Det er mildest talt ikke en tilfreds formand for Lægeforeningen, der nu kan gøre status over arbejdet med at sløre sundhedspersoners identitet i særlige tilfælde. Et arbejde, der betyder, at det siden 19. marts har været muligt for sundhedspersoner i fire af landets fem regioner at få sløret deres navn og identitet over for patienter, der f.eks. har optrådt truende eller voldeligt. Muligheden er blevet tilgængelig i logoplysninger fra regionernes elektroniske patientjournaler, Fælles Medicinkort og vaccinationsoplysninger i sundhed.dk.
Dermed kan den pågældende patient ikke se navnet på de sundhedspersoner, der har foretaget opslag for at finde oplysninger om medicin, vaccinationer eller aftaler i sundhedsvæsenet. I stedet vil patienten se en kode bestående af tal, bogstaver og bindestreger.
Der er på nuværende tidspunkt iværksat 24 sløringer af regionale medarbejderes identitet, oplyser Danske Regioner.
Fuldendt er sløringen dog ikke. For selvom en patient får vist en kode i stedet for lægens navn i logoplysningerne i sundhed.dk, vil patienten fortsat kunne se lægens navn i sin e-journal. Dette på trods af, at journalføringsbekendtgørelsen blev ændret i 2021 og åbnede op for en sådan navnebeskyttelse. 1. juli er det tre år siden.
Hos Lægeforeningen er formand Camilla Rathcke da også langtfra tilfreds med, hvor langt man er nået.
»Vores anke har jo i virkeligheden hele tiden været, at det var godt, at vi kunne blive sløret i journalerne, men hvis vi ikke kunne blive sløret i vores medicinsystemer, så var vi lige vidt. Så det er næsten pinagtigt, at det skal blive ved med at tage så lang tid at få udviklet en løsning, så det kan lade sig gøre i journalerne. Der ligger trods alt en bekendtgørelse på det her, og det undrer mig meget, at vi skal vente så lang tid på at leve op til en lovgivning, der er trådt i kraft«, siger Camilla Rathcke.
Det vil fortsat være muligt for sundhedspersoner på tværs af sektorerne at se navne på patientens behandlere via sundhed.dk. Koden, som erstatter navnet i logoplysninger, vil også sikre, at det vil være muligt at identificere den pågældende sundhedsperson f.eks. i forbindelse med klagesager. Sløringen gælder kun for den konkrete patient.
På nuværende tidspunkt kan Danske Regioner ikke oplyse, hvornår en tilsvarende løsning vil være klar i patientjournalerne, men det er ikke sikkert, at det nås i indeværende år. Regionerne afventer en rapport, der i maj måned vil klarlægge, hvordan sløring rent teknisk kan integreres i patientjournalerne.
Heino Knudsen (S), der er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), siger:
»Nu har vi taget de første skridt på vejen til at sikre bedre tryghed og beskyttelse af medarbejdere i udsatte positioner. For mig er det afgørende, at vi arbejder videre og kommer hele vejen rundt, så muligheden for sløring bliver mere omfattende, end den er nu. Når vi politisk ønsker at beskytte de medarbejdere, der er i udsatte positioner, så giver det selvfølgelig kun mening, hvis det bliver gennemført over det hele«.
Han beklager, at processen har trukket så langt ud – og fortsat gør det.
»Nu tager vi nogle skridt i den rigtige retning, og det er positivt. Men jeg skal ikke lægge skjul på, at det har været en længere proces, end jeg havde forestillet mig og ønsket«, siger Heino Knudsen.
Region Hovedstaden er den eneste region, som p.t. ikke har etableret sløring i sundhed.dk. Presseafdelingen i Region Hovedstaden har sendt følgende status til Ugeskrift for Læger:
»Vi mangler stadig internt i regionen at vende den endelige beslutning med ledelser og medarbejderrepræsentanter, før vi kan kommentere på den«.
Fuld beskyttelse af sundhedspersonale kræver desuden en ændring af reglerne for aktindsigt. Hvis en patient søger aktindsigt, vil en læges navn f.eks. blive udleveret, selvom lægens navn er sløret i logoplysninger og – når det bliver muligt – også i journaler.
»Vi er i dialog med ministeriet om spørgsmålet om aktindsigt, for det vil være nødvendigt med en undtagelse fra retten til aktindsigt ifølge offentlighedsloven«, siger Heino Knudsen.
I første omgang er sløring i logoplysninger i sundhed.dk blevet en mulighed for enkeltindivider. I sensommeren forventer regionerne, at det bliver muligt at sløre hele afdelinger, der er særligt udsatte, som f.eks. retspsykiatrien.
Læger, der ønsker sløring i sundhed.dk i forhold til en konkret patient, skal anmode ledelsen om tilladelse. Den pågældende læge skal kunne begrunde sit ønske om at få sløret sin identitet – det kan f.eks. være, hvis en patient har optrådt truende eller voldeligt, eller at der er gentagne tilfælde af ubehageligheder over tid. Hvis man som sundhedsperson oplever en generel utryghed, er det ikke muligt at etablere sløring over for samtlige patienter, man er i kontakt med.
