Når læger bliver politianmeldt

Ugeskrift for Læger har stillet en række spørgsmål til Helle Borg Larsen, chef for Sundhedsjura hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hvordan finder Styrelsen frem til lovovertrædelserne?

"Cirka en tredjedel af sagerne (når man medtager alle autorisationsgrupper, red.) bliver taget op af politiet på baggrund af f.eks. henvendelser fra private om fejlbehandlinger eller sager efter straffeloven. De øvrige sager finder vi frem til bl.a. gennem vores tilsynsvirksomhed, som har mange kilder, f.eks. bekymringshenvendelser fra arbejdsgivere, fra borgere, kritikker i klagesager og sågar pressen, der giver os oplysninger, som vi må undersøge nærmere.

Vi vurderer, om vi vil undersøge de oplysninger, vi får ind, nærmere ved f.eks. at indhente journaler og indkalde folk til samtaler. Når vi har undersøgt sagen, træffer vi afgørelse om, om vi skal gøre yderligere".

Hvem vurderer og hvordan vurderes det, om en overtrædelse er så grov, at det fører til en politianmeldelse?

"Vi har en intern taskforce, der består af sundhedsfaglige fra de tre tilsynsenheder fra hele landet og repræsentanter fra Sundhedsjura.

Hvis det drejer sig om en bedømmelse i forhold til § 75, hvor vi skal vurdere en faglighed og et hændelses- og behandlingsforløb, inddrager vi normalt en sagkyndig på det pågældende område. Vi indhenter en udtalelse fra den sagkyndige, der kan vurdere f.eks. et anæstesiologisk forløb, og journalmateriale omkring forløbet, og så træffer Styrelsen den endelige beslutning – om vi vil foretage en politianmeldelse eller komme med en udtalelse til politiet om, at et forhold falder under § 75.

Det er den samme procedure, uanset om vi politianmelder nogen, eller om politiet benytter sig af vores lovbestemte, rådgivende rolle og henvender sig og spørger efter en udtalelse i en konkret sag. Vi kan derfor også i sager komme med en udtalelse, der ikke støtter, at der rejses tiltale efter § 75. Det er kun de grove sager, vi politianmelder. I sidste ende er det selvfølgeligt altid anklagemyndigheden, der beslutter, om der skal rejses en sag".

Hvorfor er antallet af politianmeldte læger steget?

"Det er en naturlig konsekvens af den nye lovgivning og ønsket om en styrelse, som følger tilsynssagerne til dørs og håndhæver lovgivningen. Allerede inden Styrelsen blev oprettet, blev det påpeget af kammeradvokaten, at vi som tilsynsmyndighed er forpligtet til at anmelde overtrædelser.

Styrelsen for Patientsikkerhed blev bl.a. oprettet på baggrund af den kritik, der var af tilsynet fra den tidligere Sundhedsstyrelsen, så det er udtryk for et politisk ønske, at man har fået en styrelse, der er mere handlekraftig end tidligere.

Vi håndhæver nogle regler, der har eksisteret længe, men i en årrække ikke blev håndhævet, og det er baggrunden for stigningen i anmeldelser".

Hvilke sanktioner indsætter Styrelsen samtidigt med en politianmeldelse?

"Hvor anmeldelse af overtrædelse af § 75 er en konkret vurdering af noget, der har fundet sted, så er tilsynssanktioner, som f.eks. skærpet tilsyn, virksomhedsindskrænkelse, fagligt påbud, ordinationsindskrænkning eller midlertidigt ophør af autorisationen, en konkret vurdering af, om sundhedspersonen fremadrettet udgør en fare.

De sager, vi politianmelder, har forskellig karakter, og der er nogle af sagerne, hvor det er en mulighed, at vi samtidigt kan skride ind med en autorisationsfrakendelse, men det er langtfra sikkert, at det altid er tilfældet. Lægen bliver altid partshørt og har mulighed for at komme med en udtalelse i forbindelse med vurderingen.

Der kan også være tale om skærpet tilsyn, hvor vi f.eks. indhenter flere journaler for at blive klogere på vedkommendes virksomhed, eller vi vurderer, at vi følger vedkommende i en periode og ser, om der f.eks. kommer kritiksager fra disciplinærnævnet. Der kunne også være tale om en virksomhedsindskrænkning, hvor en læge f.eks. ikke må udføre bestemte operationer.

Når vi indsætter den slags sanktioner, så kigger vi nærmere på sundhedspersonen, om vedkommende f.eks. har fået kritik i andre sager, og om vi kan se mønstre i de fejl, der er sket. Men det kan også handle om fejl, hvor helt basale kliniske retningslinjer er blevet tilsidesat i vurdering af patienter, og det kan betyde, at vi ud fra en enkelt hændelse vurderer, at risikoen for fare fremadrettet betyder, at vi nedlægger en sanktion.

Det bliver vurderet fra sag til sag efter både alvorlighed og mønstre, men det typiske vil være, at der indsættes en eller anden form for sanktion i forbindelse med en politianmeldelse".

Hvornår og hvordan får lægen at vide, at han/hun er politianmeldt? Får vedkommende f.eks. på forhånd at vide, han/hun er under mistanke for et eller andet?

"Lægen får ikke besked fra os, fordi vi ikke vil risikere at forstyrre en efterforskning f.eks. ved, at bevismateriale bliver destrueret. Når en politianmeldt læge får besked, så kommer det fra politiet".

Bliver f.eks. ledelsen på et hospital gjort opmærksomme på, at en læge er politianmeldt eller sanktioneret?

"Politisager er tavshedsbelagte oplysninger, så det orienterer vi ikke om.

Hvis vi har iværksat tilsynssanktioner, som f.eks. skærpet tilsyn eller indskrænket virksomhed, så bliver den sanktion offentliggjort i autorisationsregisteret, og så sker der en orientering til arbejdsgiver".

Følger I op på de politianmeldte sager?

"Nu er Styrelsen jo ikke så gammel, så langt de fleste af de sager, vi har været involveret i, er stadig under efterforskning, og vores erfaringer er derfor sparsomme. Men vi vil selvfølgeligt følge med i, om der falder dom, hvad dommen er, eller om der bliver tale om tiltalefrafald, så vi ved, hvad der sker – ender det med dom, bliver der givet en bøde osv.

Det er helt klart, at vi vil kigge på de domme og den praksis, der kommer hen ad vejen, og om det skal give anledning til at lave nogle justeringer".

Læs også:

Styrelsen for Patientsikkerhed: ven eller fjende?

Undersøger nye modeller for læring af utilsigtede hændelser