Skip to main content

Lisbeth Lintz: ”Vi har brug for både en stærk standsforening og en stærk fagforening”

En fusion vil stille de ansatte læger stærkere over for arbejdsgiverne, pointerer formanden for overlægerne og FAS. Hun er sikker på, at fusionsplaner ikke svækker Lægeforeningen – og det er bestemt ikke intentionen.
Lisbeth Lintz er valgt som formand for Overlægeforeningen og dermed også formand for FAS. Foto: Claus Boesen
Lisbeth Lintz er valgt som formand for Overlægeforeningen og dermed også formand for FAS. Foto: Claus Boesen

Bodil Jessen boj@dadl.dk

26. jun. 2020
6 min.

Hvordan kan en fusion af Overlægeforeningen og Yngre Læger sikre jer større indflydelse på den sundhedspolitiske dagsorden?

”Det kan den, fordi det bliver lettere for os at tale med en fælles stærk stemme, hvis vi er samlet i én forening. Vi har mange holdninger fælles, og vi er rigtig gode til at arbejde sammen, men jeg er sikker på, at vi vil opnå en langt større indflydelse, hvis vi repræsenterer alle ansatte læger i landet. Før vi når så langt, har vi imidlertid en lang demokratisk proces foran os i de to foreninger – og den glæder jeg mig meget til”.

Er der ikke nogen punkter, hvor Overlægeforeningen har andre interesser end Yngre Læger? Der er jo trods alt langt fra en KBU-læge til en ledende overlæge på vej på pension.

”Jo, jo, jo, der er ingen tvivl om, at der vil være forskellige interesser, men det er vi jo vant til at håndtere. Det gør vi også i dag, hvor der kan være forskel på interesserne hos den helt nyuddannede KBU-læge og afdelingslægen – de er begge hos Yngre Læger. Og det er heller ikke sikkert, at den unge overlæge har helt samme interesser som den ledende overlæge tæt på pensionsalderen – men de er begge i Overlægeforeningen”.

FAS er en forening af foreninger – en meget stor forening med overlægerne, og så alle de mindre; FAPS, lægelige chefer, læger i staten osv. Du er jo formand for FAS – og dermed for dem alle. Hvad skal der ske med dem?

”Jeg kan sagtens forestille mig en forening, hvor vi har alle ansatte med. Jeg ser et klart potentiale i, at flere af de andre foreninger i FAS bliver en naturlig del af fusionen. FAS organiserer ikke kun ansatte overlæger i regionerne, vi har også ansatte overlæger i staten, universitetsansatte læger og så videre. Det er først og fremmest FAPS, der ikke vil kunne være med i fusionen, for de har nogle andre interesser. Vi har et rigtig godt samarbejde med FAPS, og fusionsplanerne skal på ingen måde ses som et fravalg af FAPS. Det er et tilvalg af en konstruktion, som, vi tror, vil være en styrkelse for de mange medlemmer, der er ansatte. En del af processen vil også være at drøfte med alle delforeninger i FAS, hvordan deres interesser bliver bedst varetaget fremover”.

I oplever i dag et intensiveret pres fra arbejdsgiverne. Men kunne I ikke løse det problem uden at slå jer sammen – hvis I intensiverede jeres igangværende samarbejde eller måske var to selvstændige foreninger, der arbejdede efter samme overenskomst?

”Det er fuldstændig korrekt, at vi i de senere år i tiltagende grad har arbejdet tættere sammen. Vi laver mange ting sammen, og vi repræsenterer også hinanden i forskellige sammenhænge. Alternativet til en fusion er at blive ved at arbejde sammen og styrke samarbejdet. Det vil der ikke være noget galt med.

Men vi tror, at vi vil kunne gøre det bedre for vores medlemmer, hvis vi fusionerer. Jeg tror ikke på, at det vil være optimalt, hvis vi har fælles overenskomst, men stadig er to kompetente foreninger. Så kan vi teoretisk komme til at stå i en situation med modsatrettede mandater, og det er i hvert fald ikke optimalt i en forhandling. Det gør os ikke stærkere”.

Kan vi ikke risikere, at Lægeforeningen som forening bliver svagere ved dette, og at formanden for Lægeforeningen bliver en kransekagefigur, mens den reelle magt ligger i den store fusionerede forening?

”Det er i hvert fald ikke intentionen. Vi har brug for både en stærk standsforening og en stærk fagforening, som kan varetage medlemmernes interesser. Vi har ingen interesse i at svække Lægeforeningen. Det er jo vores standsforening. Lægeforeningen – det er også os, og sådan er jeg helt sikker på, at det også vil være i fremtiden. Jeg tror bestemt ikke, at det bliver det her, der kommer til at svække Lægeforeningen”.

Sundhedspolitik er et bredt begreb og kan ligge både hos Lægeforeningen og de enkelte fagforeninger – alt efter, hvad det drejer sig om. Mener du, at Lægeforeningens opgaveportefølje skal indskrænkes eller udvides eller blive ved med at være, som den er nu?

”Det vigtigste er ikke, om den skal udvides eller indskrænkes. Det vigtige i forhold til processen i Lægeforeningen er, at vi får nogle grundige drøftelser med hinanden om, hvad vi vælger at lægge hvor. Lidt populært kan man sige, at det, der ligger i Lægeforeningen i dag, er det, som gælder os alle. Jeg plejer at pege på etikken, fordi det er en så vigtig del af vores lægeidentitet, og det er noget, der vedrører os alle sammen. I den modsatte ende af spektret er der forhandlinger af overenskomster, som ligger hos os. Indimellem ligger der alt muligt, hvor placeringen er mindre oplagt, og den kan også ændre sig i takt med udviklingen”.

Der er er en proces i gang i Lægeforeningen, hvor I skal drøfte, hvordan foreningen fremover skal konstrueres, blandt andet på grund af den skæve medlemsudvikling i foreningerne. Handler det her også om, at I er bange for at miste magt ved den demokratiproces?

”Nej, nej. På ingen måde. Vi har stor indflydelse i Lægeforeningen, og det er min klare overbevisning, at det vil vi blive ved med at have. Vi er Lægeforeningen – sammen med de andre”.

LÆS OGSÅ:

Camilla Rathcke: Fusionsplaner skræmmer mig ikke

PLO-formand: God ide at samle sygehusansatte, men det giver Lægeforeningen et problem

Yngre Læger og Overlægeforeningen vil fusionere

Overlægeforeningen og Yngre Læger om fusion: Intet er afgjort endnu

Faktaboks

Fakta