Skip to main content

»Manglende forsyninger af malariamedicin og hurtigtests«

Lasse Vestergaard er malariaekspert på Statens Serum Institut, har mange års erfaring med malaria­bekæmpelse i Sydøstasien og Stillehavet, og han har netop været udsendt af WHO for at evaluere det nationale malaria­program i Salomonøerne.

Lasse Vestergaard foran det lille propelfly, der er forbindelsen til Salomonøernes hovedstad Honiara. (Foto: Privat/Lasse Vestergaard)
Lasse Vestergaard foran det lille propelfly, der er forbindelsen til Salomonøernes hovedstad Honiara. (Foto: Privat/Lasse Vestergaard)

Af Jens Nielsen, jen@dadl.dk

22. mar. 2023
7 min.

05.35 Jeg vågner til larmen af kraftig regn på taget af det lille hotel på øen Gizo i Western ­Province i Salomonøerne. Jeg ankom i går eftermiddag fra ­hovedstaden Honiara efter den flotteste flyvetur hen over små øer med turkise koralrev, øde strande og frodige regnskove. Jeg er i landet på et tre uger langt besøg, hvor jeg foretager en ekstern evaluering af det nationale malariaprogram for WHO sammen med to andre eksperter, en entomolog fra Australien og en udviklingsøkonom fra Holland. I Salomonøerne har der efter nogle gode år med faldende malariaforekomst været stigende forekomst siden 2015 og med en særlig markant stigning i både malariatilfælde og dødsfald i både 2021 og 2022. Men hvorfor? Det skal vi forsøge at afdække.

07.00 Vi spiser morgenmad på hotellet og drøfter dagens program: Møder og interviews, først med det lokale malariateam, dernæst med Provincial Medical Stores, og dernæst møde med provinsens sundhedsdirektør. Dernæst besøg på laboratoriet på Gizo Hospital. I eftermiddag er planen at tage over til naboøen for at besøge en lille sundhedsklinik for at se, hvordan det går dér – bl.a. om man nu behandler og rapporterer alle malariatilfælde korrekt ­efter de nationale guidelines.

08.30 Vi mødes med provinsens malariateam og bliver taget godt imod. Vi taler om, hvad der går godt, og hvor der er problemer, og fornemmer tydeligt programmets frustrationer over den kraftigt stigende malariaforekomst de to seneste år. ­Stigningen forklares delvist af coronapandemien, som har fyldt og forstyrret meget, hvorfor andre opgaver har måttet nedprioriteres. Men ­COVID-19 er langtfra hele forklaringen; vi hører om manglende forsyninger af malariamedicin og hurtigtests, forsinket levering og distribution af myggenet, mangelfuld rapportering fra sundheds­klinikkerne, mangel på diesel til ­biler og både og ringe koordination og planlægning mellem sundhedsprogrammerne. Der er nok at tage fat på.

09.45 Vi ankommer til Provincial Medical Stores, som er et nybygget pakhus, som dog stadig mangler dele af taget. Der er store pytter af regnvand på gulvet. Rummet er fyldt med høje reoler med små og store papkasser med alle mulige slags medicin. Hylden med malariamedicin er dog tom, og vi får at vide, at den bestilte levering fra National Medical Stores i Honiara er udeblevet i flere uger. Det digitale medicinbestillingssystem, mSupply, har også været nede igennem længere tid, skønt den australske regering har postet mange millioner dollars i systemet i flere år. Og tilsvarende i flere andre Stillehavs­lande,  bl.a. i Vanuatu, hvor jeg også oplevede, at mSupply-systemet ikke virkede, og i mellemtiden er det gamle papirbaserede system blevet afskaffet.

Malariamikroskopi på laboratoriet på Gizo Hospital i Salomonøerne. (Foto: Lasse Vestergaard)
»Der ser ud til at være behov for noget mere undervisning og klinisk supervision fra malariaprogrammet«Lasse Vestergaard, malariaekspert, SSI

10.30 Vi mødes med Provincial Health Director på hans kontor. Han er meget venlig, men lyder en smule frustreret. Han er ærlig og fremhæver særligt manglen på koordination og planlægning. Desuden nævner han hele håndteringen af coronapandemien som medvirkende årsager til den stigende malariaforekomst.

11.15 Vi besøger hospitalslaboratoriet og snakker med de to malariamikroskopister. Laboratoriet er i perfekt orden, og der ser ud til at være godt styr på tingene. De bekræfter begge det kraftigt stigende antal malaria­prøver til undersøgelse, både fra børn og voksne, og der ses stigning i både falciparum- og vivax­-­malaria. Man håber snart at modtage den nye point of ­care-­test til analyse af G6PD-­deficiens, som det er nødvendigt at undersøge for at kunne dosere primakin korrekt og sikkert. Uden radikal primakinbehandling får man ­aldrig bugt med vivax-­malaria, men at sikre pålidelig G6PD-­laboratorietestning under disse forhold er ikke et trivielt problem og udgør i dag en af de største forhindringer for at opnå det globale mål om at eliminere vivax-­malaria, som i dag er den dominerende malariatype i Sydøstasien og Stillehavet.

12.30 Vi er tilbage på hotellet og spiser frokost. Er lidt trætte, men tilfredse med at vi har nået en masse i formiddagens løb og haft gode møder og diskussioner. Her er nu blevet bagende varmt, så vi holder os i skyggen.

14.10 Vi sejler afsted i malaria­programmets lille åbne motorbåd, over til vulkanøen Kologambaran Island, en ca. 45 minutters sejltur. Det er blevet flot sol­skinsvejr, og havet skinner krystalblåt. Vi når frem og besøger den lokale sundhedsklinik, hvor vi interviewer den ansvarlige sygeplejerske. Hun må nærme sig pensionsalderen, men er helt frisk, venlig og lystigt snakkende om klinikkens store og små daglige problemer. Vi skriver noter, inspicerer og stiller flere spørgsmål. De mangler både malaria hurtigtest og førstevalgs-malariamedicin, artemether-lumefantrin. I patientregisteret er anført en del patienter, som ikke er blevet testet for malaria, men som også har fået malariabehandling, med kinin, mens andre patienter er testet negative, men alligevel også fået malariabehandling. Vi hører også om bekymrende brug af traditionel medicin til behandling af malaria, f.eks. ekstrakter fra papayaplanter. Der ser ud til at være behov for noget mere undervisning og klinisk supervision fra malariaprogrammet.

Den ansvarlige sygeplejerske på Kukundu Rural Health Centre på øen Kolombangara i Salomonøerne. (Foto: Lasse Vestergaard)

16.30 Vi er færdig med vores besøg på sundhedsklinikken. Vi spiser et par mangofrugter, før vi sejler tilbage mod Gizo. På vejen er vi heldige at passere en lille flok delfiner, som springer foran båden. Lidt senere overhales vi af en flyvefisk.

17.20 Tilbage i Gizo – godt svedige efter turen. Tager et  koldt bad på hotellet og går derefter en lille tur ned på det lokale marked, hvor man kan købe massevis af farvestrålende koral­revsfisk, hummere og tunfisk samt alle mulige slags eksotiske grøntsager og frugter. Her er et dejligt leben, og alle smiler ­venligt, men også lidt genert. En gruppe små drenge bader fra havnemolen og begynder en større udspringsopvisning, da de ser, jeg betragter dem.

19.00 Jeg mødes med de to ­andre fra teamet til aftensmad på hotellet, grillet fisk med diverse grøntsager – lækkert. Vi snakker om dagens oplevelser og iagttagelser, og om de mange forskellige problemer, som malariaprogrammet, sundhedsministeriet og sundhedsvæsenet har at slås med. Taler om den næste dags program, hvor vi skal besøge yderligere et antal sundheds­klinikker, inden vi om eftermiddagen tager det lille Twin Otter-fly tilbage til Honiara.

