Cirka 35.000 danskere kan potentielt være smittede med den multiresistente gruppe af bakterier, som i begyndelsen af februar blev fundet i kapsler med Dicillin 500 mg fra Sandoz.
Ni patienter vides med sikkerhed smittede, men hvor mange, der reelt er ramt, er endnu uvist. Og dermed er det for tidligt at vurdere, om det aktuelle udbrud rokker ved Danmarks hidtidige dukserolle, når det kommer til bekæmpelse af multiresistente bakterier, lyder det fra professor og overlæge Ulrik Stenz Justesen fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital (OUH).
»Hvis bare en mindre brøkdel af de 35.000 patienter er blevet smittet, så kan det resultere i en eksplosiv stigning i antallet af smittede. Men det kan også ende med et lille skvulp. Det ved vi endnu ikke«, siger han.
I de senere år har de danske sygehuse oplevet en kraftig stigning af særligt CPO (carbapenemaseproducerende organismer), som er en del af det aktuelle udbrud.
»Der kommer flere og flere hvert år. I 2008 havde vi meget få tilfælde af CPO. I 2021 havde vi over 250«, siger Ulrik Stenz Justesen.
»Jeg vil pege på CPO som det største resistensproblem i Danmark. Dem kan vi tilsyneladende ikke rigtig styre, selvom vi gør rigtig meget. Der er anmeldepligt for dem, og hver gang vi finder dem, isolerer vi patienterne, men på trods af det stiger antallet stadigvæk. Det er en meget svær nød at knække«.
I de første år blev CPO primært konstateret hos patienter, der havde været på rejse til lande som Italien og Grækenland, men i de senere år er hospitalssmitte herhjemme blevet mere udbredt. Og det gør bekæmpelsen sværere.
»De spreder sig via kloaksystemerne, og derigennem kan sygehuspatienter blive smittet. Når resistente bakterier er i kloaksystemet, er de næsten umulige at slippe af med. På OUH havde vi dog et udbrud i 2017, hvor det lykkedes os at stoppe udbruddet, fordi vi fandt kilden i gulvafløbet i patienternes brusebade. Så det kan lade sig gøre«.
Smitter andre bakterier
I de senere år har offentligheden haft meget fokus på MRSA (meticillinresistente Staphylococcus aureus). Men både MRSA og den gruppe, der kaldes VRE (vancomycinresistent enterokok), er lidt lettere at håndtere end CPO, påpeger Ulrik Stenz Justesen.
»MRSA og enterokokker kan ikke smitte andre bakterier. Men det kan CPO’erne, og det er derfor, at de er særligt svære at bekæmpe og udgør det største problem. Resistensegenskaberne sidder på små mobile elementer i bakterierne, som de deler lystigt ud af til højre og venstre. Og miljøet i den menneskelige tarm er ideelt med milliarder af bakterier, som ligger skulder ved skulder og smitter hinanden«, siger han.
I det aktuelle CPO-udbrud er det blevet understreget, at man godt kan være bærer af bakterien uden at blive syg af den.
»Hvis bakterien kommer ud af tarmen, kan alle få en urinvejsinfektion. Men den kan man så håndtere med et af de stoffer til urinvejsinfektioner, som bakterien er følsom over for. Og alt andet lige er infektionen lettere at klare for unge friske end for ældre sårbare«, siger Ulrik Stenz Justesen.
Når bakterien er følsom over for antibiotika til behandling af urinsvejsinfektion, kan man så ikke udrydde den fra tarmen?
»Nej, når man behandler en urinvejsinfektion for en bakterie, forsvinder den ikke fra tarmen. Der kommer ikke antibiotika i et tilstrækkeligt omfang ned i tarmen til, at det kan slå alle de bakterier ihjel«.