Ni myter om transkønnethed

Overlæge Malene Hilden, leder af Rigshospitalets Center for Kønsidentitet, støder ofte på de samme misforståelser eller fejlopfattelser af både transkønnede og af behandlingen af mennesker med en anden kønsidentitet end deres fødselskøn. Her punkterer hun nogle af de mest udbredte og mest problematiske myter.

Transkønnede skal først have løst deres psykiske problemer

»Transpersoner kan have psykiske vanskeligheder, som skal afhjælpes, før de kan gå i gang med at arbejde med deres kønsidentitet, og før de kan gennemgå transition – men de fleste transpersoner har ikke en psykiatrisk diagnose. Helt overordnet ser vi hos transkønnede en øget risiko for psykisk sygdom og selvmordsadfærd end hos ciskønnede. Det handler primært om angst, depression og personlighedsforstyrrelser. Det betyder ikke, at vi skal vente med at tage fat på kønsidentitetsproblematikken. I nogle tilfælde kan vi være meget i tvivl om, om vi skal starte på hormonbehandling trods stort ønske fra patienten. Det kan være en person, som er præget af f.eks. autistiske træk, eller som har anden dybereliggende psykopatologi. Da kan vi komme ud i at »afprøve« hormonbehandling og følge personen tæt for at se, om det her gør noget godt. Vi tænker ikke, at det er løsningen på alt. Det er ikke en mirakelkur. Men mange bliver tilfredse og får et bedre funktionsniveau efter at være kommet i behandling og får det overordnet bedre af den grund.«

Det er et modefænomen

»Det er ikke mit indtryk fra vores patienter, at det for dem er en dille. Det er en identitetsforstyrrelse, og de har tænkt meget over det, før de kommer til os. Men vi ser jo en markant stigning blandt de unge, og det har vakt bekymring. Man har i udlandet skrevet meget om rapid onset gender dysphoria, som handler om unge utilpassede, som finder et fællesskab og et tilhørsforhold i at være transkønnede. Jeg har ingen forudsætninger for at vurdere, om det er rigtigt eller ej.

Vi ved ikke, om stigningen i Danmark skyldes, at folk har gået og puttet med det. Vi ved heller ikke, hvordan de har det om ti år, og man skal nok passe på med at udtale sig, før man ved mere.«

Det handler om kønsorganer

»Vores patienter oplever, at folk spørger direkte, om de så har en penis eller ej. Det er grænseoverskridende i sig selv at blive spurgt om sine kønsorganer. Men det er heller ikke det primære for de fleste transkønnede. Der er meget få, der efterspørger nedre kønskirurgi, »bottom surgery«, og det er slet ikke det, vi tager fat på først i behandlingen. Vi taler om kønsudtryk. Hvad kan vi gøre godt for dig. Hvordan kan vi hjælpe dig til at få det bedre. Hvordan kan du få det kønsudtryk, som passer med den identitet, du føler. Og flertallet af transkønnede lever fint med deres medfødte genitalier.«

Transkønnethed er en psykiatrisk lidelse

»Vi kender ikke årsagen til, at nogle mennesker har en anden kønsidentitet end deres fødselskøn. Der er i dag international konsensus om, at transkønnethed ikke er en psykiatrisk sygdom, altså en vrangforestilling. Køn er ud over at være genetisk/biologisk betinget også kulturelt bestemt – kønsroller er tillærte. Når vi ser andre personer, kønner vi dem helt ubevidst ud fra krop, tøj, hår, stemme, fremtoning m.m. i den kulturelle kontekst, vi befinder os i. At føle sig og opføre sig som det andet køn kendes i stort set hele verden og i alle kulturer.«

Transition = kønsskifteoperation

»Vi bruger ikke betegnelsen kønsskifte mere. Det er mere rigtigt at kalde det kønsbekræftende eller bedre kønsmodificerende kirurgi. Hjørnestenen i behandlingen er hormonbehandling, som tilbydes langt de fleste. Men nogen kan have så udtalt kropsdysfori, at kirurgi kan komme på tale. Vi gør meget ud af at informere om konsekvenserne af kirurgi og hjælper personen med at afdække muligheder for at leve et godt liv med de medfødte genitalier uden kirurgisk behandling.«

Transkønnede kan ikke få børn

»Alle transkvinder tilbydes sæddeponering, før de starter i hormonbehandling. Med tiden medfører hormonbehandlingen så udtalt testesatrofi, at sædproduktionen helt ophører og ikke kan genvindes. Transmænd med bevarede kvindelige genitalier kan uden problemer holde pause med testosteron og opnå spontan graviditet. De kan også gennemføre graviditet og fødsel. Det kræver dog uddannelse af jordemødre og andet personale på fødegangene

at tage imod transmænd på en anerkendende og åben måde.«

Mange fortryder behandlingen

»Vi har patienter, der afbryder hormonbehandlingen, men det behøver ikke betyde, at de har fortrudt eller at de ikke er transkønnede. Der kan være ændringer i ens liv – erektionsevne, partnerskift, bekymringer om bivirkninger, alder osv. – som gør, at man ønsker at stoppe. Vi har nogle få eksempler på, at beslutningen var forkert, og det er altid bekymrende. Men generelt er langt de fleste af patienterne ret determinerede, når de kommer til os, og de fastholder deres ønske.«

Det er kosmetisk behandling, som det offentlige ikke skal betale for

»Vi behandler ikke for at forbedre et udseende, men for at afhjælpe kønsubehag. Og det skal

vi gøre, fordi vi er et velfærdssamfund, hvor en gruppe medborgere efterspørger sundhedsfaglig behandling. Der er også et lidelsesaspekt – det som Sundhedsstyrelsen har valgt at kalde kønsubehag – og det kan være af en karakter, så det giver forringet livskvalitet. Der kan medføre psykiske problemer som angst, depression, social isolation, og alt hvad deraf følger af konsekvenser i forhold til uddannelse, arbejde og personlige relationer.«

Det handler om sex

»Tidligere kaldte man det transseksuel, og historisk har man set transkønnethed som en seksuel afvigelse. Derfor lå det også i sexologisk regi. Men det er man helt afklaret med i dag. Kønsidentitet handler ikke om seksuel orientering og sex. Mange transkønnede er aseksuelle, og sex er sjældent afgørende for, om de søger behandling. Når det er sagt, så er der mange transkønnede, som er heteroseksuelle i deres nye køn. Og de har så tidligere været i homoseksuelle forhold.«

Læs også:

Leder af Center for Kønsidentitet: »Vi har fået chancen for at ryste posen«

Kønsmodificerende kirurgi i Danmark

Anders Tolstrup, Rikke Holmgaard, Michael Vestergaard Thomsen et al

Hør Ugeskriftets videnskabelige podcast:
Kønsmodificerende kirurgi