Læger vil både have spændende karrierer og nå at se deres børn

Wendy Sophie Schou havde i løbet af sin tid på medicinstudiet på Københavns Universitet fem forskellige læsemakkere. Fire af dem arbejder i dag ikke i det offentlige sundhedsvæsen.

»De arbejder mindst lige så meget som mig. De gør det bare på en mere fleksibel måde. De ved, at de kan holde jul med deres børn. De skal ikke skændes om, hvornår de må holde sommerferie – om de overhovedet kan holde sommerferie, når børnenes institutioner holder lukket«.

Jo, en vagtbunden lægegerning i et offentligt sygehusvæsen er specielt. Nogle specialer mere end andre. Men der er nødt til at ske en kulturforandring. En ny måde at se på patienternes behov og forventninger. At tænke ud af boksen. For lægerne – især de yngre af slagsen – vil have del i det fleksible arbejdsliv, hvor man både kan gøre karriere og nå at være sammen med sine børn, inden de skal puttesove. Som alle andre på det moderne danske arbejdsmarked.

Ikke en ny erkendelse – men et helt afgørende pejlemærke for, hvad Yngre Lægers nye forperson, den 37-årige HU-læge i geriatri Wendy Sophie Schou, vil stå i spidsen for.

»Ønsket om mere fleksibilitet er ikke nødvendigvis koblet sammen med et ønske om nedsat arbejdstid. Og slet ikke over et liv. Det handler om, at rigtig mange medlemmer af Yngre Læger, når de er i deres hoveduddannelse, har små børn og partnere, som også er i gang med deres karrierer. Og så clasher det hele. Men jeg tror, at de fleste sagtens kan se sig selv arbejde anderledes og mere på andre tidspunkter af deres arbejdsliv«.

Bare et enkelt eksempel:

»Mange patienter melder jo f.eks. ind, at de ikke ønsker at køre 100 kilometer til en ambulatorietid, der tager et kvarter. Så hvis det nu både er patientens ønske, at man kan lave ambulatorietider online, og lægen ønsker at arbejde hjemme en dag om ugen, så er det da win-win«, siger Wendy Sophie Schou og henviser til, at det netop ved OK24 for første gang blev skrevet ind i overenskomsterne, at yngre læger har mulighed for at arbejde hjemme.

Forhandlinger om strejkevarsel blev vendepunkt

Det er ikke just en uerfaren fagpolitisk skikkelse, der nu skal stå i spidsen for Yngre Lægers godt 16.000 medlemmer.

Wendy Sophie Schou havde ikke en barndomsdrøm om at blive læge. Hun vidste, at hun ville arbejde med mennesker og arbejdede på plejehjem, fra hun var 15 år gammel. Men det var først, da hun var færdig med gymnasiet, at hun besluttede sig for at læse medicin. Geriatri var det oplagte valg som speciale, fordi hun gerne ville arbejde inden for et speciale, der ikke var for snævert i sin vinkel, hvor der er meget arbejde med pårørende og spændende etiske aspekter.

Hun havde blot været læge i en måned, da hun tog på sig at blive sine første kollegers fællestillidsrepræsentant. Det var på Bornholms Hospital, hvor Wendy Sophie Schou var KBU-læge efter at have afsluttet medicinstudierne.

»Jeg har altid rigtig godt kunne lide det organisatoriske og i det hele taget arbejde med struktur. Så den mulighed at arbejde organisatorisk med arbejdsvilkår har jeg altid syntes, var virkelig spændende«, siger Wendy Sophie Schou.

»Allerede dengang var der et gennemgående tema for mig, der handlede om lighed. Både lige adgang til sundhed for patienterne og lige vilkår for vores medlemmer. Der er enormt stor forskel på at være topspecialiseret inde på et universitetshospital og så på at være meget ung og generalist på et udkantshospital, som jeg var dengang. Og hele det med, at unge læger nogle steder ikke bliver udfordret nok, mens de andre steder bliver udfordret alt for meget – og ikke mindst hvordan vi løser det med manglen på dygtige speciallæger i visse områder, som går op i uddannelse og supervision. Det optog mig meget«.

Nok var der ikke en fagpolitisk karriereplan skitseret for Wendy Sophie Schou dengang. Men »det ene tog det andet«, som hun formulerer det: en plads i Yngre Lægers repræsentantskab, fællestillidsrepræsentant for betydeligt flere kolleger på Herlev og Gentofte Hospital og formand for Yngre Lægers Overenskomstudvalg.

Og så i 2018 som FTR på Herlev og Gentofte Hospital i benhårde forhandlinger med ledelsen om nødberedskabet i forbindelse med et strejkevarsel blev hun for alvor ramt af noget.

»Lige der kan jeg huske, at jeg begyndte at gøre mig nogle overvejelser om, at det her, det ville blive svært for mig at give slip på«, siger hun.

»Det er jo en kombination af, at der er noget, der driver mig, og så nogle mennesker, der kan se fidusen i den måde, jeg driver fagpolitik på. Det er jo en kæmpe ballast. Så jeg tror ikke, at det er den store hemmelighed, at siden jeg blev valgt ind i Yngre Lægers bestyrelse, så har der ulmet en drøm hos mig om, at jeg gerne ville overtage, når Helga (Schultz, red.) gik af«.

Yngre Læger skal rumme et helt arbejdsliv

Dén ulmende drøm blev altså til virkelighed midt i maj måned, hvor Wendy Sophie Schou – uden modkandidater – blev valgt som Yngre Lægers forperson. Et skridt op fra posten som næstforperson, som hun havde siddet på siden 2022.

