Novo Nordisk Fonden og regionerne er i fuld gang med at etablere et samarbejde, der skal rykke Danmark op i verdenseliten, hvad angår behandling og forskning i diabetes. Det skal ske via centralisering på fem store centre. Supergodt, men hvad med os?, spørger de andre hospitaler.
I løbet af de kommende år vil Novo Nordisk Fonden sende flere milliarder kroner i omløb via store diabetescentre i de fem regioner – forudsat, naturligvis, at der opnås enighed med regionernes politikere. Region Hovedstaden og fonden har allerede indgået en aftale; efter sommerferien venter Region Midtjylland at indgå sin aftale, og den næste bliver formentlig Region Syddanmark. Endelig kommer Region Nordjylland og Region Sjælland, som ventes at gå i nærmere dialog med fonden til efteråret.
Om ganske få måneder kan det danske diabeteskort således være tegnet om. Betydningsfulde dele af patientbehandlingen og store dele af forskningen på området vil være på vej mod en centralisering, der skal være en løftestang for begge dele. Der er ringe tvivl om, at det bliver rigtigt godt at være forsker, læge eller patient på centrene, men de skaber også uro andre steder i systemet.
Først og fremmest risikerer de stærke centre at bidrage yderligere til at suge vid, bid og kræfter ud af periferien. Det er et potentielt problem sågar i Region Hovedstaden, der normalt ikke er den mest udkantsramte region. Her skal det kommende Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) placeres på Herlev Hospital. Det vækker nervøsitet i f.eks. Hillerød.
”Hvis al forskning rykker til Herlev, så forsvinder hele vores grundlag”, siger overlæge, dr.med. Lisbet Brandi, ledende overlæge på Kardiologisk-Nefrologisk-Endokrinologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital i Hillerød.
Fakta
”Det dur ikke. Det skal være lige så interessant og meriterende at være forsker her som på SDCC. Ellers får man ikke nogen højt kvalificerede endokrinologer ansat her. Vi har ikke noget imod, at man laver et stort videncenter, men det kan ikke nytte noget at lade som om, at det andet problem ikke eksisterer”.
Hvad kunne være en model?
”At forskeren lønnes af SDCC, men hører til på Nordsjællands Hospital. Ved at være fysisk til stede her på Nordsjællands Hospital vil man være med til at gøre det attraktivt for andre endokrinologer at komme til. Ellers suges de til SDCC, hvor de ikke har vagter og weekendarbejde”.
Ditto med behandlingen.
Diabetescentret i Herlev kommer bl.a. til at omfatte specialklinikker for type 1, type 2, børn og unge, gravide med diabetes samt patienter, der bruger insulinpumpe. Centret skal varetage ambulant behandling af personer med f.eks. type 1 samt børn, fremgår det. Den ambulante behandling af patienter med type 2 og gravide med diabetes ligger hos de øvrige akuthospitaler.
”Alt det, endokrinologer synes er sjovt, forestiller SDCC sig, at de skal håndtere på hverdage mellem kl. 8 og 16. Alle de patienter, der bliver indlagt her i vagttid og i weekenden, skal så passes af endokrinologer, som måske hellere vil være et andet sted”, siger Lisbet Brandi.
I Region Midtjylland har regionsrådet netop fået en status på arbejdet med Steno Diabetes Center Aarhus, og regionsformand Bent Hansen (S) regner med at kunne få en konkret aftale at forhandle om i august eller september.
”Jeg håber, vi kan lave en aftale med fonden rimeligt hurtigt”, siger han.
Er der risiko for, at et sådant kraftcenter vil suge ekspertise væk fra din regions udkant?
”Ja i en vis udstrækning. Men jeg anser centraliseringen for at være begrænset. Det er primært i forhold til type 1-patienter og børnene, som der heldigvis ikke er så mange af. Det er primært den første faglige udredning, så man er sikker på at få lagt den rigtige profil”, siger han.
”De store grupper forbliver decentralt”.
I et notat til regionsrådet er nogle af konsekvenserne for de øvrige hospitaler forsøgt vurderet. Her står bl.a., at ”en del af aktiviteten ved regionshospitalerne flyttes til Steno Diabetes Center Aarhus”. Notatets skøn er, at ”ca. 80 pct. af de nydiagnosticerede patienter med type 1-diabetes (børn og voksne) og ca. 50 pct. af patienter med type 2-diabetes, hvor der er behov for hospitalsbehandling”, vil tage imod tilbud om opstartsforløb ved centret. Desuden ventes det, at ”patienterne i gennemsnit har fire ambulante besøg i forbindelse med deres opstartsforløb”.
