Lettelse over hele linjen

"Det er en stor lettelse, at Højesteret frifinder lægen og sætter punktum for den ulykkelige sag. Nu må Styrelsen for Patientsikkerhed koncentrere sig om at forebygge fejl og sikre læring af dem, der alligevel opstår, fremfor at gribe til retssager mod enkeltpersoner". Sådan siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, i en kommentar til afgørelsen i dag fra Højesteret i den såkaldte Svendborgsag.

”Frifindelsen af den yngre læge i den såkaldte Svendborgsag er en sejr for fornuften og det eneste rigtige udfald af denne sag, som er dybt ulykkelig. Først og fremmest for patienten og de pårørende, naturligvis, men den er også af principiel betydning for lægestanden,” siger han.

Var udfaldet blevet det modsatte kunne der frygtes for hele den måde, hospitalerne fungerer på, mener han:

”Vi arbejder i en virkelighed, hvor vi skal tage beslutninger – nogle gange hurtigt og på et ufuldstændigt grundlag. Vi skal handle og er afhængige af hinanden og kollegaer fra andre fag. Derfor er det er en stor lettelse og indlysende rigtigt, at Højesteret frifinder lægen og sætter punktum i den ulykkelige sag".

Budskab til Styrelsen for Patientsikkerhed

Ikke overraskende udtrykker lægeforeningsformanden et ønske om, at afgørelsen i Højesteret må og skal føre ændringer med sig i den måde, som Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder på:

”At forebygge fejl sker ikke ved at føre retssager mod de læger, der er nederst i hierarkiet. Jeg forventer nu en anden tilgang med mindre fokus på enkeltpersoner. Til gengæld bør både Styrelsen og regioner skrue op for læring, klare arbejdsgange, ledelsesfokus samt aktiv opbakning til de unge læger, som tager imod patienterne,” siger Andreas Rudkjøbing.

Lægernes folkedyb

Samme budskaber kommer fra de læger, der har tegnet både støttebevægelsen til Svendborglægen #DetKuHaVæretMig og mistillidsvotummet til Styrelsen for Patientsikkerhed. De ser en tydelig linje i mange af de sager hos Styrelsen, der har skabt debat - nemlig at de tabes.

Som en af medlemmerne af pressegruppen bag #DetKuHaVæretMig, Tobias Ramm Eberlein, siger, så er der "brug for, at Styrelsen klart tilkendegiver, at de oven på frifindelserne både her, i OUH-sagen og i kraft af politiets afvisning af at rejse tiltale i sagen om udfyldelse af dødsattesten i en af meningitissagerne, vil lægge linjen om".

Og videre:

"Så det igen kan handle om at lære af de fejl, der sker, og ikke om at placere det juridiske ansvar hos en af dem, der uheldigvis var på arbejde den dag, schweizerostens huller lå på række", som han formulerer det.

Afgørelsen i Højesteret var snæver - hvilken lære drager du af det?

"Det viser for mig at se, at den udbredte bekymring blandt læger for, at jurister har meget svært ved forståelsen af den kliniske virkelighed, som beslutninger i sundhedsvæsenet træffes på, er berettiget".

Det samme kan efter hans mening læses direkte af den måde, som anklageren procederede på i sagen.

"Det understreger behovet for en grundigere, mindre summarisk klinisk rådgivning - også fra Retslægerådet - og en styrket inddragelse af klinikere i Styrelsens arbejde", siger Tobias Ramm Eberlein.

Protesten fortsætter

Ligeledes Kristian Rørbæk Madsen, OUH-overlægen bag mistillidsvotummet til Styrelsen for Patientsikkerhed, har reageret. Også han er - naturligvis - lettet over frifindelsen af Svendborglægen.

"Fornuften sejrer", som han siger.

Også han peger på den række af sager, Styrelsen nu har tabt eller opgivet.

"Det er en lærestreg for Styrelsen, der igen - som i den nylige og helt analoge retssag fra Odense mod overlægen - må erkende, at de anklager mod enkeltpersoner, som de aggressivt bærer frem for domstolene med den politiske strammerpakkes krav om lægehoveder på et fad, fører til pure frifindelse", siger han.