Det skete ikke mindst med et valgoplæg om, at hun vil stå i spidsen for en udvikling af Yngre Læger. At Yngre Læger skal gøres langt mere tidssvarende i forhold til den markant ændrede medlemssammensætning, der kommer af Danske Regioners politik, og som betyder, at langt flere afdelingslæger forbliver afdelingslæger i stedet for at avancere til overlæger.

»Det er en udfordring. Og det er noget, vi tager meget alvorligt, for det fylder rigtig meget for vores medlemmer«, forsikrer Wendy Sophie Schou.

»Vi har brugt nogle år på at pejle os ind på den her nye virkelighed. Vi har jo været en fagforening, der især har stået hårdt på uddannelse og det tidlige lægeliv. Nu står vi også med en medlemsgruppe, som potentielt er medlem af Yngre Læger hele deres karriere. Når afdelingslæge for få år tilbage tit var et pitstop på vej mod overlæge, så betød det mindre, hvad lønnen lige var det år. Men det er klart, at vi nu skal være skarpere på medlemsbistand til et helt lægeliv og være med til at sikre stillingerne indhold i form af lønforhandling, efteruddannelse og karriereudvikling«.

De er i gang. Wendy Sophie Schou skal som ny forperson ikke starte helt fra bunden. Der er nedsat et speciallægeudvalg, som bl.a. ser på netop arbejdsvilkår og karrieremulighed. Lønforhandlingskurser er opgraderet. Sekretariatet er justeret, så de i højere grad kan give bistand til netop denne medlemsgruppe.

Og navnet bliver debatteret. For giver det mening at hedde Yngre Læger, når en stor del af medlemsgruppen – med al respekt – nu og på sigt vel ikke ligefrem kan kalde sig yngre? Uanset om vi snakker alder eller anciennitet.

»En præmis for hele den her udvikling er, at vi skal kigge på, om navnet er holdbart. Det tænker jeg personligt ikke, at det er. Hvad vi så skal hedde, det diskuterer vi i vores repræsentantskab, så her kan jeg ikke blive så konkret, som du nok ønsker. Men når vi ønsker at rumme en hel lægekarriere, så går Yngre Læger nok ikke mere. Samtidig skal et nyt navn også være noget, som kan flugte med de øvrige lægegrupper i Lægeforeningen«, siger Wendy Sophie Schou.

Eller sagt på en lidt anden måde:

»Det var meget ironisk at sidde og forhandle seniorvilkår hjem til yngre læger her ved OK24«.

Vi skal være med til at se det større billede

Udvikling af egen forening står selvsagt ikke alene. I hvad der ligner en travl – og spændende, skelsættende – forpersonsperiode er noget af det allerførste, Wendy Sophie Schou skal forholde sig til, den meget nært forestående rapport fra Sundhedsstrukturkommissionen. Og selvfølgelig den efterfølgende politiske diskussion og beslutningsproces.

»Nu arbejder jeg selv som læge i et bredt speciale, hvor der virkelig mangler speciallæger i regionen, så jeg har det strukturelle sundhedsproblem, vi har i Danmark, helt inde på livet. Det kommer jeg som forperson til at gå konstruktivt ind i. Som læger skal vi tage på os at se det større billede og ikke kun beskytte vores arbejdsvilkår. Det er jo min opgave som forperson at finde den balance«.

Hvad frygter du mest, at Sundhedsstrukturkommissionen og siden politikerne kommer med i forhold til en ny struktur?

»At der kommer tvang. Vi har efterhånden forklaret politikerne, at tvang ikke virker på læger. De svarer ved at finde andre muligheder end det offentlige sundhedsvæsen. Det kunne f.eks. være, at man tvinger folk til at arbejde langt væk fra deres hjem uden ordentlige vilkår. Vi åbnede jo lidt op for det ved OK24 ved at åbne op for regionsgrænser – men på en ordentlig måde med varslingsregler. Klare linjer om, hvem man refererer til, og at man bliver kompenseret lønmæssigt for sin transport. Men politikerne er nødt til at være opmærksomme på, at læger kan finde spændende karriereveje på f.eks. privathospitaler og i medicinalindustrien, hvis de kører igennem med urimelig tvang«.

Hun ser for sig, at de næste to-tre overenskomstforhandlinger bliver helt afgørende i forhold til bl.a. at oversætte en ny struktur til overenskomsttekst. Forberedelserne til den næste, OK26, er rundt om hjørnet med kravsindsamling blandt medlemmerne til efteråret.

Det er her, øget fleksibilitet med al sandsynlighed – igen – bliver et stort krav. En anden mærkesag for Wendy Sophie Schou er, at talrige forskningsresultater viser, at mennesker, der arbejder om natten, bliver mere syge.

»Det er vigtigt for mig, at vi beskytter vores medlemmer, så man ikke arbejder mere end højst nødvendigt om natten. Selvfølgelig skal vi se patienterne, når de er der, men der er noget med planlægningen især omkring akutmodtagelsen, som betyder, at vi først ser de mest raske patienter sent på aftenen og om natten. Der skal vi arbejde for, at det kun er det mest akutte, som bliver lavet om natten,« siger Wendy Sophie Schou.

I øvrigt overenskomstforhandlinger, som ifølge Wendy Sophie Schou godt kan ske sammen med Overlægeforeningen. Hun kalder det »en anelse præmaturt« at tale om en egentlig fusion, allerede tre år efter at repræsentantskabet stemte nej.

»Men personligt kunne jeg godt forestille mig, at vi fik kigget på, at vi gik til forhandlingerne sammen, så vi kan stå stærkere over for Danske Regioner i stedet for at sidde i hvert vores rum og blive spillet ud imod hinanden. Jeg vil ikke afvise en fusion generelt på et tidspunkt – men det er et ønske, som skal komme fra medlemmerne«.