Antallet af handler i almen praksis er på et enkelt år faldet med 24%. Med bare 164 handler i 2024 er efterspørgslen på at blive ejerlæge på sit laveste i otte år.
Der er tale om et fald på ca. 40% siden 2018, hvor antallet af handler i perioden toppede med 269. Ved hver sjette handel har det ikke været muligt at finde en køber.
Det viser den nyeste goodwillanalyse fra PLO, der både medtager handler med hele praksis og handler med enkelte kapaciteter.
»Vi ser det faldende antal handler som tegn på, at læger er usikre på branchens fremtid«, lyder det fra PLO’s formand Jørgen Skadborg.
»Vi har ikke eksakt viden om årsagen til det faldende antal handler. Men når vi er rundt i landet til praksiskøbskurser, kan vi høre på de kommende speciallæger i almen medicin, at de er meget usikre på de vilkår, der vil komme til at gælde for praktiserende læger i de kommende år. Og så tøver de med at købe sig ind. Vi har været i sundhedsreformsmodus i et par år nu, og det kan mærkes«.
Senest har et lovforslag som led i udmøntningen af sundhedsreformen skubbet yderligere til usikkerheden, fremhæver han. Ifølge lovforslaget, som nu er i høring, vil regionerne få mulighed for ensidigt at hæve lukkegrænserne i almen praksis og dermed tvinge nogle praktiserende læger til at have flere patienter, end de ønsker og magter.
Jørgen Skadborg har ellers rost aftalepartierne bag sundhedsreformen for deres intentioner om at styrke det nære sundhedsvæsen og almen praksis med mindst 1.500 flere læger i det almenmedicinske tilbud i 2035. Men lovforslaget om højere normtal bekymrer ham.
»Hvis det bliver sådan, at politikerne pludselig får mulighed for at pålægge praktiserende læger flere patienter, vil det afholde nogle fra at gå ind i branchen. Hvis de unge læger ikke kan stole på, at de har en kollektiv aftale med det offentlige, men at de regionale politikere kan overrule den, så bliver vilkårene så usikre, at jeg er bange for, at mange vil holde sig væk«, siger Jørgen Skadborg.
Så lovforslaget vil gøre det sværere at få de 1.500 ekstra læger?
»Ja, i hvert fald i egne klinikker, som er det, patienterne har bedst af og foretrækker. Der er ikke et quickfix, og jeg er bange for, at effekten af lovforslaget vil blive, at det skader unge lægers ønske om at eje egen klinik. Hvis politikerne ønsker at etablere store offentlige klinikker og koncernklinikker, så er lovforslaget sikkert fint nok. Men så skal de tone rent flag«.
Goodwillprocenten har de senere år ligget på et stabilt niveau omkring 50-55%. I 2024 var goodwillprocenten 54,1%, en beskeden stigning på 0,3 procentpoint fra året før.
Siden 2017 er der dog tale om et fald på 2%-point. En mulig forklaring, skriver PLO i analysen, kan være, at antallet af ejerlæger er for nedadgående.
»Når vi er rundt i landet til praksiskøbskurser, kan vi høre på de kommende speciallæger i almen medicin, at de er meget usikre på de vilkår, der vil komme til at gælde for praktiserende læger i de kommende år. Og så tøver de med at købe sig ind. Vi har været i sundhedsreformsmodus i et par år nu, og det kan mærkes«Jørgen Skadborg, formand for PLO
Traditionelt har en ledig kapacitet været besat af en ny ejerlæge, men der er over årene en stigende tendens til, at flere kapaciteter bliver besat af ansatte læger. Det har længe været et mønster, at nyuddannede speciallæger foretrækker at begynde som ansatte, før de efter ca. fem år vælger at købe en praksis. En naturlig udvikling, som Jørgen Skadborg altså nu frygter, kan blive forværret som følge af de politiske planer om højere normtal.
Region Midtjylland har den højeste goodwill (63,5%), mens Region Sjælland har den laveste (34%), men goodwillprocenten kan svinge betydeligt fra år til år på regionalt niveau. I regioner med få handler vil den enkelte handel veje tungt i gennemsnittet, hvilket skaber større udsving. Samtidig er der stor variation i goodwillprocenten indenfor regionerne, så gennemsnittet påvirkes også af, hvilke områder af regionen, der handles i.
Ud af de 164 handler i 2024 var fire ud af fem almindelige overdragelser.
I 15 handler overtog kompagnonen kapaciteten med henblik på at få besat kapaciteten med en ny læge. Dette følger af overenskomstens § 20, som siger, at hvis en læge i et kompagniskab ikke kan finde en køber til sin andel/kapacitet, skal kompagnonen overtage kapaciteten med henblik på at få besat den med en ny læge. Disse overtagelser er nulhandler.
En anden form for nulhandel opstår især i lægedækningstruede områder, når en praksis må lukke, fordi der ikke kan findes en køber.
Andelen af nulhandler toppede i 2017, hvor én ud af tre handler var nulhandler. Efter 2017 falder andelen, og den har de seneste seks år stabiliseret sig til at ligge på et niveau omkring 20%, I 2024 lå andelen på 22%. En høj andel af nulhandler er udtryk for, at der er mangel på læger, som ønsker at købe en praksis.
Fakta
