Region Midtjyllands regionsråd stemte forleden for at gå videre med planen om et stort diabetescenter i Aarhus støttet af Novo Nordisk Fonden. De faglige miljøer er fortsat nervøse for konsekvenserne for regionshospitalerne og deres patienter.
Region Hovedstaden har allerede vedtaget et Steno Diabetes Center støttet af Novo Nordisk Fonden. Region Syddanmark har vedtaget at arbejde videre med planerne om et Steno Diabetes Center, som skal ligge i Odense. Og nu senest har Region Midtjylland sagt ja til at gå videre med planerne om et tilsvarende i Aarhus.
Det skete, da regionsrådet på sit seneste møde godkendte et såkaldt visionsoplæg for Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA). Accepterer Novo Nordisk Fondens bestyrelse også de pågældende papirer – formentlig i løbet af september – vil planerne gå videre i form af drejebøger og egentlige aftaler. Endelig vedtagelse kan i så fald ventes i løbet af foråret 2017.
Men den kritik, som kom frem i sommer, da en række læger kritiserede projektet i et debatindlæg på jp.dk., lever fortsat.
Ulrich Fredberg, ledende overlæge på Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, var en af forfatterne på indlægget, og han er fortsat nervøs. Ikke for den forskning, der kommer til at foregå på de kommende centre, men for konsekvenserne for lægernes arbejdsmarked og ikke mindst patienternes behandling.
”Det vil give et fantastisk løft til forskningen, at nogen vil putte flere milliarder kroner ind i den, men jeg er stadig bekymret for kvaliteten regionalt”, siger han.
Ganske vist er det meningen, at kun få pct. af diabetespatienterne i regionen som udgangspunkt skal opstartes på storcenteret, men alle skal have tilbud om behandling her, og deri ligger en risiko, mener han.
”Der må man forvente, at mange vil vælge at gå til kontrol på et center, der omtales som at blive i verdensklasse”, siger han.
Dermed fjernes disse patienter fra regionshospitalerne, som har behandlet dem hidtil. Og hvor patienterne også fortsat typisk vil blive indlagt, hvis de bliver akut syge.
Hvis jeg var politiker, ville jeg sige, at man ikke kan købe sig til, at vi skal ændre på Sundhedsstyrelsens specialeplan og heller ikke til indflydelse på sundhedsvæsenets opbygning og udvikling. Ulrich Fredberg, ledende overlæge på Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg
Samtidig gøres behandlingen for mange patienter mere flerstrenget i en tid, hvor der netop er fokus på det modsatte – øget sammenhæng.
”Når der kommer mange forskellige behandlere, som skal dele ansvaret, så splittes det op, og der kommer for mange overgange mellem behandlerne”, siger han.
Også arbejdsmarkedet for læger – især naturligvis endokrinologer – er en bekymring. Frygten går på, at de risikerer at trække sig væk fra regionshospitalerne og søge ind til det nye center. Og ideen, som visionsoplægget gør en del ud af, med f.eks. delestillinger og udveksling af medarbejdere mellem center og periferi har Ulrich Fredberg ikke meget til overs for.
”Det har man prøvet mange steder, og der sker det, at lægerne kommer til at sætte sig mellem to stole, hvor de ikke kommer til at høre til nogen steder. De stillinger er ikke specielt attraktive. Man bliver ikke integreret i afdelingens miljø. Det er ikke lykken for nogen”, siger han.
”I bedste fald kan de bruges, indtil man kan få en fuldtidsstilling, hvor dem på centrene må formodes at blive de mest attraktive”.
Endelig er der patienterne, som det hele drejer sig om. Ulrich Fredberg synes ikke, der er noget behov for det kvalitetsløft på regionshospitalerne, som visionsoplægget om det nye Steno Diabetes Center indeholder.
”Kvaliteten er veldokumenteret, så der er ikke behov for det. Den er mindst lige så god som på universitetshospitalerne. Og der er ikke nogen dokumentation for, at diabetesbehandlingen bliver bedre af at blive centraliseret”, siger han.
Ulrich Fredbergs sidste indvending er sammenhængen mellem de kommende Steno Diabetes Centre – som forventes at få en repræsentant for Novo Nordisk Fonden i bestyrelserne – og virksomheden Novo Nordisk A/S, der som bekendt producerer diabetesmedicin. Den erhvervsdrivende fond får sine midler forskellige steder fra, herunder også fra Novo Nordisk A/S, som fonden kontrollerer via et fuldt ejet datterselskab.
”Hvis jeg var politiker, ville jeg sige, at man ikke kan købe sig til, at vi skal ændre på Sundhedsstyrelsens specialeplan og heller ikke til indflydelse på sundhedsvæsenets opbygning og udvikling. Jeg vil gå så langt som til at sige, at det er fint at donere til forskning, men som politiker vil jeg kunne sidde på beslutningsprocessen”.
Du synes altså, at pengene burde være en gave?
”Ja, den slags skal være gaver".
Ulrich Fredberg står ikke alene med sin kritik.
Region Midtjylland har udbedt sig høringssvar fra hhv. det endokrinologiske og det pædiatriske specialeråd i regionen, og begge svar indeholder bekymringer.
Det endokrinologiske specialeråd kommenterer på tre områder: de mulige konsekvenser for diabetesbehandlingen på regionshospitalerne, for det samlede endokrinologiske speciale, samt for forskning og udvikling.
