisk endt med at sige op. Han har sidste arbejdsdag om en måneds tid.

»Jeg fik et andet tilbud, og da jeg ikke kunne se mig selv i de her vagter i Hjørring og samtidig kunne blive fri for at arbejde et sted, hvor man bliver tvunget til noget uden forudgående dialog, så kom det meget belejligt«.

Den 1. maj startede den varslede vagt i Thisted. I Hjørring er vagten endnu ikke startet. Ifølge Janus Duus Christiansen fordi man først skal lave en belastningsprofil på døgnvagten, som er kendt som en meget belastet vagt. Han forventer, at vagtrullet vil begynde i efteråret, og at man i Thisted er 10-skiftet vagt, mens man i Hjørring er 12-skiftet.

Flere siger op

En af de læger, der før jul blev varslet til at skulle have vagt i Hjørring, er overlæge og skulderkirurg Esben Sejer Pedersen. Han har de seneste fem år arbejdet i en lille enhed på Farsø Sygehus, som står for regionens elektive og akutte skulder- og albueoperationer i dagtid. De fleste af lægerne her er ansat uden vagtarbejde og arbejder som udgangspunkt kun i Farsø.

»Det kom meget pludseligt. Der havde ikke været nogen forudgående dialog på nogen som helst måde, og den del undrer mig virkelig«, siger Esben Sejer Pedersen.

Ortopædkirurgerne i Farsø blev ifølge Esben Sejer Pedersen efterfølgende i februar indkaldt til et møde om ændringerne, hvor han og resten af lægegruppen fremførte deres bekymringer ved vagtarbejdet.

»Vores bekymringer går på økonomi, uddannelse og almindelig ordentlighed – altså hvad kan man forvente sig af sine ledere i forhold til dialog og information forud for så store omvæltninger. På ingen af de tre punkter synes jeg, det lever op til standarden. Det havde jeg meget svært ved at se mig selv i fremadrettet, og jeg endte faktisk med at sige op efter det møde«.

Særligt det elektive arbejde og ventelisterne bekymrer:

»Hvordan skal man kunne opretholde den produktion, der er i dag, når overlægerne tages ud af det dagkirurgiske arbejde i Farsø? Vi kan kun være et sted ad gangen, så når vi har vagt i Hjørring, kan vi jo ikke lave det, der skal laves i Farsø, og i og med der ikke er andre, der kan varetage den funktion – heller ikke privathospitalerne i regionen, når det gælder skulderproteser og de mere specialiserede ting – så har vi svært ved at se, hvordan det skal kunne løbe rundt fremadrettet økonomisk og i særdeleshed i forhold til uddannelse og rekruttering af de yngre læger. Det kan i forvejen være svært nok at få stillingerne besat, når vi er et mindre sygehus, der ligger lidt langt fra Aalborg, men når man så yderligere forringer stillingerne med vagt på en matrikel, der ligger så langt væk, så bliver det jo endnu sværere at finde yngre læger, der har lyst til det. Det bliver stort set umuligt at rekruttere sådan nogle som mig, der bor i Region Midtjylland«.

Netop bopælen i Aarhus og udsigten til den øgede transport til Hjørring spillede også ind på beslutningen om at sige op.

»For mig personligt handler det også om afstanden, men egentlig endnu mere om den manglende forståelse for, hvordan vi ser, at denne ændring vil påvirke økonomi og patientbehandling i regionen. At løse problemet med vagtskemaet i Hjørring og Thisted på denne måde er en meget kortsigtet løsning, som jeg tror kommer til at blive dyr. Og om nogle år tror jeg, man står med en uddannelsessituation, som man ikke kan løse lokalt. Samtidig synes jeg også, det har været hårdt at se på, hvordan man her behandler folk, når man ikke inddrager dem i dialogen. Jeg har ikke selv et problem med at tage vagtarbejde, men der er nogle af dem, som de gerne vil have i vagt, som ikke har haft vagtarbejde i mange år, og de er naturligvis bekymret over den del også«.

Esben Sejer Pedersen kender til to læger i Farsø og to i Aalborg, der har sagt op som direkte konsekvens af varslet om vagtarbejde. Selv stopper han i Farsø med udgangen af maj. Region Nordjylland bekræfter, at fire læger har sagt op.

