Skip to main content

Lægerne bliver hørt

Sundhedsministeren har reageret på de bekymringer over Styrelsen for Patientsikkerhed, som både Lægeforeningen og græsrodsprotesten har sat på dagsordenen.

Foto: Flemming Leitorp.
Foto: Flemming Leitorp.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

19. feb. 2018
6 min.

Mistillidsvotummet med de mange tusind underskrifter mod Styrelsen for Patientsikkerhed fødte – og føder stadig – ind i det konstante, forhandlingsbaserede arbejde med at fremføre holdninger og påvirke beslutninger, som Lægeforeningen driver på Christiansborg, i ministerierne, i regionerne samt i diverse nævn og råd.

I den forbindelse virker underskriftindsamlingen som en løftestang, og en samlet effekt er da heller ikke udeblevet. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fremlagde således den 31. januar en såkaldt tillidspakke med otte punkter:

  1. Ankenævn for tilsynsafgørelser.

  2. Uvildig vurdering af politianmeldelser.

  3. Styrket kommunikation og læring ved nedsættelse af et rådgivende udvalg for tilsyn.

  4. Styrket fokus på læring i styrelsens resultatkontrakt.

  5. Øget udbytte af læring af UTH’er og tilsyn.

  6. Fortsat fokus på organisatorisk ansvar for fejl.

  7. Fremrykket evaluering.

  8. Arbejdsgrupper om journalføring og instrukser.

Alle punkter imødekommer længe nærede og udtrykte krav og ønsker fra Lægeforeningens side. Som Andreas Rudkjøbing, Lægeforeningens formand, skrev i en leder på ugeskriftet.dk 5. februar, er lægerne ganske vist »ikke i mål ... Men vi er lykkedes med at få politikerne til at forstå – og aktivt reagere på – at status quo er no go, og at der skal ske markante forbedringer, hvis læger og andre skal have tillid til, at der er den fornødne retssikkerhed, og at Styrelsen for Patientsikkerhed agerer på en måde, som giver mening«.

Dog har Lægeforeningen visse forbehold over for tillidspakken og dens indhold.

I et notat beregnet for Folketingets politikere, har foreningen kommenteret de otte punkter. Heraf fremgår bl.a, at Lægeforeningen lægger stor vægt på hurtigheden hos det kommende ankenævn. Som Lægeforeningen skriver:

»I dag er der ikke mulighed for at efterprøve styrelsens afgørelser, og der kan gå op til 2 år, inden styrelsen afgør, om sagen indbringes for domstolene. Dertil kommer sagsbehandlingstiden ved domstolene. Sammenlagt kan der gå 3-4 år, førend sagen finder en endelig afgørelse. Det er alt for lang tid ...«

Desuden lægger Lægeforeningen vægt på, at der kommer til at sidde læger med i den kommende ankeinstans. Ditto med den uvildige vurdering af politianmeldelser, hvor Lægeforeningen ligeledes ønsker, at sundhedsfaglige og ikke kun f.eks. jurister bliver inddraget.

Læring af det, der går galt, er et kardinalpunkt for Lægeforeningen, som derfor bakker op om disse tiltag, forudsat at de udmøntes »fornuftigt«, som der står i papiret til Folketinget.

Under punkt nr 6 – »fortsat fokus på organisatorisk ansvar for fejl« påpeger Lægeforeningen, at den mulighed, som styrelsen har for at udøve organisatorisk tilsyn – i modsætning til individuelle tilsyn rettet mod enkelte læger – efter foreningens opfattelse bruges for lidt.

Fremrykket evaluering får et »ja, tak« med på vejen fra Lægeforeningen, ikke mindst hvis den også kan komme til at omfatte det indtryk, der breder sig i praksissektoren, at »styrelsen har udmøntet tilsynet, så det ... antager form af akkreditering«.

Desuden peger foreningen her ligesom under punkt 1 – ankemuligheden – på tidsaspektet. Nemlig – igen – den frist på to år, som er øvre grænse for, hvornår styrelsen skal have taget stilling til, om en sag om f.eks. midlertidig autorisationsfratagelse skal for en domstol eller ej.

Og endelig ser Lægeforeningen frem til det arbejde med journalføring og instrukser, som sundhedsministeren satte i gang allerede i december sidste år.

»Lægeforeningen har lagt stor vægt på at få gennemgået reglerne om journalføring, så vi kan få ryddet den usikkerhed af vejen, som præger mange lægers dagligdag. Målet er klare og enkle regler, som tager afsæt i journalen som et arbejdsredskab. Det er ligeledes meningsfuldt at undersøge reglerne for instrukser, herunder hvordan man sikrer, at der altid er klarhed over, hvem der har ansvaret for hvad – f.eks. i sammenhæng med for- og bagvagt«, skriver foreningen og slutter notatet med et ønske:

»Arbejdsgruppen om journalføring bør ud over det i udkast til kommissorium skitserede endvidere inddrage spørgsmålet om sammenhængen mellem journalføringsreglerne og offentliggørelsesordningen (gabestokken)«.

Pressegruppen reagerer

Lægeforeningens reaktion er et eksempel på det langsigtede, til tider langsomme – nogle ville sige utaknemmelige – påvirkningsarbejde, som interesseorganisationer traditionelt udfører. Protestbevægelser er typisk friere stillet. Således også her.

Umiddelbart efter offentliggørelsen af tillidspakken med de otte punkter fra sundhedsministeren, udsendte pressegruppen i »Læger for et bedre Sundhedsvæsen« og #DetKuHaVæretMig-kampagnen en udtalelse. Begge grupper blev nedsat i kølvandet på Svendborgsagen, og ophavsmanden til mistillidsvotummet til styrelsen, overlæge på OUH Kristian Rørbæk Madsen, er også en af initiativtagerne her.

Faktaboks

Fakta

Udtalelsen anerkender, »at der er mange positive takter« i pakken, men efterlyser konkret ageren.

»Det afgørende bliver ..., om Styrelsen for Patientsikkerhed og ministeren i handling og ikke blot i ord omlægger linjen markant til gavn for den ægte patientsikkerhed såvel som sundhedspersoners retsstilling. Det mangler vi endnu at se, før tilliden mellem landets læger og styrelsen kan genoprettes«, som gruppen bl.a. skriver.

En uges tid efter udsendte gruppen desuden en detaljeret kommentar til de otte punkter. Nogle af argumenterne flugter med de holdninger, som fremgår af Lægeforeningens papir til folketingspolitikerne, men pressegruppen lægger endnu større vægt på at inddrage sundhedsfaglig ekspertise i styrelsens arbejde. Både det, der vedrører læring, vurdering samt evaluering af styrelsens arbejde og – ikke mindst – det fremadrettede tilsyn.

»Det bør ... overvejes at tilknytte mere end én sagkyndig i særligt alvorlige sager, hvor der overvejes særligt indgribende sanktioner som midlertidig autorisationsfratagelse eller politianmeldelse«, skriver gruppen f.eks. Og videre:

»Sidst, men ikke mindst, bør det overvejes, hvilken faglighed der mest hensigtsmæssigt sidder med den endelige beslutningskompetence i STPSs (Styrelsen for Patientsikkerheds, red.) task forces«.

Og endelig kæder pressegruppen arbejdet med at revidere reglerne for journalføring og instrukser – punkt nummer otte i tillidspakken – sammen med reduktion af dokumentation generelt.

Hvad nu?

Altsammen indikerer, at presset for forandring er vedblivende. Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, peger på, at kampen for et bedre tilsyn nu er gået ind i en ny fase.

»Sagen er nu til politisk forhandling på Christiansborg, og det betyder, at vi skal tage nye værktøjer i brug. Her har det betydning, at Lægeforeningen har en etableret politisk platform, et godt politisk netværk, mulighed for at afgive høringssvar osv. og ad den vej har adgang til de politikere, der skal overbevises, hvis lovene skal laves om«, siger han.

»Vi holder møder med ministeren, med de politiske partier og embedsmænd, hvor vi presser på. Det er vigtigt, at ingen er i tvivl om, hvad lægerne mener, og at vi får sat yderligere tydelige aftryk på den lovgivning, der er på vej«, siger lægernes formand.

Læs også: Derfor skrev lægerne under – eller lod være

Læs også leder: Giv læger plads i et nyt tilsynsankenævn