Skip to main content

Minister ind i strid om praktiserende lægers økonomiloft

Uenigheden mellem PLO og Danske Regioner om at begrænse aktiviteten i almen praksis rykker nu ind på Christiansborg. De praktiserende lægers arbejde med patienter, der ønsker Wegovy, udgør halvdelen af overskridelsen.

Jørgen Skadborg forudser, at den aktuelle strid om økonomiloftet kan trække spor til næste års overenskomstforhandlinger. Foto: Claus Boesen.

Af Bodil Jessen, boj@dadl.dk

27. okt. 2023
8 min.

PLO har nu anmodet indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) om lov til at fortælle de praktiserende læger, hvordan de kan skrue ned for aktiviteten i klinikkerne i resten af året for ikke at sprænge den økonomiske ramme.

Det sker, efter PLO og regionerne på to partsmøder ikke er blevet enige om fælles tiltag til at drosle aktiviteten ned i almen praksis frem til nytår. Ministeren er også blevet indkaldt i samråd om striden.

Massiv efterspørgsel efter Wegovy, flere blodprøver samt en heftig epidemi af streptokokker er blandt årsagerne til, at de praktiserende læger ifølge en prognose står til at overskride deres økonomiske ramme for 2023 med 140 mio. kr., oplyser PLO.

Jørgen Skadborg beklager, at det ikke er lykkedes PLO og regionerne at blive enige om tiltag, der kan sikre, at økonomirammen overholdes.

»Vi er ikke indtil nu blevet enige. Vi har derfor henvendt os til indenrigs- og sundhedsministeren og bedt om, vi kan få lov til ensidigt at vejlede vores medlemmer om, hvad de nu kan gøre«, siger Jørgen Skadborg.

Regionsformand Heino Knudsen (S), der er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), siger:

»Vi har en forventning om, at de aftaler, vi indgår med PLO, bliver overholdt. I regionerne har vi forpligtet os til at betale de første 56 mio. kr. af overskridelsen. Vi vil meget gerne drøfte fælles tiltag, men vi har fokus på, at det ikke må gå ud over patienterne, f.eks. i form af indskrænkede åbningstider«.

Han tilføjer, at en neddrosling i aktiviteten i almen praksis ikke kun vil kunne mærkes af de praktiserende lægers patienter, men også andre steder i sundhedsvæsenet, f.eks. på de pressede akutmodtagelser.

Hvis det ikke lykkes at dæmpe aktiviteten i de resterende måneder, er det første gang siden 2012, at almen praksis ikke kan holde sig inden for den aftalte ramme.

Stridspunkter

Ugeskrift for Læger kan ikke give et samlet overblik over de udspil, som PLO og RLTN har drøftet i forhandlingerne. Men nogle enkelte forslag vil parterne gerne kommentere, og de konkrete nedslag giver et indblik i uenigheden.

PLO har f.eks. øje på den markante stigning i antallet af blodprøver, som bliver taget i almen praksis – en stigning på 17% i forhold til 2019-2022. Blodprøver, som dels er bestilt af praksis selv og dels bestilt af sygehusene.

»Vi sparer sygehusene for penge til blodprøver, men da regionerne har ansvaret for begge sektorer, burde de anerkende, at vi har påtaget os nye opgaver. Det er ,ikke aftalt opgaveglidning’«, siger Jørgen Skadborg.

PLO har konkret foreslået RLTN, at almen praksis som et besparelsestiltag resten af året kun tager de blodprøver, som de udfører til praksis. Så må sygehusene tage sig af deres egne blodprøver. Den model har i årevis eksisteret i Region Midtjylland.

»Region Midtjylland vil ikke honorere almen praksis for at tage blodprøver for andre aktører – f.eks. sygehuse eller speciallæge. Vi kunne spare 37 mio. kr. på at indføre samme model i de andre regioner resten af året, så det har vi foreslået regionerne«, siger Jørgen Skadborg.

Men det vil Heino Knudsen ikke være med til:

»Det er rigtig fint, at Region Midtjylland har valgt den model, men det er noget, de enkelte regioner må vælge. Det ville være et tilbageskridt i forhold til at sikre nære ydelser for vores borgere«.

RLTN-formanden mener derimod, at det vil være en fordel, hvis nogle konsultationer bliver slået sammen:

»Mine kolleger har knoklet hele året, og det er et meget uheldigt signal, hvis regionerne – når det kommer til stykket – viser sig at være meget pekuniært påholdende og for enhver pris vil begrænse økonomien«Jørgen Skadborg, formand for PLO

»Vi kan se, at der er flere patienter, der får to konsultationer på en uge. Det kan tyde på, at der er flere patienter, der har brug for at se både læge og sygeplejerske. Det er godt, at der er mere personale i praksis, men der er jo også et borgerhensyn – kan vi gøre det nemmere for borgerne, hvis det bliver klaret på én dag?«

Altså så lægen kun bliver aflønnet for én konsultation, hvis patienten skal se både en læge og en sygeplejerske?

»Det er der, hvor vi foreslår, at man kunne gøre det som én konsultation i stedet for flere konsultationer«, svarer Heino Knudsen.

Så lægen kun bliver aflønnet for én konsultation?

»Ja. Vi har givet meget frie og fleksible rammer til at planlægge i almen praksis. Det er rigtig godt, men når økonomirammen, der er aftalt i fællesskab, bliver overskredet, så må man se på, om man kan ændre på arbejdstilrettelæggelsen«.

Et fokuspunkt for regionerne har ifølge andre medier været de sårbare borgere på f.eks. botilbud, som de praktiserende læger ifølge overenskomsten skal være mere opsøgende over for. Heino Knudsen siger:

»Vi kan konstatere, at der er brugt ca. 9 mio. kr. på bosteder og sårbare borgere til og med juli 2023, og det svarer til ca. en fjerdedel af det afsatte beløb for i år. Der er ikke noget, der tyder på, at vi overhovedet når i mål med de indsatser. Det var et vigtigt, politisk mål i overenskomsten, så det vil vi fortsat have fokus på sammen med PLO«.

Jørgen Skadborg siger om aftalen om de sårbare borgere:

»Hvis vi leverer under det aftalte, må vi se på, om man skal reducere ydelsen for det område inden for rammen. Men det er småpenge i forhold til de overskridelser, vi taler om her, så jeg ser det mest som stikpiller fra regionernes side«.

Wegovy belaster

Fra december 2022 til og med juli 2023 har 79.000 patienter fået udskrevet Wegovy. Vægttabsmedicinen er ikke tilskudsberettiget og skulle dermed ikke umiddelbart belaste regionernes økonomi på samme måde som Ozempic f.eks. har gjort.

Men Wegovy har medført en betydelig meraktivitet hos de praktiserende læger, der står for behandlingen af 87% af patienterne. En patient på Wegovy medfører således seks årlige konsultationer plus en blodprøve.

»Wegovy udgør halvdelen af ekstraforbruget i almen praksis. Det er en ny medicin, som vi ikke kendte til i juni 2021, da vi indgik aftale 22«, siger Jørgen Skadborg.

Handler det om en skæv balance – altså, at I ikke har gjort nok for f.eks. sårbare og til gengæld har givet for meget behandling til de »forkerte« patienter?

»Skal vi så stoppe med at behandle patienter med Wegovy? Hvis vi skal det, må nogen regulere nationalt og melde ud til befolkningen, at det bliver for dyrt for samfundet, hvis almen praksis behandler patienter med Wegovy, eller at kriteriet skal være BMI over 35 i stedet for over 30«, siger Jørgen Skadborg.

Heino Knudsen tilkendegiver, at regionerne er parate til at se på f.eks. Wegovy:

»Vi vil meget gerne se på, hvordan vi kan understøtte det og gøre det nemmere at arbejde med for praksis. Vi vil gerne se på, hvordan vi gør det rigtigt, og jeg har indtryk af, at PLO er enige i, at vi skal gøre det grundigt«.