Ugeskrift for Læger har henvendt sig til regionen og til vicedirektør på Aalborg Universitetshospital Eva Korup med de udsagn, som fremkommer her i artiklen. De har henvist til cheflæge for ortopædkirurgien i Region Nordjylland Poul Hedevang Christensen, der skriftligt svarer, at processen »er gennemført med stor involvering af de ansatte og det MED-system, vi har i regionen. Vi er kede af, hvis nogle medarbejdere føler, at de ikke er blevet hørt nok i processen, men vi har forsøgt at gennemføre de her ændringer så åbent som muligt overfor de berørte medarbejdere i de fora, som vi har til at involvere medarbejderne«.

Han svarer desuden, at ændringerne sker som led i et politisk ønske om, at der blev en døgndækket vagt i Thisted. »Det har medført ændringer i organiseringen af ortopædien generelt set«, skriver han.

På spørgsmålet om man har lavet beregninger på, hvad det vil koste i produktionsnedgang, at overlæger tages ud til vagtarbejde, svarer han:

»Det handler om mange forskelligartede hensyn for at robustgøre ortopædkirurgien over hele regionen. Der er set ind i produktionsfald på nogle områder/matrikler, mens det så til gengæld vil føre til øget aktivitet andre steder ved denne ændring«.

94 læger varslet til Nykøbing Falster

I Region Sjælland har man netop varslet, at 94 speciallæger og overlæger på Sjællands Universitetshospital (SUH) i Roskilde og Køge fremover også skal arbejde på SUH i Nykøbing Falster. Det gælder 50 læger fra Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling i Roskilde, 33 læger fra Kardiologisk Afdeling i Roskilde og 11 læger fra Medicinsk Afdeling (endokrinologi) i Køge. For de flestes vedkommende med virkning fra 1. august. Nogle allerede fra 1. juli.

Selve varslet, der landede i lægernes e-Boks i marts og april, kom bag på både tillidsmænd og de faglige organisationer Yngre Læger og Overlægeforeningen. Ifølge SUH har man uden held forsøgt »ad frivillighedens vej« at få lægerne til at arbejde i Nykøbing Falster.

Men det udsagn falder både forperson for Yngre Læger i Region Sjælland Lillian Wedel Svendsen og talsperson for overlægetillidsrepræsentanterne i Region Sjælland Anne Poulsen for brystet.

»Det er en sandhed med modifikationer. Hvis de mener, at ,frivillighedens vej’ er, at man som læge bare springer til og vil arbejde, hvor som helst, så er det da rigtig nok, men hvis det, de mener, er, at de har forsøgt at gøre det attraktivt, så er det ikke korrekt, for vi har ikke fået noget, vi har kunnet præsentere for medarbejdere. Vi har ikke kunne sige til vores kollegaer: Nu har vi forhandlet det her hjem, og det vil være de her vilkår, I ser ind i, hvis I skal have tjeneste på to matrikler. Når det ikke er tydeligt for folk, hvad de skal lave og på hvilke vilkår, synes jeg, det er logisk, at så springer folk ikke bare til. Så jeg synes ikke, det er fair at sige«, siger Lillian Wedel Svendsen

Samme toner lyder fra overlæge Anne Poulsen:

»Jeg savner at se den gulerod, der skal til for at flytte os frivilligt. Det er en dialog, vi har forsøgt at tage, og Overlægeforeningen har sendt et helt idékatalog med forslag, for det kan være meget individuelt, hvad der skal til for den enkelte. For nogen kan det være ekstra uddannelse, for andre et konkret ambulatorie eller noget helt tredje. Men det har de jo bare fejet fuldstændig af bordet, og så siger de ,nåh, det vil I ikke gøre frivilligt?’ Jeg synes, det er ret frækt. Man får jo pålagt ekstra timer på landevejen med tjenestested i Nykøbing, som man selv skal finansiere meget af som overlæge«.

Nogle af de idéer, som Overlægeforeningen er kommet med i deres idékatalog, er bl.a., at kørsel kan tælle med som arbejdstid, mulighed for at arbejde i bus eller tog, fleksibilitet i forhold til mødetid og mulighed for hjemmearbejde.

