Content area

|

LVS: Lægefagligheden fortsat nødlidende i ny epidemilov

På dagen hvor den nye epidemilov forventes vedtaget, advarer Lægevidenskabelige Selskaber mod, at loven bliver en smal corona-lov, og LVS efterlyser uafhængige lægelige eksperter omkring epidemikommissionens bord.
Susanne Axelsen, formand for Lægevidenskabelige Selskaber, LVS
Forfatter(e)
Dorte R. Jungersen dorte@jungersenjournalistik.dk

“Det er gået fra værre til bedre, men det er ikke godt”.

Sådan lyder skudsmålet fra Susanne Axelsen, formand for Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, om det reviderede forslag til en ny epidemilov, som skal tredjebehandles og vedtages i Folketinget tirsdag og træde i kraft 1. marts.

“Vi er selvfølgelig glade for, at tvangsvaccinationer er skrevet ud af loven, og at læger ikke kan stilles til ansvar for handlinger, der er dekreteret af myndighederne, men lægefagligheden er fortsat nødlidende i epidemikommissionen”, siger Susanne Axelsen.

Det hedder nu ellers eksplicit, at kommissionen skal inddrage LVS og andre sundhedsfaglige repræsentanter?

“Ja, men det ændrer ikke på, at der fortsat ikke er megen lægefaglighed i selve kommissionen. Den er sammensat af politiske beslutningstagere og embedsmænd fra flere ressortområder, herunder fra styrelser på det sundhedsmæssige område. Men det er alle embedsmænd, der er sat i verden for at rådgive regeringen og ikke som sådan er lægefaglige. Så når epidemikommissionen nu kan beslutte at inddrage lægefaglig ekspertise, er det et led længere ude, end vi ønsker, nemlig uafhængig lægefaglighed med fast plads omkring bordet”.

Risiko for “baglæns ringslutning”

Det store hovedkritikpunkt fra LVS har været, at det fremover er sundhedsministeren, der har retten til definere, hvad der er en samfundskritisk sygdom. Og den ret er der ikke rokket ved i det, lovforslag, der nu skal stemmes om.

“Sundhedsministeren har retten til at iværksætte restriktioner og tiltag under en epidemi, men det tilkommer ikke ministeren at definere, hvornår han eller hun kan effektuere denne ret – altså hvornår en sygdom er samfundskritisk. Det er alene en lægefaglig vurdering.

Man kan jo godt forestille sig, at den definitionsret vil kunne føre til, at noget udnævnes til at være en samfundskritisk sygdom uden nødvendigvis at være det.

Hvis regeringen iværksætter en lang række restriktioner og tiltag på baggrund af en udefrakommende trussel, som man ikke rigtig ved, hvad er, og det så viser sig, at der faktisk er tale om en sygdom, er den på forhånd - i kraft af restriktionerne - ophøjet til at være en samfundskritisk sygdom. Det kan risikere at blive en baglæns ringslutning”.

Netop i forløbet med covid-19 har Grønnegård-rapporten jo påvist, at det var statsministeriet (med en juristuddannet departementschef), der identificerede corona som en potentiel trussel - tidligere end sundhedsmyndighederne?

“Jo, og det er jeg også opmærksom på. Men nu er det jo ikke en corona-lov, vi er på vej til at vedtage, men en epidemilov. Vi må ikke lave en smal corona-lov efterrationaliseret efter det, vi netop har været igennem.

Derimod skal vi have en langtidsholdbar epidemilov, der peger ind i fremtiden, og som vil kunne favne alt det derude, vi endnu ikke kender, og som sikrer os mod endnu engang at blive overrumplet.

Næste gang kan det være en bakterie, ebola - måske polio, der vender tilbage - eller noget helt fjerde”.

Hvordan har I i LVS oplevet, at I er blevet konsulteret under den aktuelle epidemi?

“Vi er bestemt blevet brugt. Corona har været håndteret superflot i forhold til det lægefaglige.

Der er for eksempel bevilget mange penge til forskning på området. Men det har til gengæld betydet, at mange andre sygdomsområder ikke har fået den fortjente bevågenhed”.

Hvis du skal give det reviderede lovforslag karakter, hvor vil du så lande?

“På en VAS-skala kan det blive til et 7-tal. Skal den højere op, fordrer det, at lægefagligheden i højere grad tages i ed”, siger Susanne Axelsen og tilføjer:

“Men stor cadeau til journaliststanden for at have sat det her på dagsordenen. Også i den brede befolkning har der været megen diskussion om epidemiloven, som er både vigtig og svær at forstå.

Aldrig har vi i LVS oplevet, at et høringssvar har været så sexet”.