I modsætning til Ulrich Fredberg finder specialerådet konceptet med delestillinger ”interessant”, men påpeger også betydningen af at fastholde et højt behandlingsniveau på regionshospitalerne, ligesom rådet er bekymret for ”talrige skift i behandleransvar”.
Rådet ser gerne en reduceret centralisering:
”Samlet finder Specialerådet det glædeligt, at der tilføres øgede midler til diabetesområdet i Region Midt, men at øget fysisk centralisering kan have uheldige konsekvenser bl.a. i relation til ressourcesvage patienter, usikkerhed om behandleransvar samt tab af regionale diabeteskompetencer. Man skal derfor anbefale, at graden af fysisk centralisering reduceres til fordel for yderligere nytænkning bl.a. i form af udgående funktioner fra SDCA, fælles retningslinjer m.v.”.
Betænkelighed nummer to vedrører det samlede endokrinologiske speciale, hvor rådet både frygter en skævvridning af specialet til fordel for diabetologien, samt en mangelsituation på regionshospitalerne.
”Såfremt den fagligt særligt udfordrende del af diabetesbehandlingen forsvinder fra regionssygehusene, vil dette forventeligt resultere i mangel på endokrinologiske speciallæger med deraf følgende risiko for vanskeligheder med opretholdelse af øvrige endokrinologiske funktioner på regionssygehusene”, som rådet skriver.
Og endelig er der konsekvenserne for forskning og udvikling. Her er specialerådet positivt og opfordrer til, at der etableres et godt samarbejde med regionshospitalerne i form af de planlagte partnerskaber - Steno Partnerships – som visionsoplægget indeholder.
Det pædiatriske specialeråds høringssvar noterer sig, at visionsoplægget for det kommende diabetescenter anbefaler, at alle nydiagnosticerede børn henvises til centeret. Det er pædiaterne lodret uenige i. De mener, at disse børn bør indlægges.
”I et fremtidigt SDCA center vil der ikke være mulighed for indlæggelse”, skriver rådet.
Rådet synes heller ikke, der er noget vundet ved at dele behandlingen af diabetesbørnene op.
”Der findes ikke evidens hos børn for effekten af ’shared care’ model hvad angår behandlingskvalitet. Specialerådet mener ikke, at en fremtidig ’shared care’ model bør anbefales. Børn justeres relativt hyppigt i insulintilførsel pga. vækst og andre forhold, og med en ’shared care’ model kan der let opstå problemer med placering af behandlingsansvar og koordinering. Vi vurderer ikke, at et årligt besøg på SDCA vil have nævneværdig effekt på behandlingskvalitet”, skriver rådet.
I øvrigt lægger pædiaterne sig på stort set samme linje som endokrinologerne. Der er pil opad for forskning og udvikling men f.eks. de samme bekymringer om rekrutteringen på regionshospitalerne.
”Specialerådet er enige i, at de forbedrede muligheder for forskning, uddannelse og udvikling i et fremtidigt SDCA kan gøre en betydelig forskel i forhold til fremtidig behandling af børn og unge med diabetes. En mulig fordel ved en samlet behandlingsindsats er muligheden for at ensarte behandlingstilbuddet (og behandlingskvaliteten) i regionen, herunder adgang til tværfaglige støttefunktioner, adgang til pumpe/sensor, mm.”, skriver rådet bl.a.
Men:
”Ulemperne ved at samle alle børn med diabetes i SDCA er som nævnt udtynding af erfaring med diabetes behandling, dårligere uddannelsesforhold, og nedsat rekrutteringsmulighed på regionshospitalerne”.
Desuden beskæftiger det pædiatriske råd sig med de mulige konsekvenser for uddannelsen af læger.
”Aktuelt opnår kommende speciallæger i pædiatri kompetencer til behandling af diabetes på alle 4 børneafdelinger i regionen ved superviseret deltagelse i behandlingen af diabetes. Ligeledes foregår undervisning af medicinstuderende, introlæger og kommende speciallæger i almen medicin på alle 4 matrikler. Det er vigtigt at dette aspekt tænkes med i forhold til den fremadrettede organisering af diabetesbehandling for børn og unge”, som der står i høringssvaret.
Jannik Hilsted står i spidsen for Novo Nordisk Fondens Steno Grants - som står for de kommende centre - og har imødegået kritikken.
I et interview i Altinget tidligere på ugen afviser han frygten for overdreven centralisering.
“Det har været helt klart fra starten af, at de decentrale funktioner skulle opretholdes,” siger han bl.a.
“Man kan jo ikke lave en ambulant funktion (diabetescentret red.), som er et stort fint slot, der suger alle patienterne til sig. Og når de så bliver akut syge, kommer de ind på deres lokale hospital og kreperer, fordi der ikke er nogen, der er i stand til at håndtere dem".
Novo Nordisk Fonden har tilkendegivet, at den er parat til at støtte Steno Diabetes Centre i samtlige regioner. Region Nordjylland og Region Sjælland udestår altså og forventes at tage hul på deres beslutningsprocesser i løbet af efteråret.
Læs også: Nyt offentligt-privat samarbejde skal booste diabetesbehandlingen i Danmark
Læs også: Næste skridt taget for stort diabetescenter i Syd
Læs også: Advarsler om Novo Nordisk Fondens diabetesdonationer