Det er Lillian Wedel Svendsens indtryk, at man visse steder var langt i dialogen om, hvordan man kunne lave lokale aftaler, der ville gøre det mere spiseligt for den enkelte at tage til Nykøbing Falster at arbejde. Hun fortæller, at Yngre Lægers regionale sekretariat så sent som samme uge havde møde med folk fra regionen om emnet. Derfor kom det også ekstra meget bag på hende, da hun kunne læse i medierne, at lægerne nu var blevet varslet.

»Vi vidste ingenting om den her varsling. Selvfølgelig var vi klar over, at det var det, de arbejdede henimod, men det overrasker mig meget, at man vælger at gøre det på den her måde. Jeg har lige siden Nykøbing blev lagt sammen med det øvrige SUH gjort meget ud af at sige, at hvis man skal flytte medarbejdere rundt, så skal det gøres på en ordentlig måde. Folk skal kende de vilkår, de skal arbejde under, og man skal gøre det attraktivt og prøve at kigge på nogle alternative løsninger f.eks. en busordning, hvor man kunne arbejde. Hvis det alene er overenskomstvilkår, der gælder, så synes jeg, det mangler at blive meldt klart ud, for så kan vi jo stoppe alle de dialoger og forhandlinger, vi prøver at have. Jeg synes heller ikke, det er i orden, at man ikke har kunnet sige noget om, hvad det er for nogle funktioner, folk skal have i Nykøbing og i hvilket omfang«.

I de varsler, der er sendt ud til de 94 læger, er det ifølge Ugeskrift for Lægers viden ikke præciseret, hvor meget eller hvilken type arbejde, der skal foretages i Nykøbing Falster.

Anne Poulsen siger, at hun af de berørte kardiologer har fået at vide, at de skal dække to dagvagter hver dag, og at det fordeles jævnt ud over alle kardiologerne.

»Det vil jo komme til at påvirke den kapacitet, man har haft i Roskilde. Om ikke andet skal medarbejderne i Roskilde enten løbe meget stærkere, eller også vil ventelisterne stige. Jeg er da nervøs for deres arbejdsmiljø, og at den fagligt stærke afdeling, man har opbygget over årene, bliver ødelagt af det her. Jeg kan også frygte, at det kan skræmme speciallæger væk fra de pågældende afdelinger. Hvis man dermed ødelægger en velfungerende afdeling i Roskilde eller Køge, så bliver borgerne i Region Sjælland jo – stik imod intentionen – faktisk stillet endnu værre«.

Regionen: Det er ikke tvang

Koncerndirektør for Region Sjælland Jesper Gyllenborg kan godt forstå nogle af kritikpunkterne, men ikke alle. For eksempel mener han ikke, medarbejderne skal frygte, at der ikke vil være mulighed for individuelle hensyn, som man aftaler mellem medarbejder og leder. Ligesom han heller ikke frygter længere ventetider på afdelingerne i Roskilde og Køge som følge af udetjenesten.

»Jeg anerkender, hvis nogen har oplevet et informationsunderskud. Vi har drøftet med både Yngre Læger og Overlægeforeningen, hvordan man kan gøre det mere attraktivt at arbejde decentralt. Flere forslag i Overlægeforeningens idékatalog stemmer overens med regionens tilgang – nogle har vi endda selv foreslået, f.eks. fleksibel arbejdstilrettelæggelse, mulighed for overnatning og det at kunne arbejde i bus under transport. Alt sammen eksisterer allerede. Det er meningen, at disse muligheder også skal gælde for læger i udetjeneste. Det kræver en konkret dialog mellem den enkelte medarbejder og ledelsen, hvad der vil fungere for den enkelte. Jeg har en forventning om, at man fra SUH’s side tager en dialog om, hvordan man gør det bedst og så lidt trælst som muligt for den enkelte medarbejder«, siger Jesper Gyllenborg og tilføjer:

»En ting, vi dog ikke er enige med Overlægeforeningen om, er løn under transport. Hvis man kan arbejde undervejs, er det en anden sag – og det er jo her vores busløsning kommer i spil«.

Du er jo selv læge og har arbejdet i Roskilde, hvad skulle der til for, at du skulle tage udetjeneste i Nykøbing?