Den slags sager bør slet ikke føres efter hans mening.

"Retssager mod enkeltpersoner for systemssvigt skader blot patientsikkerheden. Det fører til defensiv medicin. Styrelsen og dens politiske opland må holde op med at fremføre retssager, der har karakter af prøvesager, for at se hvor langt de kan gå som kontrolinstans".

Den slags giver ikke nogen læring, som netop er det, der er brug for.

"Jeg mener på, at man skal kigge på det, man gør i flybranchen - er uddannelsen i orden; er der en rød tråd i forløbene; er der systemiske fejl; virker it-systemerne; hvordan er samarbejdet mellem afdelinger, sektorer og i overgange; har man de rette kompetencer"?, siger han

Så Højesteret har i hans optik sendt et signal til Styrelsen, men så sandelig også til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), der "gentagne gange har hilst strammerpakken og et forventet antal øgede politianmeldelser som en naturlig følge af den, velkommen", siger han.

Netop den politik har været afgørende for den mistillid, som lægerne har givet udtryk for i Kristian Rørbæk Madsens protestbevægelse i form af et mistillidsvotum til Styrelsen, som interesserede i øvrigt fortsat kan underskrive.

"Vi har lige talt op i dag, og 9.482 danske læger har aktuelt fortsat mistillid til Styrelsen. Skal tilliden til det politisk-administrative system fra os læger ude blandt patienterne genoprettes, kræver det nu, at Styrelsen og også ministeren lægger sig fladt ned og erkender, at den hidtidige linie er forfejlet. Det er ikke nok med kancelliagtige udtalelser om, at man tager dommen til efterretning. Der skal helt andre boller på suppen", siger han.

Regionerne vil skille tilsyn og læring

Lægernes arbejdsgivere - Danske Regioner - har som den første instans fra så at sige den anden side af bordet reageret officielt på frifindelsen af Svendborglægen og udsendt en pressemeddelelse med overskriften "Vi skal lære af Svendborgsagen".

Altså faktisk samme budskab som fra lægesiden.

Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), ønsker dog ikke at kommentere selve frifindelsen, før hun har haft lejlighed til at nærstudere dommen. Men hun understreger, at sagen under alle omstændigheder har medført en debat, som regionerne skal tage alvorligt, som pressemeddelelsen udtrykker det. Nemlig om trygge rammer i sundhedsvæsenet - også for personalet.

"Der er allerede fra sundhedsministerens side taget en række initiativer til at se disse rammer efter, blandt andet tilsynet og reglerne om journalføring. Vores fokus i regionerne og på hospitalerne vil selvfølgelig være organisering og ledelse på de enkelte afdelinger, og vi vil invitere blandt andre Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd, DSR, til dialog for at drøfte, om der er brug for flere initiativer som konsekvens af sagen og den debat, den har skabt", siger Stephanie Lose.

Et oplagt diskussionsemne i regionsformandens øjne er, om man har fundet "den rigtige balance i forhold til at straffe ”brodne kar” i sundhedsvæsenet på den ene side og lære af fejl på den anden".

"I dag er der en risiko for sammenblanding af de to funktioner i Styrelsen for Patientsikkerhed. I Danske Regioner har vi peget på, at det er vigtigt at skelne klart mellem kontrol og læring i arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed. Danske Regioner mener grundlæggende, at STPS (Styrelsen for Patientsikkerhed, red.) er tilsynsmyndighed, mens det at lære af fejl og utilsigtede hændelser er regionernes opgave. Vi tror, at det vil være gavnligt for både patientsikkerheden og de ansatte at skille de to funktioner ad", siger Stephanie Lose.

Få genopfrisket hvad sagen handler om i "Få overblikket: Ugeskriftet guider dig igennem Svendborgsagen".

Læs sundhedsjurist Kent Kristensens vurdering af dommen i "Det er en frifindelse, men ikke en klar dom".

Læs ugeskriftet.dks tema om Svendborgsagen.

Læs hele dommen her.