Skip to main content

Modellen siger …

Under COVID-19 kom matematiske modeller pludselig på alles læber. I en verden af usikkerhed var modellerne et holdepunkt – og med til at redde liv. Men alliancen mellem matematikere og læger rækker langt ud over epidemien. Modellerne kan også gøre en forskel i behandlingen af patienter.
Sundhedsminister Magnus Heunicke bruger planchen med de to kurver til at illustrere smitteudviklingen ved et pressemøde i Statsministeriet. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Sundhedsminister Magnus Heunicke bruger planchen med de to kurver til at illustrere smitteudviklingen ved et pressemøde i Statsministeriet. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Antje Gerd Poulsen antje@videnskabogsundhed.dk

23. jun. 2020
5 min.

Kurven. Toppen af kurven. Den knækkede og den flade kurve. Omtrent hver eneste borger i landet blev under COVID-19-krisen fortrolig med »kurven« og med matematiske modeller, som de færreste indtil nu har haft noget begreb om.

Det hele begyndte den 11. marts, da sundhedsminister Magnus Heunicke præsenterede en papplanche med to variationer af »kurven« på pressemødet i Statsministeriet. Han forklarede matematikken, idet han lod en pegefinger følge linjerne i de to kurver, som ligner et par skovsnegle: Den røde, som har trukket sig sammen i en stejl bue, og den grønne, som i en flad bue skubber sig fremad: smittespredningen henholdsvis uden og med »foranstaltninger«. Den grønne holder sig lige akkurat under den stiplede vandrette linje, som markerer »sundhedsvæsenets normale kapacitet«.

Farvekoderne var ikke til at tage fejl af. Graferne var uhyre simple. Og helt uden tal. Det var klar kommunikation, og i det øjeblik trådte de matematiske modeller for alvor ind i rampelyset og blev en del af den fælles bevidsthed og til et almindeligt samtaleemne.

Og siden har vi dag efter dag indtaget nye matematiske modeller med samme naturlighed, som pandaerne i zoo, når de kværner dagens bambuskvote. Grafer og tal fra myndighederne har repræsenteret et holdepunkt i en skræmmende og kaotisk tid.

I forvejen har matematiske modeller – uden særlig opmærksomhed – stor indflydelse på mange andre områder af samfundet fra flytrafik over vandforsyning til klimaprognoser og vejrudsigter. Og inden for sygehusvæsenet tjener matematiske modeller bl.a. som optimeringsværktøjer til at beregne kapacitet på sygehusene.

Men hvad er det egentlig, de matematiske modeller kan? Og hvad kan de ikke? Det dykker vi ned i her sammen med to matematikere, lektor Uffe Høgsbro Thygesen, DTU, som under COVID-19 har været i »orkanens øje«, og professor Johnny Ottesen, RUC, som i samarbejde med læger udvikler nye behandlingsformer ved hjælp af matematiske modeller.

LÆS OGSÅ: 

Alternativet til modeller er mavefornemmelser

Gryende forskningsfelt: Matematikere og læger er et godt match

Faktaboks

Fakta