Radikal ordfører: “Vi er landet et trygt sted”

Sundhedsordfører for Det Radikale Venstre, Stinus Lindgreen, har stillet flere spørgsmål til ministeren, der vedrører den nye epidemilov, og efter et langt og bumlet tilløb, mener han, at den lov, der vedtages tirsdag, er landet et “trygt sted”:

“Alt i alt er der sket markante forbedringer i forhold til både den gældende epidemilov og de første udkast til en ny. Der er sikret parlamentarisk kontrol, større retssikkerhed for både sundhedspersoner og borgere og en pligt til at inddrage uafhængig sundhedsfaglig rådgivning”.

Blandt andet har Stinus Lindgreen spurgt ministeren, om han kan bekræfte, at betingelsen for, at en sygdom kan karakteriseres som “samfundskritisk”, er, at den tilhører klassen af ‘alment farlige sygdomme’.

“Det har sundhedsministeren svaret ja til. Og hvad der er en alment farlig sygdom, er en sundhedsfaglig vurdering.

Ministeren kan altså ikke alene udråbe en sygdom til at være samfundskritisk. For det første skal han eller hun have Folketingets opbakning hertil og endvidere basere det på en indstilling fra epidemikommissionen.

Faktisk er der flere, også blandt de sundhedsfaglige jeg har diskuteret med, der ikke har lyst til at epidemilovgivningen skal aktiveres alene på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering. En epidemi er mere end en sundhedskrise”, siger Stinus Lindgreen.

Selv om tvangsvaccinering er skrevet ud af loven, er der forsat elementer af tvang?

“Ja, der er mulighed for tvang, men det er ikke det, der ligger først for. Tvang kan være nødvendigt, ligesom vi kender det inden for f.eks. psykiatrien, men det er noget, der skal anvendes med omtanke og kun i yderste konsekvens. Og jeg er tryg ved, at der er automatisk domstolsprøvelse, hvis man bliver udsat for et tvangsindgreb.

Vi har allerede anvendt tvang under den aktuelle epidemi, f.eks. over for demente, der ikke forstod, hvorfor de som smittede skulle forblive på deres egen stue.

Men det er vigtigt at huske, at vi ikke har at gøre med en corona-lov, men en lov, der skal gælde for fremtidige alvorlige, smitsomme og dødelige sygdomme”, understreger Stinus Lindgreen.

Samråd og ændringsforslag i sidste time

Kun Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har på forhånd udmeldt, at de ikke kan stemme for epidemiloven.

I sidste øjeblik har Venstre fremsat et ændringsforslag til loven, som skal sikre, at den nye epidemilov revideres senest 15. oktober. Et ændringsforslag som et flertal af Folketingets partier i første omgang tilkendegav, at de ville stemme for, men tirsdag trak Enhedslisten og de Radikale deres støtte til forslaget.

Mandag eftermiddag var sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kaldt i samråd af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg for at redegøre for, hvorfor Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige skriftlige bidrag til forslag til en ny epidemilov ikke er tilgået Folketinget, førend ministeren i sidste uge - efter anmodning - videresender ministeriets mailkorrespondance med Sundhedsstyrelsen til Folketinget.

Magnus Heunicke meldte dog hus forbi og præciserede, at han intet ønske havde om at forholde Folketinget oplysninger.

“Jeg kan ikke understrege indtrængende nok, at det på ingen måde er min eller regeringens hensigt at forsøge at skjule den rådgivning, der er givet af Sundhedsstyrelsen”, sagde Magnus Heunicke og tilføjede, at der har været holdt møder med oplæg fra Sundhedsstyrelsens direktør, hvor folketingsmedlemmer har haft mulighed for at stille spørgsmål. Ligesom han understregede, at Sundhedsstyrelsen ikke er ekstern høringspartner.

“Det kan da godt være, der er tale om interne papirer, men mener ministeren ikke, at Sundhedsstyrelsens holdninger til netop en ny epidemilov må betragtes som værende meget væsentlig for Folketinget. Ja, det blev oversendt, men først da man blev anmodet herom”, lød det bl.a fra de Konservatives sundhedspolitiske ordfører, Per Larsen, under samrådet.

“Jeg er enig i, at det er vigtigt, at Folketinget er bekendt med Sundhedsstyrelsens ønsker og bekymringer i forhold til den nye lov. Men jeg vil ikke anbefale, at enhver mail mellem ministerium og styrelse skal sendes direkte videre til Folketinget – det vil være voldsomt besværligt”, lød det fra Magnus Heunicke.

Læs også:

“Vi havde ønsket, at vi som sundhedspersoner kunne undsige os at deltage i tvangsbehandling”

“Definitionen på en sygdom er baseret på evidens og videnskab. Den skal ikke ligge hos ministeren”

Right side

af Torben Mahneke | 22/10
1 Kommentar
af Flemming Amter | 19/10
1 Kommentar
af Henrik Dibbern | 18/10
1 Kommentar
af Jens Langhoff-Roos | 17/10
3 kommentarer
af Tomas Christensen Kjær | 16/10
1 Kommentar
af Lars Lindberg Andersen | 15/10
1 Kommentar
af Johan Tommy Robert Wallentin | 14/10
1 Kommentar