I selve statuspapiret til regionsrådet er det nævnt, at der forventes aftaler om et samarbejde mellem det kommende center og de øvrige hospitaler, som bl.a. skal omfatte ”delestillinger og fokuserede ophold for regionshospitalernes læger ved centret”.
”Det er et politisk ønske fra os, at strukturen bliver sådan, og det har også lidt at gøre med geografien. Delestillinger er gode for rekrutteringen, og dem har vi sammen med universiteterne gode erfaringer med i forvejen. Det er både et rekrutteringsparameter, men også for at sikre, at den nyeste viden stilles til rådighed”, siger Bent Hansen.
Sådanne løsninger er også i spil i de såkaldte Steno Partnerships i Region Hovedstaden, som regionen diskuterer med Novo Nordisk Fonden i øjeblikket.
”Det er indbygget i vores drejebog, at der skal udarbejdes partnerships med alle andre steder, hvor vi behandler patienter med diabetes. De skal både omhandle fælles kliniske performance indicators, ligesom der skal indgås aftaler om f.eks. forskningssamarbejder, personalerotationer og måske delestillinger. Vi kommer til at få nogle skabeloner, så det ikke bliver alt for forskelligt, men der skal også være en vis mulighed for diversitet. Bornholms Hospital er ikke det samme som Rigshospitalet”, siger koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend Hartling.
De kommende aftaler skal også dække andet end arbejdsfordeling og samarbejde med de regionale hospitaler. Det gælder både centrene i Herlev og Aarhus.
”Vi skal have nogle aktiviteter, som rækker helt ud til patienterne ude i primærsektoren. Det kan være f.eks. tilbud om komplikationsscreening, som er bedre end de tilbud, som primærsektoren har for øjeblikket. Og vi har nogle overvejelser vedrørende de svageste grupper – at gå ind med nogle projektmidler til at få dem håndteret bedre og give dem nogle bedre tilbud. Der er vi afhængige af et samarbejde med primærsektoren og med kommunerne”, siger Jannik Hilsted, der står i spidsen for Steno Grants i Novo Nordisk Fonden.
I har ambition om at bidrage til bedre sammenhæng?
”Ja, i høj grad. For at kunne nå langt ud skal du have et centrum, der kan drive nogle ting. Men du skal nå langt ud”.
Den samling, som de fem centre repræsenterer, ligger fint i tråd med tendenserne i specialeplanerne, der fastlægger, hvad der laves hvor. Planlægningen forudsætter Sundhedsstyrelsens accept, hvad angår de specialiserede funktioner. Det ligger dog allerede fast, at hovedstadens center skal ligge i Herlev og det midtjyske i Aarhus, og ingen af de papirer, der p.t. ligger om de to, problematiserer risikoen for, at Sundhedsstyrelsen måtte have andre planer om såvel centralisering som placering.
”Der behøver ikke foreligge en accept, før man laver en aftale. Men regionerne skal indhente vores rådgivning, før de laver væsentlige ændringer i deres sygehusplaner, og når det handler om flytning eller samling af specialfunktioner, så skal de have vores godkendelse i hvert enkelt tilfælde”, forklarer Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.
”Men det er der ikke noget nyt i. Sådan er det også med de store sygehusbyggerier, som regionerne er i gang med, og der har vi en løbende og god dialog med regionerne om konsekvenserne for specialeplanlægning”, siger han.
Parterne regner med, at der er rigelig tid til den slags i processen. SDCC ved Herlev Hospital – der også indebærer nybyggeri – ventes først at være fuldt operationelt i 2020.
Men Sundhedsstyrelsen har et vist blik for det nationale aspekt i planerne.
”Det er klart, at når man laver noget som dette her, så får diabetesområdet i Danmark et kæmpeløft, og det er svært at være kritisk over for det som sundhedsstyrelse. Vi vil jo gerne løfte forskning og behandling op på det højeste niveau. Men vi er meget opmærksomme på, om området nationalt hænger sammen”, siger Søren Brostrøm.
”Jeg er glad for, at Novo Nordisk Fonden har signaleret, at den også vil støtte tilsvarende initiativer i de andre regioner. Var det alene blevet i hovedstaden, kunne man godt frygte skævhed på området”.
En anden bekymring er risikoen for skævvridning i forhold til andre sygdomsgrupper. Den overvejelse findes både hos Sundhedsstyrelsen og hos Dansk Endokrinologisk Selskab.
