I modsætning til det fjendebillede, som nogle læger tegner, arbejder Styrelsen for Patientsikkerhed meget med læring, ifølge direktør Anne-Marie Vangsted, der inviterer til åben dialog.
Imens lægerne taler om en styrelse, der skaber frygt og spiller unødigt med musklerne, har Styrelsen for Patientsikkerhed et helt andet og mere nuanceret selvbillede, der er langt fra nogle lægers fjendebillede. Direktør Anne-Marie Vangsted forklarer Styrelsens yderpunkter.
”Vi skrider ind, når der er fare for patientsikkerheden, og sikrer, at patienter kan føle sig trygge i det danske sundhedsvæsen. Når det er sagt, så er det kun promiller af de dygtige sundhedspersoner, der arbejde i det danske sundhedsvæsen, der møder os i den rolle. Vi er med til at sprede viden om fejl med henblik på læring, og på den måde skubber vi til resten af sundhedsvæsenet, så det bliver mere sikkert og lærende. Det er den rolle, de fleste læger møder os i”, forklarer hun.
Alligevel har de seneste måneder fået Lægeforeningen til agitere for en fremrykket evaluering af strammerpakken. Anne-Marie Vangsted afviser dog, at det vil give mening.
”Styrelsen har med lovgivningen været i stand til langt tidligere at skride ind, når der er fare for patientsikkerheden, men jeg kan sige, at vi skal evaluere strammerpakken og det risikobaserede tilsyn efter tre år, og det giver ikke mening at evaluere, før vi er kommet rigtigt i gang”, siger hun om det krav.
Og det bliver bakket op af sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), der på et samråd i december gav udtryk for, at hun havde taget Lægeforeningens ønske til efterretning, men lagde vægt på, at det er vigtigt at få det risikobaserede tilsyn godt i gang først.
Målet er, at arbejdet med utilsigtede hændelser og læring når så langt, at læger i hverdagen ikke vil mærke den sanktionerende del af Styrelsens arbejde. Men den hverdag er langt væk lige nu, hvor mange læger frygter, at den mindste fejl vil koste dem en politianmeldelse. De oplever en styrelse, der for dem handler om straf og sanktioner og ikke ret meget om læring. I resultatkontrakten med Sundheds- og Ældreministeriet for 2017 fremgår det da også, at læring kun vægter 10 pct., men så enkelt mener Anne-Marie Vangsted ikke, at man kan opstille det.
”De 10 pct. er noget teknisk i resultatkontrakten, men læring vægter langt højere. I vores risikobaserede tilsyn ligger der læring på mange niveauer, f.eks. i de målepunkter, vi opsætter. De erfaringer, vi har indsamlet på tilsynene, kommer ud i starten af det nye år, og vi vil iværksætte læringsindsatser der, hvor der f.eks. har været problemer, som kan påvirke patientsikkerheden”, forklarer hun.
Men kan du godt forstå, hvis lægerne hører ”10 pct. læring, 90 pct. straf”?
”Det er bare helt forkert og ærgerligt, hvis resultatkontrakten bliver fortolket på den måde. Styrelsen har ud over tilsyn og læring rigtig mange andre opgaver, bl.a. patientklager, erstatningsankesager, autorisationsområdet og arbejdet omkring det blå sygesikringskort”.
Anne-Marie Vangsted har i løbet af de godt to år, hvor Styrelsen har eksisteret, lært, hvor vigtig kommunikation om Styrelsens arbejde er. Netop den manglende kommunikation har været med til at skabe den kløft, der er opstået mellem Styrelsen og lægerne.
Hvis man ser på forløbet efter Svendborgsagen, så er det tydeligt, at kommunikationen ikke er lykkedes. Hvordan ville du have gjort det anderledes nu?
”Jeg ville ønske, vi kunne tage et pit stop nu, hvor vi lige får proportionerne på plads. Når vi bevæger os ind på de sociale medier, så sker der en eskalering af enkeltbudskaber og en minimering af fakta. Vi har slet ikke været opmærksomme nok på det. Jeg har både hørt, at der var tale om fængselsstraf og om mistet autorisation; historier, der ikke har noget som helst på sig. Fremadrettet vil jeg forsøge at imødegå den slags historier, så de ikke løber på den måde”.
Anne-Marie Vangsted er især ked af, at der ikke har været en mere åben dialog mellem Styrelsen og lægerne. Derfor har hun i løbet af de seneste måneder holdt en række dialogmøder med Yngre Læger, Lægeforeningen, Foreningen af Speciallæger og sygehusledelserne.
”Jeg har samstemmigt hørt, at der er en utryghed ift. gældende regler, så det vil vi arbejde rigtigt meget med at få udbredt kendskabet til”, siger hun.
Men hvis lægerne ikke har forstået reglerne, så er det vel jeres skyld?
”Vi har ikke fået dem kommunikeret ordentlig ud. Reglerne har faktisk været der i mange år, men i en årrække har der ikke været ført kontrol med, om de blev overholdt. Så kommer vi ud, og så opdager vi f.eks., at der er journalføringsregler, der trænger til revision, og det skal vi se at have gjort. Der er bare ikke tidligere nogen, der har gjort os opmærksom på, at det var et problem i den kliniske hverdag”.
Styrelsen for Patientsikkerhed har planer om at arbejde med flere kommunikationslinjer, så der bliver mulighed for en klar kommunikation også på sociale medier. Her vil de blandt andet kunne lægge nyheder ud om, at Styrelsen udsender materiale i e-boks, så læger ikke skal frygte at åbne den, som det for nylig var tilfældet.
Anne-Marie Vangsted fortæller, at hun er frygteligt ked af, at nogle læger er blevet så bange, at de bliver helt forskrækkede over at høre fra Styrelsen. Mest af alt er hun ked af, at det kan komme til at stå i vejen for det vigtige samarbejde mellem læger og Styrelsen.
”Vi vil gerne ses som en samarbejds- og dialogpartner. Nu har vi kigget på os selv, og vi kan se, at vi skal blive rigtigt meget bedre, og der er et stort behov for, at regelsættet bliver bedre kendt. Vi vil gerne arbejde med at holde dialogen åben. Jeg kan mærke, hvor vigtigt det er, at vi får talt sammen, og sundhedspersonale kan ringe til os og få hjælp til at løse et problem, inden en situation eskalerer op i den røde felt”, ønsker Anne-Marie Vangsted.
Hun understreger, at Styrelsen kan bruges til at udbrede viden om de fejl, der begås, så læger kan tage ved lære af dem og undgå, at det sker igen. Og så er Styrelsen det sted, hvor læger kan få viden om de gældende regler, så de ikke kommer i en situation, hvor de er i tvivl om, hvad der er rigtigt eller forkert.
”Men det allervigtigste er, at man trygt kan henvende sig til os, også hvis man er i tvivl om, hvad der er ens ret og pligt”, slår hun fast.
Men kan man det? Lægerne spørger, om man kan have en styrelse, der på den ene side skal være lærende og på den anden side straffende?
”Det kan være en svær balance, men det behøver det ikke at være. Vi arbejder for at hjælpe dem med behov og stoppe dem, der er farlige. Vi arbejder sammen med lægerne om at finde ud af, hvor der er behov for justering af de rammer, som læger arbejder under. Det gode, der er kommet ud af det her [Svendborgsagen, red.], er, at vi har fået øjnene op for, at der er brug for at se på rammerne for journalføringen”.
Læs også:
