Skip to main content

Norske læger går til retten for at få anerkendt dansk KBU

Den norske lægeforening har stævnet den norske stat for at få anerkendt KBU i Norge. »Systemet er så rigidt«, siger talsperson, der nu opgiver Norge og i stedet vil arbejde og videreuddanne sig til speciallæge i Danmark.

Lægerne Sigurd Elias Stette og Cecilie Riis Iden er begge en del af den retssag, som den norske lægeforening har anlagt mod den norske stat. Målet er at få anerkendt dansk KBU på linje med den norske turnus, LIS1.

Af Bodil Jessen, boj@dadl.dk

2. apr. 2024
8 min.

Cecilie Riis Iden er født og opvokset i Norge, men de seneste 12 år har hun boet i København. Hun har læst medicin, har gennemført KBU og taget sin intro i onkologi på Rigshospitalet. De seneste tre år har hun skrevet ph.d., som hun er næsten færdig med.

»Det har været de mest fantastiske år, og jeg har fået et hav af venner og gode kolleger«, siger hun. 

Men for et par år siden mødte hun sin kæreste, en norsk læge, og nu venter Cecilie parrets første barn – faktisk har hun termin lige nu. Den ændrede og lykkelige familiesituation fik hende for ca. en måned siden til at flytte hjem til Norge.

Det norske sundhedsvæsen er i krise og skriger på arbejdskraft, så hun er mere end velkommen. Men når Cecilie Riis Iden har født og er færdig med sin barsel, kan hun ikke få lov til at fortsætte sit arbejde og sin uddannelse i onkologien.

Hun skal starte helt forfra med den norske turnus, kaldet LIS1.

»Da jeg opdagede det, tænkte jeg: »Det lyder simpelthen for dumt til at være sandt«. Jeg havde ikke forventet, at jeg kunne overføre hele min uddannelse, men at jeg skal starte helt forfra – det synes jeg er underligt«, siger Cecilie Riis Iden.

Bureaukratisk formalisme

Hun er del af en gruppe på 180 læger, på hvis vegne den norske lægeforening har stævnet den norske stat. Foreningen kræver, at sundhedsmyndighederne anerkender danskuddannede lægers KBU på linje med LIS1.

Lægeforeningen mener, at den norske stat bryder EØS-aftalens regler om fri bevægelighed. Tidligere blev dansk KBU uden problemer godkendt i Norge, men efter en omlægning af speciallægeuddannelsen har sundhedsmyndighederne siden 2019 krævet, at læger skal starte helt forfra med LIS1, hvis de ønsker at fuldføre en speciallægeuddannelse i Norge.

EØS-aftalen (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) knytter Norge, Island og Liechtenstein til EU's indre marked og sikrer bl.a. den frie bevægelighed.

Det norske Storting pålagde i foråret 2022 regeringen at finde en løsning på problemet inden udgangen af 2022, og regeringen har flere gange siden lovet en løsning. Den lader dog fortsat vente på sig.

»Det er overraskende, at myndighederne lægger afgørende vægt på formaliteter frem for at foretage en reel vurdering af, hvilke kompetencer disse læger har. Ifølge EØS-aftalen er det den faktiske kompetence og ikke formaliteter, der er afgørende. Vi har fået det indtryk, at der har været et politisk ønske om at finde en løsning, også i regeringen. Under alle omstændigheder er sagen stoppet af bureaukratisk formalisme«.

Konkret vurdering

LIS1 varer 18 måneder, bestående af et sygehusår og et halvt år i almen medicin, mens KBU varer 12 måneder og er ligeligt fordelt mellem sygehus og almen praksis.

Men indholdet i de to uddannelser er meget sammenligneligt, lyder det fra Sigurd Elias Stette, der er initiativtager til søgsmålet og talsperson for de berørte læger.

Han er selv ramt af problematikken. Sigurd Elias Stette har læst medicin i Aahus, har gennemført KBU i Danmark og er i sommeren 2022 vendt retur til Norge, hvor han p.t. har gennemført den etårige sygehusdel af LIS1.

»Jeg tænkte, at den norske uddannelse måtte være meget bedre end den danske, siden man skal starte helt forfra. Men jeg opdagede hurtigt, at LIS1 absolut ikke er bedre. Faktisk er kvaliteten i sundhedsvæsenet i Norge på mange områder stærkt udfordret sammenlignet med Danmark«, siger han:

»Vi går til retten nu, fordi vi vil have en reel vurdering af de kompetencer, vi har opnået i Danmark. Det gælder ikke kun KBU, men også andre dele af den danske lægelige videreuddannelse. Der er mange i søgsmålet, som har intro og en påbegyndt hoveduddannelse, men de skal også starte forfra med LIS1«.

Men selv om indholdet i KBU og LIS1 på mange måder er sammenligneligt, er der forskel på, hvordan de to lande indrapporterer til EU.

Norge indrapporterer LIS1 som første trin af uddannelsen til speciallæge i Norge, mens Danmark indrapporterer KBU som tillæg til grunduddannelsen. Den norske helseminister og helsedepartementet har netop brugt denne forskel som argumentation i udtalelser til flere norske medier.

