Regeringen vil med et nyt lovforslag give regionerne lov til at hæve lukkegrænserne for almen praksis, så praktiserende læger i nogle områder af landet først må lukke ved et højere patientantal end det nuværende normtal på 1.600 patienter.
PLO-formand Jørgen Skadborg advarer om, at det kan forværre lægemanglen, hvis lovforslaget bliver vedtaget i sin nuværende form.
»Med lovforslaget får regionerne mulighed for at gøre ondt værre for de læger, som allerede er udbrændte. Der er en risiko for, at regionerne pålægger nogle læger flere patienter, end de magter«, siger Jørgen Skadborg, der fortsætter:
»Der vil være læger, der giver op og siger: »Det magter jeg ikke«, hvis de bliver tvunget til at tage flere patienter. Mange praktiserende læger kæmper i forvejen med stress og udbrændthed, og hvis bare en lille andel vælger at gå tidligt på pension eller helt forlade almen praksis, vil lægemanglen blive alvorligt forværret«, siger Jørgen Skadborg.
Han understreger, at PLO bakker op om indførsel af national styring af ydernumre og om intentionerne i sundhedsreformen om, at læger i områder med mange syge og ældre patienter skal sikres bedre vilkår. Men det er en misforståelse af tro, at man løser lægemanglen på Lolland ved at forringe vilkårene for borgere i København og Aarhus.
»Der, hvor kæden hopper af, er, at man tror, at man midlertidigt kan løse problemer med lægedækning i nogle områder ved at pålægge andre læger at arbejde mere, end de magter«, siger han.
Ifølge Jørgen Skadborg vil det gå ud over patienterne i de områder, hvor lægerne bliver tvunget til at øge patienttallet.
»Når nogle læger vælger at kaste håndklædet i ringen og lukke, bliver der dårligere lægedækning – og de læger, der vælger at blive hængende, vil få meget dårligere tid til deres patienter. Det vil blive sværere at få en tid hos lægen, ventetiderne vil stige, og når det endelig er lykkedes en patient at komme ind til en læge, vil lægen bruge mindre tid på patienten, fordi lægen har været nødt til at presse flere patienter ind i dagsprogrammet«, siger han.
I bl.a. Ugeskrift for Læger har der tidligere været debat om sygdomsbyrden i forskellige områder af landet som Lolland og københavnske Østerbro.
»Jeg ved godt, at nogle taler om, at patienter i dag kan være pylrede, fordi de går til læge med småbekymringer, men det er altså ikke det, der presser os i almen praksis. Det er ændringer i sygdomsmønsteret og de opgaver, vi skal løse, afviste henvisninger og en masse bureaukrati, som er kommet til de senere år. Hvis man virkelig mente alvorligt, at man vil sørge for bedre lægedækning, så skal man aflaste os for de opgaver, som ikke giver faglig mening«, siger Jørgen Skadborg.
Allerede i dag har de praktiserende læger taget mange flere patienter, end de er forpligtede til med det nuværende normtal, viser beregninger fra PLO. På landsplan drejer det sig om 441.800 flere patienter – ca. 200.000 øst for Storebælt, hvor lægerne ikke længere har lægevagtsforpligtelse, og ca. 120.000 vest for Storebælt.
»Selv om mine kolleger er pressede, og cirka halvdelen oplever at være udbrændte, har de frivilligt påtaget sig ekstraarbejde i hele landet. Hvis de ikke havde gjort det, ville der være lukket for tilgang hos praktiserende læger i 90% af kommunerne øst for Storebælt«, siger Jørgen Skadborg.
Han siger, at der tidligere – frem til 2013 blev indgået lokale aftaler om højere patienttal i almen praksis. Dette var f.eks. tilfældet i en kommune som Esbjerg, hvor normtallet på et tidspunkt var aftalt til 1.700 patienter.
»Men det var frivillige aftaler, og siden dengang har regionerne ikke en eneste gang udnyttet deres mulighed for at indgå frivillige lokalaftaler med de praktiserende læger om at øge patienttallet i lægedækningstruede områder«.
Vil vurderingen af, om en lægepraksis skal have flere patienter, blive bestemt af patientpopulationen i den enkelte klinik eller ud fra en gennemsnitlig patientpopulation i et område?
»Det er uvist, hvordan de vil gøre det op. I lovforslaget tales både om gennemsnitsbetragtninger og individuelle lukkegrænser. Problemet er jo, at der flere steder i landet er lægeklinikker, der ligger i samme nabolag, men har vidt forskellig patienttyngde og mulighed for at skrue op for aktiviteten. Men så længe regionsrådet tillægges myndighed til ensidigt at bestemme, giver man køb på et ærkedansk princip om, at man aftaler sig frem«, siger Jørgen Skadborg.
I lovforslaget står der:
»Hvornår en klinik i det almenmedicinske tilbud vil kunne lukke for tilgang af patienter, vil således fremover skulle ske under hensyn til behandlingsbehovet blandt de tilmeldte patienter og i området«.
Ud af lovforslaget kan man heller ikke se, hvordan de praktiserende læger vil blive honoreret for de ekstra patienter, de måtte blive tvunget til at tage. Det bliver slået fast, at en ny honorarstruktur fra 1. januar 2027 skal sikre »sammenhæng mellem lægernes honorar og borgernes behandlingsbehov«.
Jørgen Skadborg roser politikerne for intentionerne i sundhedsreformen om at øge antallet af praktiserende læger og sikre danskere i alle dele af landet bedre adgang til egen læge. Men det skal ske gennem dialog, frivillighed og positive incitamenter, understreger han:
»Mit håb er, at politikerne besinder sig og modificerer lovforslaget, så regionerne først og fremmest skal forsøge sig med frivillige aftaler. Det er den måde, vi plejer at løse problemer i Danmark, og det bør man også gøre på dette område«.
Læs også:
