Cirka 35.000 danskere kan potentielt være smittede med den multiresistente gruppe af bakterier, som i begyndelsen af februar blev fundet i kapsler med Dicillin 500 mg fra Sandoz.
Ni patienter vides med sikkerhed smittede, men hvor mange, der reelt er ramt, er endnu uvist. Og dermed er det for tidligt at vurdere, om det aktuelle udbrud rokker ved Danmarks hidtidige dukserolle, når det kommer til bekæmpelse af multiresistente bakterier, lyder det fra professor og overlæge Ulrik Stenz Justesen fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital (OUH).
»Hvis bare en mindre brøkdel af de 35.000 patienter er blevet smittet, så kan det resultere i en eksplosiv stigning i antallet af smittede. Men det kan også ende med et lille skvulp. Det ved vi endnu ikke«, siger han.
I de senere år har de danske sygehuse oplevet en kraftig stigning af særligt CPO (carbapenemaseproducerende organismer), som er en del af det aktuelle udbrud.
»Der kommer flere og flere hvert år. I 2008 havde vi meget få tilfælde af CPO. I 2021 havde vi over 250«, siger Ulrik Stenz Justesen.
»Jeg vil pege på CPO som det største resistensproblem i Danmark. Dem kan vi tilsyneladende ikke rigtig styre, selvom vi gør rigtig meget. Der er anmeldepligt for dem, og hver gang vi finder dem, isolerer vi patienterne, men på trods af det stiger antallet stadigvæk. Det er en meget svær nød at knække«.
I de første år blev CPO primært konstateret hos patienter, der havde været på rejse til lande som Italien og Grækenland, men i de senere år er hospitalssmitte herhjemme blevet mere udbredt. Og det gør bekæmpelsen sværere.
»De spreder sig via kloaksystemerne, og derigennem kan sygehuspatienter blive smittet. Når resistente bakterier er i kloaksystemet, er de næsten umulige at slippe af med. På OUH havde vi dog et udbrud i 2017, hvor det lykkedes os at stoppe udbruddet, fordi vi fandt kilden i gulvafløbet i patienternes brusebade. Så det kan lade sig gøre«.
I de senere år har offentligheden haft meget fokus på MRSA (meticillinresistente Staphylococcus aureus). Men både MRSA og den gruppe, der kaldes VRE (vancomycinresistent enterokok), er lidt lettere at håndtere end CPO, påpeger Ulrik Stenz Justesen.
»MRSA og enterokokker kan ikke smitte andre bakterier. Men det kan CPO’erne, og det er derfor, at de er særligt svære at bekæmpe og udgør det største problem. Resistensegenskaberne sidder på små mobile elementer i bakterierne, som de deler lystigt ud af til højre og venstre. Og miljøet i den menneskelige tarm er ideelt med milliarder af bakterier, som ligger skulder ved skulder og smitter hinanden«, siger han.
I det aktuelle CPO-udbrud er det blevet understreget, at man godt kan være bærer af bakterien uden at blive syg af den.
»Hvis bakterien kommer ud af tarmen, kan alle få en urinvejsinfektion. Men den kan man så håndtere med et af de stoffer til urinvejsinfektioner, som bakterien er følsom over for. Og alt andet lige er infektionen lettere at klare for unge friske end for ældre sårbare«, siger Ulrik Stenz Justesen.
Når bakterien er følsom over for antibiotika til behandling af urinsvejsinfektion, kan man så ikke udrydde den fra tarmen?
»Nej, når man behandler en urinvejsinfektion for en bakterie, forsvinder den ikke fra tarmen. Der kommer ikke antibiotika i et tilstrækkeligt omfang ned i tarmen til, at det kan slå alle de bakterier ihjel«.
»Jeg vil pege på CPO som det største resistensproblem i Danmark«.Ulrik Stenz Justesen, professor og overlæge, OUH
Vi rejser jo ud i verden og er en del af et globalt samfund, så er det ikke lidt af et sisyfosarbejde at prøve at holde de multiresistente bakterier i ave i Danmark?
»Nej. Det bliver jeg simpelthen nødt til at tro på, at det ikke er. Og det er der flere gode grunde til. For det første er vi ret gode til at styre antibiotikaforbruget i Danmark – forbruget er faldet gennem flere år, især takket være en stor og flot indsats i almen praksis. Derfor er den ene gode nyhed, at vi ser, at resistensen i mange bakterier er faldende«, siger Ulrik Stenz Justesen.
De to andre gode nyheder er, at vi i Danmark er relativt gode til infektionshygiejne, og at vi med Statens Serum Institut (SSI) og landets klinisk mikrobiologiske afdelinger har en enormt effektiv udbrudsopsporing, påpeger Ulrik Stenz Justesen.
Han slutter:
»Der er flere ting, der gør, at jeg ikke opgiver. Men det er klart, at hvis vi ikke kan styre det på sygehusene, og det ender med, at sygehusene bliver koloniserede med bakterier, så bliver det rigtig svært«.
Medicinalfirmaet Sandoz har indledt undersøgelser af kontamineringen af kapslerne. Alle partier af Dicillin er tilbagekaldt, men kilden til de multiresistente bakterier er endnu ikke fundet, skriver Sandoz´ presseafdeling i en mail til Ugeskrift for Læger:
»Vi har igangsat omfattende og grundige undersøgelser, som fortsat er i gang, og vi samarbejder tæt med de danske sundhedsmyndigheder om dette arbejde. Undersøgelserne har vores højeste prioritet, og vi har fuld fokus på at komme til bunds i sagen«.
Indtil videre er der ikke konstateret flere tilfælde med den samme bakterie i Danmark end de ni patienter. Men der er fundet et muligt tilfælde i Island og to tidligere tilfælde fra 2020, som SSI er ved at analysere. SSI forventer, at denne analyse bliver offentliggjort i begyndelsen af denne uge.
Lægemiddelstyrelsen bekræfter i et skriftligt svar til Ugeskrift for Læger, at undersøgelserne hos Sandoz er i fuld gang, men at kerneårsagen endnu ikke er fundet.
»Derfor er det fortsat vigtigt, at patienter, der har Dicillin liggende derhjemme, går på apoteket og får det ombyttet til et andet præparat«, siger styrelsen.
Ved vi, hvor i produktionsprocessen og i hvilket land kontamineringen af kapslerne har fundet sted?
»Det er for tidligt endeligt at fastslå, at kontamineringen stammer fra Dicillin-kapslerne. Men der arbejdes ud fra teorien om, at der er en sammenhæng, og undersøgelserne pågår stadig. Vi melder ud, når der er sikker viden om, hvor kontamineringen kan stamme fra. Det kan nævnes, at der findes årligt cirka 230 tilfælde af smitte med CPO-bakterier i Danmark, hvor bakterien stammer fra andre smittekilder«, skriver Lægemiddelstyrelsen.
Giver udbruddet anledning til at lave stikprøver af anden medicin for multiresistente bakterier?
»Ikke for nuværende, men det kommer selvfølgelig an på, hvad undersøgelserne viser i den konkrete sag. Vi skal understrege, at der er tale om en meget usædvanlig sag, og det er ikke noget, vi plejer at se«.
Vil udbruddet kunne skade patienters tiltro til sikkerheden ved lægemidler?
»Selvfølgelig kan sådan en sag give anledning til bekymring. Men faktisk viser sagen jo, at vi har kunnet reagere meget hurtigt fra myndighedernes side, så snart der var en mistanke. Så sagen viser snarere, at vores overvågning af medicinsikkerhed virker. På baggrund af et bakterieudbrud hos ni patienter har vi med meget kort varsel effektivt fået tilbagekaldt et lægemiddel helt ud på patientniveau og sikret, at patienter, der var i gang med behandling, kunne få et alternativt lægemiddel. På den måde håber vi, at det giver en tryghed hos patienterne, at vi reagerer hurtigt og resolut i de tilfælde, hvor der er en mistanke«.
Siden september 2018 har CPO-bakterier været på listen over bakterier, der skal anmeldes. Læs SSI’s vejledning vedrørende Dicillin til både læger og patienter her.
Fakta