21.10 Tilbage på værelset,­ ­begynder at renskrive nogle af noterne fra dagens møder og ­interviews.

22.25 Går i seng, dødtræt, nu igen godt svedig. ­Tænder for fanen i loftet. Det er igen begyndt at regne på taget. Jeg når lige at spekulere på, om den store kakerlak, som sad foran døren til mit værelse, da jeg kom tilbage efter aftensmaden, mon ­alligevel er for stor til at klemme sig ind under døren? Jeg føler mig ikke helt sikker … men når at falde i søvn, inden jeg møder den.

G6PD-testning med point of care-test skal være med til at sikre en effektiv bekæmpelse af vivax-malaria. (Foto: Lasse Vestergaard)

Om malariabekæmpelsesindsatsen

Lasse Vestergaard var i februar 2023 udsendt til Salomonøerne for sammen med to andre eksperter fra henholdsvis Holland og Australien at foretage en ekstern evaluering af det nationale malariaprogram for WHO, hvor han tidligere har været ansat. Han fortæller her om arbejdet:

»Den slags evalueringer – betegnet malaria programme reviews eller bare MPR – foretages rutinemæssigt for de lande, som modtager finansiel støtte fra den Globale Fond imod Aids, Tuberkulose og Malaria, som siden 2003 har finansieret nationale kontrolprogrammer til bekæmpelse af disse tre permanente stille pandemier blandt verdens fattigste for ca. 25 mia. kroner hvert år.«

»Salomonøerne skal senere i 2023 ansøge fonden om en ny treårig bevilling for 2024, 2025 og 2026, og hertil kræves en opdateret national malariastrategi og -handlingsplan, som skal være baseret på en ekstern evaluering af de seneste tre års opnåede resultater. Det er det, som vi er her for, og vi følger en fast procedure fra WHO for den slags evalueringer. Vi analyserer data, og vi besøger forskellige dele af programmet rundt omkring i landet for at se og tale med de mange forskellige aktører, som sådan et nationalt sundhedsprogram består af, fra det centrale nationale niveau til det absolut mest perifere niveau. Det drejer sig om alt fra nationale hospitaler til små afsidesliggende sundhedsklinikker, laboratorier, lægemiddelforsyninger, informationssystemer, health promotion og så selvfølgelig malariaprogrammets egne nationale og lokale afdelinger«.

»Det er ikke første gang, jeg besøger Salomonøerne. Jeg var her også tilbage i 2011 og igen i 2014, hvor jeg på det tidspunkt arbejdede for WHO som Medical Officer for Malaria, Other Vectorborne and Parasitic Diseases. Jeg var udstationeret sammen med min familie i først Vanuatu fra 2008 til 2012 og dernæst i Filippinerne fra 2012 til 2015 og dækkede også Mekong-regionen i Sydøstasien. Vi gennemførte i WHO sammen med landene et regionalt malariaprogram for Vanuatu og Salomonøerne med det mål at eliminere malaria i udvalgte provinser og reducere malariabyrden i resten af begge lande, baseret på intensiv malariakontrol. Vi lykkedes ret godt med at opgaven i Vanuatu, hvor malariaforekomsten faldt til det laveste niveau i årtier og uden registrerede malariadødsfald siden 2012, og vi opnåede endda helt at eliminere malaria fra Tafea-provinsen i 2015. I Salomonøerne gik det også rigtig godt i de første par år, men fra omkring 2011-2012 begyndte fremgangen at vende, og det er gået støt ned ad bakke lige siden med gradvis stigende malariaforekomst siden 2015, og med en særlig markant stigning i malariatilfælde og dødsfald i både 2021 og 2022. Men hvorfor? Det skal vi forsøge at afdække, og derefter udvikle en ny kontrolstrategi og handlingsplan, som sundhedsministeriet i Salomonøerne dernæst skal bruge til ansøge om fornyet finansiering fra Den Globale Fund i Genève, med bistand fra WHO, AusAID og andre udviklingspartnere«.

Fra flyveturen fra hovedstaden Honiara til øen Gizo i Salomonøerne. (Foto: Lasse Vestergaard)