Men Martin Hennig, der er førsteamanuensis i retsvidenskab ved Universitetet i Tromsø, vurderer i NRK, at sundhedsmyndighederne er nødt til at foretage en konkret vurdering af, om de kvalifikationer, som læger tilegner sig i Danmark, helt eller delvist svarer til de kvalifikationer, læger i Norge opnår i LIS1. På grund af forskellen i længden på turnus vurderer han dog, at KBU kun delvist vil kunne sidestilles med LIS1.

»Helsekrise«

Det norske sundhedsvæsen er i øjeblikket midt i en alvorlig krise – døbt »helsekrisen« i medierne. I den norske lægeforenings medlemsundersøgelse for 2023 svarer 46% af de deltagende læger, at de ikke ønsker eller ikke ved, om de ønsker at arbejde i sygehusvæsenet om to år.

Ugeskrift for Læger beskrev i oktober 2023, hvordan norske læger – efter en ung læges selvmord – deler barske oplevelser fra det norske sundhedsvæsen på sociale medier under #leger­måleve. En kampagne i stil med danske #detkuhaværetmig efter svendborgsagen og #det­erogsåmig blandt danske psykiatere.

For et presset sundhedsvæsen er det et problem, at lægerne må starte forfra med LIS1. Det tager længere tid for dem at blive speciallæger, og de optager mange af LIS1-stillingerne, som der er stor mangel på. I 2022 var der dobbelt så mange ansøgere, som der var LIS1-stillinger.

»En ændring af godkendelsespraksis kan frigøre stillinger til læger, som virkelig har behov for LIS1«, siger Anne-Karin Rime.

For den enkelte læge, der skal starte forfra, er der tale om forsinkelse med økonomiske konsekvenser.

Sigurd Elias Stette siger, at de norske regler også spænder ben for danske læger:

»Nogle danske læger, der f.eks. arbejder som vikar for fastlege (praktiserende læge, red.), vil gerne blive i Norge og fuldføre deres speciallægeuddannelse. Men selv om de måske er i gang med en dansk HU, skal de starte helt forfra med LIS1«.

Hvor mange norske og danske læger berører det?

»Det er svært at sige. Vi har ca. 400, der har meldt sig som berørte i sagen. De fleste er i Danmark nu, men vil gerne på et senere tidspunkt til Norge. Mange norske læger, der har læst medicin i Danmark, foretrækker at arbejde nogle år i Danmark efter studiet, fordi det danske sundhedsvæsen og det lægelige uddannelsessystem fungerer rigtig godt. Men de risikerer at spilde deres tid og starte forfra, hvis de vender tilbage til Norge, før speciallægetitlen er i hus«, siger Sigurd Elias Stette.

(Se faktaboks om godkendelsespraksis)

Faktaboks

Godkendelsespraksis

Vælger Danmark

I øjeblikket er han vikar for en fastlege i Ålesund, der ligger på den norske vestkyst mellem Bergen og Trondheim.

I weekenderne nyder Sigurd Elias Stette naturen enten på langrendsski eller på klatrevæggen. I hverdagene passer han sine patienter.

»Jeg mangler et halvt års almen medicin i min LIS1. Men min nuværende ansættelse er uden om det officielle system. Det har jeg valgt af flere grunde. Jeg tjener mere som vikar end som LIS1-læge, jeg får god supervision, og jeg føler, at jeg gør mere gavn i et vikariat end i en LIS1-stilling. Og så er jeg blevet frustreret og vred over, at det norske system er så ufleksibelt«.

Til sommer er det slut. Så forlader Sigurd sit fødeland for at returnere til Danmark. En introduktionsstilling i urologi på AUH i Skejby venter.

Stive og bureaukratiske norske regler har fået ham til at tage beslutningen.

»Systemet er så rigidt, så nu bliver det Danmark. Jeg oplever også den danske speciallægeuddannelse som langt bedre end den norske«, siger han.

Hvor Sigurd Elias Stette ender, når han engang er blevet speciallæge, er uvist.

»Der er så mange ting, der lykkes i det danske sundhedsvæsen. Danmark er nok 20 år foran Norge, hvad angår it og digitalisering. Det kan godt være, at Norge bruger mange flere penge, men de bliver brugt i et ineffektivt system, som læger er trætte af at arbejde i. Jeg har virkelig fået lyst til at prøve det danske sundhedsvæsen af«, siger han.

Cecilie Riis Iden ved endnu ikke, hvor hun kommer til at lægge sit lægeliv.

Lige om lidt kommer baby og barselstid. Så skal der bruges et par måneder på at løbe ph.d.en i mål. Og derefter er det planen, at Cecilie med seks års dansk lægeerfaring i benene starter forfra i Norge. Sammen med alle de nyuddannede læger.

»Retssager plejer at tage lang tid, så jeg må nok acceptere at starte forfra på turnus«, siger hun. »Men hvem ved – måske fører vejen tilbage til Danmark og hoveduddannelse i onkologi, når min kæreste lige om lidt er blevet speciallæge i Norge«.

Faktaboks

Læge i specialisering