”Det er en kæmpemulighed, og det er vigtigt, at vi får den udnyttet bedst muligt. Vi er ikke blevet officielt hørt i selskabet endnu, men vi har selv meldt ud, at vi gerne vil inddrages. Vores vinkel er primært bekymringen for en opsplitning af endokrinologien i en diabetesarm og den øvrige endokrinologi. I øjeblikket foregår det på de fleste afdelinger fuldt integreret”, siger selskabets formand Troels Krarup Hansen.
En fortsat sammenhæng er ikke mindst vigtig af hensyn til fremtidens endokrinologer.
”Hvis man meget klart skærer diabetologien fra, er det en bekymring i forhold til vores uddannelsesstillinger. De kommende speciallæger skal gerne både lære noget om diabetes og om resten af specialet”, siger han.
Endnu et muligt bekymringspunkt er Novo Nordisk Fondens forbindelse til virksomheden Novo Nordisk A/S, som fonden har det bestemmende ejerskab i via et fuldt ejet datterselskab. Samspillet mellem lægemiddelindustri og offentligt sundhedsvæsen udløser stort set altid spørgsmål og ofte modstand. Således også her.
I finansiel forstand er der ingen direkte sammenhæng. Eventuelle ophavsrettigheder til forskningsresultater, som måtte genereres af det nye center i Herlev, vil følge de almindelige regler i Region Hovedstaden. De tilsiger, at hvis en hospitalsansat når resultater, der kan anvendes kommercielt, skal en dertil indrettet enhed i regionen vurdere muligheden for, at hospitalet overtager rettighederne. Sker det, kan kommercialiseringen ske via samarbejde med en virksomhed eller etablering af et start-up-selskab. Her kan virksomheden Novo Nordisk A/S selvsagt tænkes at komme i betragtning som mulig partner på linje med andre firmaer.
Modstanden handler imidlertid ikke om den form for mulig udnyttelse af centrets resultater, men om bestyrelsens sammensætning i det nye offentligt-private partnerskab.
”Det er sådan set udmærket at få denne her store donation. Og det er også godt at få behandling af diabetespatienter væk fra det privatejede Steno Diabetes Center”, siger Lise Müller, regionsrådsmedlem for SF.
Men selv om der dermed lægges mere arms længde ind mellem virksomheden og patientbehandlingen, er forbindelsen stadig for tæt, lyder kritikken.
”Der, hvor vi synes, der er et problem, er, at Novo Nordisk Fonden får plads i bestyrelsen, og den bestyrelse får afgørende indflydelse på strategi i forhold til behandling, forskning osv. Den sammenblanding er ikke en god idé”, siger hun.
Både SF og Enhedslistens repræsentanter i hovedstadens regionsråd stemte blankt, da samarbejdsaftalen kom til afstemning.
Novo Nordisk Fondens direktør for Steno Grants, Jannik Hilsted, gør opmærksom på, at bestyrelsen for SDCC ud over fondens medlem også kommer til at have repræsentanter for Region Hovedstadens koncerndirektion, som vil indtage formandsposten, Herlev Hospital, Københavns Universitet og medarbejderne.
”Der er solidt regionalt flertal”, siger han.
Spørgsmålet er, om det er realistisk at forestille sig, at en stor donor slet ikke får nogen indflydelse.
”I sådan et partnerskab er det på en måde en naturlig ting at finde en organisatorisk løsning, hvor parterne er repræsenteret og kan influere på, hvordan det forløber, og kan intervenere i forhold til, hvad der foregår”, siger professor Carsten Greve, Department of Business and Politics, på CBS.
”Der er ikke nogen bestemt måde at lave partnerskaber på. Hver løsning bliver næsten en særskilt forhandlingsløsning”.
Han har noteret sig en tendens blandt fondene til større aktivisme.
”Fondene er i front og tager initiativet i højere grad end før. De kommer på banen og vil gerne give penge, men siger så: I skal prioritere vores område. Der kom f.eks. en større donation for nylig fra A. P. Møller Fonden til folkeskoleområdet. Realdania prøver sig også frem med ikke kun at donere, men også gå ind i tættere samarbejde om selve problemerne”, siger Carsten Greve.
”Man kan spørge, hvor går grænsen så? Den er til forhandling. Det er tit en afvejning fra det offentliges side”.
Det må være svært at sige nej tak til flere milliarder kroner?
”Ja. Ved de helt store donationer er der en lydhørhed også blandt regering og regionsråd. Flere ting spiller ind. Job for eksempel. Når vi taler Novo Nordisk Fonden, er det jo nærmest nationale interesser”.
Læs også: Nyt stort diabetescenter - nu også i Region Syd
Læs også: Milliarddonation sikrer stort diabetescenter i Herlev
