»Man kan se tre læsioner i tre forskellige områder af hjernen«

06.30 Vækkeuret ringer. Jeg starter dagen med en kop kaffe og lidt musik, mens jeg gør mig klar og laver en madpakke – lidt brød, ost og salat – vagten bliver lang i dag.

07.30 Min kollega sender en sms. Vi bor ved siden af hinanden i lægeboliger meget tæt på sygehuset, så vi går sammen på arbejde.

08.00 Morgenkonference. Forvagten fortæller om patienterne, der er blevet indlagt i går, og telefonen bliver overdraget til mig.

08.15 Røntgenkonference, hvor vi gennemgår næsten al billeddiagnostik fra de sidste par dage med en af de neuroradiologiske overlæger. I dag diskuterer vi en særlig case. En tidligere sund og rask, yngre patient, som er henvist til vores ambulatorie via egen læge. Patienten har haft et ufrivilligt vægttab på 28 kg over de seneste måneder, ryster på den ene arm og har været besvimet. Ved gennemgang af MR-billeder med kontrast kan man se tre læsioner i tre forskellige områder af hjernen. Der er stor mistanke om, at det kan være vaskulært lymfom. Der bliver bestilt PET af hele kroppen og rygmarvsundersøgelse til videre udredning.

08.40 Vi mødes i personalerummet – en kollega har fødselsdag, vi synger og spiser boller og kage. Det er en meget hyggelig tradition.

09.15 Jeg går forbi vagtværelset og sætter mine ting. Kort efter ringer bagvagten, en patient med kronisk subduralt hæmatom [SDH] – en blodansamling mellem kraniet og hjernen – opstået som følge af et traume, aktuelt tiltagende apraksi og dysartri på vej til FAM. Jeg kan godt huske patienten fra en tidligere vagt.

09.30 Endnu et opkald. En 65-årig mand er på vej til FAM med hængende mundvige og mistanke om apopleksi.

09.50 Igen et opkald – en ældre kvinde er på vej. Hun har kortvarigt mistet hukommelsen. Der kan være flere ting galt, bl.a. transitorisk cerebral iskæmi, transitorisk epilepsi amnesi eller transitorisk global amnesi.

10.10 Jeg ser den første patient. Hun er træt og har svært ved at tale, men ingen tydelige neurologiske udfald. Hun har for nylig fået behandlet SDH i Odense. Jeg sender hende til CT på mistanke om progression af blødningen. Hendes mand er meget ked af det, for han har svært ved at skulle klare at passe hende derhjemme.

10.35 Jeg ser næste patient. De kliniske fund passer bedre til perifer facialisparese, men jeg sender ham til CT for at udelukke akut patologi, inden jeg fortsætter yderligere udredning.

11.15 Jeg får CT-svar tilbage på første patient. Den viser regression af blødningen, men hun er fortsat for træt til at blive udskrevet. Blodprøverne viser stort fald af hæmoglobin, trombocytter og leukocytter, så jeg kontakter hæmatologisk bagvagt for plan.

11.30 Patienten med anterograd amnesi er ankommet – ved undersøgelsen er hun helt upåfaldende, jeg sender hende til CT for at udelukke akut patologi.

12.00 CT af den anden patient er normal, men blodprøver viser HbA_1c på 80, altså en udiagnosticeret diabetes. Jeg laver lumbalpunktur for at udelukke borrelia eller neuroinfektion. Begge er normale. Mistanken går derfor på diabetisk mononeuropati. Patienten kan udskrives med videre plan hos egen læge.

12.30 Tilbage på afdelingen til »journalklub«. Alle yngre læger mødes hver uge til frokost, og så diskuterer vi en videnskabelig artikel, mens vi spiser frokost. Denne gang om B₁₂-mangel.

13.30 CT af min tredje patient er normal. Hun forbliver dog indlagt til videre observation og udredning.

14.30 Nyt opkald fra bagvagten. Der er flere patienter på vej, bl.a. nogle overflytninger fra Aarhus og Odense.

15.30 Jeg modtager en mand med akutte symptomer. Hans ven har ringet efter en ambulance, fordi patientens venstre mundvig hænger, han har talebesvær, balancebesvær, nedsat kraft og styringsbesvær i venstre side. Patienten er uden for trombolysevindue, da symptomerne startede for mere end 4,5 timer siden. Han scorer syv på NIH Stroke Scale, så jeg sender ham direkte til CT-perfusion-angio for at få afklaret, om der er behov for trombektomi på mistanke om stor karokklusion. Trombektomi kan man nå op til en dag efter symptomdebut.

16.15 Bagvagten overdrager telefonen til mig. Det plejer at blive lidt roligere i FAM hen ad sen eftermiddag, så trombolyselægen går hjem, men er selvfølgelig tilgængelig på telefon, hvis jeg får brug for hjælp. Nu passer jeg både forvagt- og bagvagttelefonen resten af vagten.

16.45 Jeg ser til en ny patient – en yngre kvinde med pludselig opstået meget kraftig hovedpine. Hun er indlagt på mistanke om subaraknoidal hjerneblødning. Hun får lavet CT og senere lumbalpunktur, begge er dog normale. Hun forbedres på smertestillende og kan udskrives.

18.00 Endelig en pause. Jeg spiser den mad, jeg har taget med hjemmefra. Det er en ret travl dag i dag. Normalt indlægger vi 5-6 patienter, i dag har jeg indlagt 11 patienter. Jeg synes, det er gået godt. Man lærer meget af det, når der er travlt, selv om man også bliver træt.

20.30 En ældre patient fra Aarhus ankommer til videre behandling og rehabilitering i vores regi, da vi er hans stamafdeling. Han var tilfældigvis i Aarhus, da han blev indlagt med akut stroke. Efter trombektomi er han motorisk bedre, men har stadig total amnesi. Jeg laver primær journal, men planen er allerede lagt af Neurologisk Afdeling i Aarhus.

21.30 Medicinsk forvagt ringer om en 70-årig kvinde med venstresidig kraftnedsættelse og svimmelhed. CT viser flere subakutte blodpropper. Vi bliver enige om, at hun bliver overflyttet til neurologisk regi. Hun bliver dog liggende fysisk på Akutafdelingen, indtil vi har en plads på vores sengeafsnit.

22.30 Jeg går ned på vagtværelset og lægger mig på sengen, slukker lyset og håber på en rolig nat med lidt søvn.