»Det vigtigste for mig i klinisk arbejde er at være i et godt og tillidsfuldt miljø, hvor jeg føler, jeg gør en forskel. Hvis jeg selv blev bedt om at tage udetjeneste i Nykøbing, ville jeg måske nok tænke æv i starten, men jeg ville give det en chance. Vi har tidligere set, at læger fra f.eks. nefrologien i Roskilde er blevet glade for opgaven i Nykøbing – selv om transporten er lang. Det er samarbejdet og patientkontakten, hvor man kan se, der virkelig er brug for én, der motiverer dem. Det ville det nok også være for mig«.

Men tror du ikke også, at det netop handler om medinddragelse og mangel på samme, som lægerne reagerer på her?

»Selvfølgelig. Det er jeg helt enig i, og vi må erkende, at vi ikke har været tydelige nok. Man kan simpelthen ikke kommunikere for meget om sådan noget her – og det skal vi nu rette op på«.

Kan du forstå, at det kan provokere en smule, at der bliver sagt, at det ikke kunne løses »ad frivillighedens vej«?

»Jo, det forstår jeg godt. Hvis man med frivillighed mener ,hvem gider at tage vagten eller ambulatoriet i Nykøbing i morgen?’, så er jeg enig i, at så er det ikke frivilligt. Omvendt skal man jo også sørge for, at vagtforholdene er i orden, eller at ambulatoriet er til at have med at gøre, så jeg vil egentlig gerne nuancere den debat lidt og komme væk fra den dikotomi om frivillighed versus tvang. Der er opgaver, som skal løses i sundhedsvæsenet, og det er vores fælles ansvar. Men arbejdsgiver skal selvfølgelig gøre det så attraktivt og rimeligt som muligt.

Jeg synes ikke, der er tale om tvang her, men der er selvfølgelig tale om, at man lægger nogle opgaver på nogen, som de ikke lige umiddelbart synes er superattraktive, og dem skal vi så prøve at gøre så attraktive som muligt, også uden at skævvride det fuldstændig i forhold til de læger, der arbejder fast i Nykøbing. Den balance skal vi jo også finde. Vi er meget bevidste om, at et lille sygehus kan noget et stort sygehus ikke kan. Der er arbejdsmiljø en kollegialitet, og folk kender hinanden på en anden måde, derfor er der nogle, der synes, det er ret dejligt at arbejde på et lille sygehus. Så vi har da også et håb om, at hvis man får taget hul på de her ting, så vil der være nogen, der får øjnene op for, at det fungerer godt. Og så ved jeg også godt, at der vil være andre, der slet ikke kan få det til at passe ind i hverdagen. Her må man jo finde en lokal løsning på, at man ikke pisker dem afsted, som ikke kan få det til at passe ind i deres liv«.

Med alt det, der nu er kommet, er du så nervøs for noget, ved den her model? F.eks. nævner en TR, at kapaciteten på afdelingerne i Roskilde bliver presset, og at det vil gå udover ventelisterne? Flere frygter, at dette i det hele taget kan skade rekrutteringen til Region Sjælland, hvad tænker du om det?

»Der er jo ingen nemme løsninger i det her. Der er ikke noget, som ikke kan have nogle sideeffekter, som er ærgerlige eller uhensigtsmæssige, men jeg er stadig af den klare overbevisning, at alternativet er værre, hvis ikke vi gør noget. Vi bliver nødt til at tage hul på de her ting, dels er det jo det, vi skal med sundhedsreformen, dels er der altså også et patientansvar, som vi bliver nødt til at vedkende os og sige, det dur ikke at fortsætte af den vej, som det kører lige nu. Vi bliver nødt til at prøve at vende den onde spiral og så få rettet op. Jeg er som udgangspunktet ikke nervøs for, at vil medføre længere ventelister. En del af de patienter, der varetages på f.eks. kardiologisk afdeling i Roskilde i dag, kommer jo nede fra sydhavsøerne, forskellen er jo så, at de fremover skal behandles mere lokalt«.

Lægefaglig vicedirektør på SUH Morten Ziebell skriver i et skriftlig svar, at »den konkrete planlægning af opgaver foregår i samarbejde mellem medarbejdere og nærmeste ledere. Her er intentionen både at løfte opgaverne og skabe individuelle løsninger, der passer den enkelte«.

Samtidig skriver han også, at man fra sygehusledelsen side løbende har haft dialog med medarbejderne også op til varslingen.