Meget godt at lære om Grønland

Derfor er det oplagt at lave en introduktionsbog til lægestuderendes kliniske ophold i Grønland. Det er på samme tid både lig det, man kender fra Danmark, og samtidig helt anderledes - på godt og ondt. Derfor skal en bog ruste den studerende til at kende til de forhold, der kan være særligt lærerige, og samtidig til at magte de forhold, som kan opleves overraskende anderledes.

Gør denne bog så det?

Bogen er for lægestuderende. Den er letlæst, overskuelig og med kortfattede kapitler. Den indledes med en generel del og så en specifik del relateret til sygdomsspecialerne i Nuuk.

I den generelle del er der kapitler om Grønland, grønlænderne, og hvordan sundhedsvæsenet er indrettet. Særligt kapitlerne om historien, opbygningen af sundhedsvæsenet og myndighedsopgaver er vigtige at kende til. Selvom der er dele om f.eks. telemedicin og tolkning, så kunne man ønske sig en lidt bedre og konkret beskrivelse af, hvad det kliniske arbejde er for en lægestuderende. Hvordan man mon arbejder, hvad man kommer til at lave, og hvordan man gør det? Hvad med supervision?

Og er der forskel, afhængigt af om man arbejder i Nuuk eller et andet sted i Grønland? Det at være lægestuderende på »Kysten«. kan give et indtryk af knappe ressourcer nogle steder i det grønlandske sundhedsvæsen. Og hvordan arbejder man med akutte situationer, stuegang og i lægekonsultationen? Og hvordan med de juridiske forhold som studerende?

De teoretiske kapitler om f.eks. folkesundhed og forebyggelse kunne med fordel skrives sammen med det gode kapitel om sundhedstilstand og levekår. Dette er så væsentlig forskelligt fra det, en lægestuderende vil kende fra Danmark. Samspillet med kommunerne i Grønland er en anderledes opgave, og som lægestuderende kan det være godt at vide, hvordan børn, unge og ældre, der ikke kan klare sig selv, behandles.

De sygdomsspecifikke kapitler omfatter en del medicinske specialer og de hyppige kirurgiske problemstillinger. Flere kapitler er fokuseret på de særlige tilstande, man ser i Grønland. F.eks. fylder infektionsmedicin (inkl. veneria), hjertekarsygdomme, muskoloskeletale lidelser og hudsygdomme meget i Grønland. Ligeledes psykiatrien, som skal ses sammen med rusmidler og misbrug. Kapitlet om psykiatri kunne have gavn af en forventningsafstemning af de tilgængelige ressourcer i Grønland.

Børneområdet fylder meget i Grønland. Især med børneundersøgelser, sundhedspleje og i relation til det sociale område. Som lægestuderende kan man have stor gavn af at arbejde med til de aktiviteter, der foregår omkring børn.

Inden for gynækologien og obstetrikken er der meget at lære. At tage aktiv del i at øge screening, svangreundersøgelse og fødsler er noget, der giver stor kompetence for en lægestuderende.

De kirurgiske opgaver er mange og vigtige, og som lægestuderende er det at kunne undersøge en mave og diagnosticere og reponere et brud essentielt. Disse dele kunne måske få en lidt større plads.

At være lægestuderende i Grønland er som at være i en udvidet almen praksis. Bogen mangler dog et almenmedicinsk perspektiv og om principperne omkring diagnostik, behandling og opfølgning i et samarbejde med andre. Bogen ville have gavn af at gå på tværs af specialerne og se på forhold som at være læge i første linje, at koordinere, at bidrage med kontinuitet og advokere for, at en patient henvises. Især for lægestuderende på »Kysten«.

Der er meget godt at lære i flere af kapitlerne generelt om Grønland og de sygdomstilstande, som er specifikke for Grønland. Bogen er et godt bud på at begynde at samle viden og råd til lægestuderende i Grønland. Den kan suppleres med konkrete kliniske kompetencer, som er vigtige i Grønland, og suppleres med et stærkere fokus på almen medicin, som fylder meget.

Og så kunne man overveje at inddrage lægestuderende i at skrive med og lave de konkrete input. Min erfaring er, at det er de usædvanligt gode til.