»Når økonomirammen, der er aftalt i fællesskab, bliver overskredet, så må man se på, om man kan ændre på arbejdstilrettelæggelsen«Heino Knudsen (S), formand for RLTN

Økonomi og vækst

I maj 2022 besluttede et bredt flertal i Folketinget, at der i 2035 skal være 5.000 praktiserende læger i 2035 mod ca. 3.500 i dag.

Sundhedsordfører Per Larsen (K) har indkaldt Sophie Løhde i samråd om den aktuelle strid om økonomiloftet. Her skal hun bl.a. skal svare på, om hun mener, at det vil fremme rekrutteringen til almen praksis, hvis den økonomiske ramme ikke bliver løftet.

Jørgen Skadborg kalder det »rigtig dårlig timing«, at striden opstår på et tidspunkt, hvor politikere og eksperter i kor efterlyser flere praktiserende læger.

»Mine kolleger har knoklet hele året, og det er et meget uheldigt signal, hvis regionerne – når det kommer til stykket - viser sig at være meget pekuniært påholdende og for enhver pris vil begrænse økonomien«, siger han.

Dette års meraktivitet afspejler en stigende efterspørgsel fra patienter på ydelser i almen praksis, mener Jørgen Skadborg, der efterlyser vilje til at lade økonomien følge de politiske hensigtserklæringer:

»Vil samfundet investere i almen praksis eller ej? Vi mangler stadigvæk at se en plan for, hvordan man får tilført de 400 mio. kr. om året, som det vil koste at udvide antallet af praktiserende læger til 5.000. Var det kun en hensigtserklæring, at vi skal være flere praktiserende læger, eller følger økonomien med?«

Heino Knudsen erklærer sig enig i, at økonomien skal følge med de flere læger.

»Vi ser nogle enormt store potentialer i at få flere praktiserende læger, som kan sikre mere nær sundhed til vores borgere i fremtiden. Det er ikke finansieret på den lange bane, og det kommer vi til at have fokus på i kommende økonomiforhandlinger. Det vil jo både kræve økonomi og en drøftelse af, hvor opgaverne løses bedst«, siger han.

Heino Knudsen mener dog, at regionerne allerede har vist, at de prioriterer det nære sundhedsvæsen. Økonomien i almen praksis er således vokset med 2,2% siden 2018, hvor det øvrige sundhedsvæsen kun er vokset med 1,1% 2017 til 2022, påpeger han.

»Det er der en god grund til. Det er, fordi vi gerne vil løse mere nært, og vi er helt med på, at det medfører øget aktivitet«, siger Heino Knudsen.

»Vi sparer sygehusene for penge til blodprøver, men da regionerne har ansvaret for begge sektorer, burde de anerkende, at vi har påtaget os nye opgaver« Jørgen Skadborg, formand for PLO

Jørgen Skadborg siger, at han ikke efterlyser en akutpakke til almen praksis fra regeringen. Regionerne burde kunne disponere inden for deres budget.

»Den stigning, der er prognosticeret, udgør 4‰ af regionernes budget. I forhold til de milliarder, de bruger på sygehusvæsenet, er det småpenge – især da en del af vores aktivitet sparer sygehusene for penge, når vi f.eks. tager blodprøver, som de har bestilt på sygehusene«, siger han.

Jørgen Skadborg forudser, at den aktuelle strid kan trække spor til næste års forhandlinger om OK 25.

»Vi synes selv, at vi har gjort et ærligt forsøg på at foreslå tiltag, der kan nedsætte aktiviteten tilstrækkeligt til at overholde den aftalte økonomiske ramme. Hvis det ender resultatløst, må vi regne med, at regionerne vil leve op til vores aftale og løfte den økonomiske ramme med det, vi kan dokumentere, ligger inden for aftalens tekst, f.eks. streptokokepidemien og Wegovy. Hvis de ikke vil det, er de bagud på point og skylder os noget, når vi skal i gang med forhandlinger næste forår«, siger han.

Faktaboks

Tilbagebetaling