Umiddelbart lød det som et tilbud, der var svært at sige nej til, da Region Nordjylland i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2023 igangsatte et treårigt projekt med at frisætte sine medarbejdere. Et frisættelsesprojekt i tre spor, hvor afdelinger kan indsende projektforslag om at blive sat fri til at udøve mere selvstyre og sætte de enkelte faggrupper bedre i spil. For eksempel ved at afprøve en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse, når der lægges vagtplaner. Eller ved slet og ret at have fokus på at øge arbejdsglæden.
Rationalet er, at frisatte medarbejdere ikke søger væk og har større arbejdsglæde og mindre sygefravær. Ligesom det fører til mere tilfredse patienter og bedre behandling. Derudover opfordres den enkelte læge og andre medarbejdere på alle regionens matrikler til at gøre opmærksom på regler og dokumentationskrav, der i hverdagen ikke giver mening, sluger tid fra kerneopgaven eller er til hinder for effektive arbejdsgange.
Men interessen i almindelighed og især fra lægeside har været og er fortsat beskeden.
»Indtil videre har det været meget småt med antallet af henvendelser og ansøgninger inden for det lægefaglige område – ikke mindst i forhold til, hvor meget snak der er om dobbeltarbejde og unødig dokumentation.
Og det er en skam, fordi der her er et stort potentiale for at blive fritaget for at skulle efterleve retningslinjer eller dokumentationskrav, der ikke giver værdi eller savner evidens«, siger Søren Valgreen Knudsen (S), formand for Frisættelsesudvalget samt Region Nordjyllands Udvalg for Uddannelse, Arbejdsmiljø og Rekruttering.
Og han fortsætter: »Vi er i en fase, hvor vi ikke bare kan udvide og ansætte flere. Vi skal gøre tingene smartere og vælge klogt. Derfor er det oplagt at bruge klinikernes erfaring til at skille os af med unødvendige og overflødige procedurer, undgå defensiv medicin og spore os ind på, hvad der er fornuftigt, og dermed kanalisere ressourcerne de rette steder hen«.
Fælles for alle forslag og ansøgninger er, at de skal være udgiftsneutrale.
Der er løbende ansøgningsrunder til at igangsætte frihospitalsprojekter, men Frisættelsesudvalget har efter nu halvandet år kun godkendt tre projekter i Psykiatrien og tre på Regionshospital Nordjylland.
»Nogle blev sorteret fra, fordi de også involverede kommunerne, og de er derfor videresendt til regionens sundhedsklyngesamarbejde. Så vi endte med en håndfuld ansøgninger, herunder en om, hvorvidt det er muligt at oplære medicinstuderende i at behandle speciallægeerklæringer til brug for sager i patientklagenævnet for dermed at spare speciallægetid.
Det gav vi tilladelse til under forudsætning af, at kvaliteten kunne sikres, men forslaget strandede i første omgang, fordi der manglede midler til oplæring. Siden blev der på den pågældende afdeling fundet penge til inden for de eksisterende økonomiske rammer at finansiere en medicinstuderende til opgaven.
Der indkom også en ansøgning om at fravige de gældende retningslinjer om, at der skal ske visitation, når man flytter en patient fra et afsnit til et andet i Psykiatrien. Men på grund af den tragiske hændelse fra Region Sjælland, hvor en patient på den lukkede afdeling blev dræbt af en medpatient, besluttede MED-udvalget at pausere forslaget. Når der er tale om patienter, vi kender i forvejen, giver visitation ikke altid mening. Det var medarbejderne selv, der stillede forslaget, men deres tryghed er selvfølgelig central«, siger Søren Valgreen Knudsen, der selv er læge på Socialmedicinsk Enhed på Aalborg Universitetshospital
Heller ikke opfordringen til at give medarbejderne en såkaldt »udfordringsret« – ved at indsende eksempler på uhensigtsmæssige dokumentationskrav, retningslinjer og procedurer, som stjæler tid fra kerneopgaven – har battet.
Indtil nu er der blot landet cirka ti forslag i den elektroniske postkasse.
De fleste har haft til formål at undgå dobbeltregistrering som for eksempel at mindske dobbeltdokumentation i Fælles Medicinkort (FMK) og den nordjyske patientjournal i forbindelse med udlevering af vederlagsfri medicin. Nogle af forslagene kunne løses med det samme, mens andre kræver en længere proces.
Derudover er der indkommet forslag til opgaveglidning: Kan andre faggrupper end portører hente ikkesengeliggende patienter til skanninger, og kan en social anamnese fortages af en socialrådgiver i stedet for en læge eller psykolog?
»Frisættelse er supervigtigt. Men forudsætningerne for at igangsætte noget, der giver mening, og som kan vokse og trives, skal være til stede, så ordene på papiret ikke kun lever i skåltalerne«Ole Møller Hansen, regional forperson for Yngre Læger i Region Nordjylland
Begge forslag arbejdes der videre med på Aalborg Universitetshospital med henblik på at afklare, om det eventuelt senere skal udmøntes som et decideret frihospitalsprojekt.
»Frisættelsen, og hvordan frisættelsesprocessen kan organiseres, har været drøftet i regionens og hospitalernes MED-udvalg. Men der er åbenbart nogle barrierer for, at lægerne byder ind med forslag«, siger Søren Valgreen Knudsen og henviser til, at projektet blev udrullet i samme periode, hvor der blev udmeldt budgetoverskridelser og besparelser samtidig med, at regionen var i gang med at udrulle en ny ledelsesstruktur.
»Mit bedste bud på fraværet af input fra lægerne er, at der næppe har været overskud til at skulle formulere projekter. Måske har det også spillet ind, at når man går procedurer og retningslinjer – som man umiddelbart finder overflødige – efter i sømmene, står det måske klart, at de egentlig er meget fornuftige.
Endnu en forklaring kan være, at de mange dokumentationskrav, der til tider bliver fremstillet som fjollede, gør sig mere gældende på pleje- end på lægesiden. Endelig kan det være en barriere, at man som læge måske kerer sig om, hvad kollegerne andre steder måtte tænke, hvis man forsøger sig med at fravige gældende retningslinjer«.
Et tredje spor i frisættelsesprojektet handler netop om, at Region Nordjylland vil påtage sig at udfordre nationalt fastsat lovgivning, retningslinjer, politikker, instrukser eller andet, hvis det viser sig, at man som for eksempel læge er forpligtet til at foretage sig noget, som ikke er evidensbaseret, administrativt uhensigtsmæssigt, som ikke giver mening eller decideret bliver en stopklods i den kliniske hverdag.
Her vil det være muligt at bede om politisk rygdækning i form af en godkendelse i regionens Frisættelsesudvalg, som består af politikere og repræsentanter fra Hovedudvalget.
»Som region vil vi gå i brechen for, at man skal kunne slippe for det. Og jeg håber da, at vi politikere har røv nok i bukserne til at ville påtage os ansvaret og også tage skraldet, såfremt noget måtte gå galt«, siger Søren Valgreen Knudsen og opfordrer endnu en gang lægerne til at byde ind med forslag og projektideer.
Opfordringen preller dog af på Ole Møller Hansen, regional forperson for Yngre Læger i Region Nordjylland:
»Afdelingerne er pressede og har først og fremmest fokus på at sikre, at der er læger til at passe vagten og ambulatorierne, og vi har ikke hverken tid eller mentalt overskud til at sætte os ned og gå arbejdsgange grundigt igennem og udtænke løsningsforslag, som tilmed skal være udgiftsneutrale. Det er ikke gratis hobbyprojekter at begive sig i kast med den slags.
For at spare penge skal man ofte bruge penge. Eller i det mindste arbejdstid. Det er således ikke gratis at uddanne for eksempel medicinstuderende til at varetage speciallægeopgaver«, siger Ole Møller Hansen og fortsætter:
»Hverken jeg selv eller dem, jeg har talt med i mit bagland, har hørt om frisættelsesprojektet, førend du præsenterer det for mig. Det er formentlig lagt ud på vores personalenet, som for læger blot er en overgangsside til for eksempel at slå en blodprøve op.
Og er det sendt som en mail til hver enkelt, er det druknet i alt muligt andet og som noget, man ikke behøver forholde sig til nu og her«.
Men er det ikke godt, at regionen sætter frisættelse på dagsordenen?
»Helt bestemt. Frisættelse er supervigtigt. Men forudsætningerne for at igangsætte noget, der giver mening, og som kan vokse og trives, skal være til stede, så ordene på papiret ikke kun lever i skåltalerne. Det svarer til at sige, at man gerne vil komme i bedre form og har fundet et godt løbeprogram.
Men hvordan får man snøret løbeskoene?«, siger Ole Møller Hansen.
Fakta