En sløring i sundhed.dk gælder ikke kun for den sundhedsperson, der har anmodet om sløringen. Hvis en patient har udløst sløring efter anmodning fra en sundhedsperson, vil sløringen komme til at omfatte alle andre læger, sygeplejersker osv., som patienten må være i kontakt med.
»Det er næsten pinagtigt, at det skal blive ved med at tage så lang tid at få udviklet en løsning, så det kan lade sig gøre i journalerne. Der ligger trods alt en bekendtgørelse på det her, og det undrer mig meget, at vi skal vente så lang tid på at leve op til en lovgivning, der er trådt i kraft«Camilla Rathcke, Formand for Lægeforeningen
»Jeg undrer mig over, at man med det vil sende et signal til en hel personalegruppe generelt om, at her er en borger, der er farlig. Det er jo langtfra sikkert, at det er tilfældet. Måske har én været i svær affekt og på den baggrund optrådt truende. Det skal man selvfølgelig ikke. Men det er jo ikke sikkert, at det sker igen. Jeg synes, at det er en uheldig stigmatisering af patienten«, siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.
Hun er heller ikke begejstret for en regel om, at sløringen gælder i 90 dage – hvorefter den kan forlænges, hvis den sundhedsperson, som har ønsket sløringen, kan argumentere for, at den fortsat er relevant.
»Det er noget bureaukratisk og kategorisk at sige 90 dage. Det burde være en vurdering af den enkelte sundhedspersons behov – sammen med sin ledelse. Nogle gange er der måske alene behov for med en anonymisering at få ro på i 14 dage, og så er man videre, andre gange længere end 90 dage«, siger Camilla Rathcke.
»Så jeg kan godt blive lidt bekymret for, hvor mange hegnspæle der bliver sat op med de 90 dage, på bekostning af at have et ledelsesmæssigt fokus på at følge op på de medarbejdere, det handler om, og skabe nogle trygge arbejdsomgivelser, hvor man ikke bliver bragt i situationer, hvor man potentielt bliver truet eller er alene med borgere, der kan optræde truende«.
Drab på læge satte behovet på dagsordenen
Behovet for bedre beskyttelse af sundhedspersonale kom for alvor på mediernes dagsorden i 2019, da en tidligere patient overfaldt og dræbte en skadestuelæge fra Nordsjællands Hospital i hendes eget hjem. Under opklaringen af sagen kom det frem, at politiet i drabsmandens hjem havde fundet udskrifter af hans patientjournal, hvor flere lægers navne var understreget.
Sagen opskræmte læger og andre sundhedspersoner og har fyldt i debatten om tryghed og sikkerhed for ansatte i sundhedsvæsenet. Læger og andre sundhedspersoner har fortalt om situationer, hvor de f.eks. er blevet truet, opsøgt privat eller har oplevet ubehagelige kontaktforsøg fra patienter på sociale medier. Et borgerforslag om at indføre tjenestenummer opnåede i 2021 knap 36.000 støtter.
Samme år blev det indført i journalføringsbekendtgørelsen, at sundhedspersoner kan bruge »anden entydig identifikation« end navn i journaler. I marts i år blev en tilsvarende mulighed indført i tre bekendtgørelser vedrørende logoplysninger.
Spørgsmålet om sundhedspersonales sikkerhed blev på tragisk vis understreget, da en psykiater sidste sommer blev dræbt af en patient på Retspsykiatrisk Ambulatorium i Brøndby. I forbindelse med lanceringen af de seneste bekendtgørelsesændringer i februar understregede indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse:
»Det nye initiativ om sløring af navne i loggen over opslag i oplysninger om f.eks. vaccination, medicin og aftaler på bl.a. sundhed.dk er en brik i en større og løbende indsats, der skal beskytte sundhedspersonalet mod trusler og chikane. Vi kommer til løbende at vurdere, om beskyttelsen er tilstrækkelig effektiv«.
Men spørgsmålet om pseudonymisering har rokket ved nogle hævdvundne principper og idealer i et sundhedsvæsen, der hylder mest mulig åbenhed og gennemsigtighed og baserer sig på et gensidigt tillidsfuldt forhold mellem læger og patienter. Formænd fra både Lægeforeningen, Yngre Læger og Overlægeforeningen har gentagne gange understreget, at de mener, at det kan gå ud over tillidsforholdet mellem læge og patient, hvis patienten ikke kan se lægens navn, men kun et fornavn på navneskiltet og en kode i journaler, logs mv. De har dog også understreget, at læger i deres møde med patienter eller pårørende kan komme ud for situationer, som kan gøre det nødvendigt i en periode at sløre lægens navn.
»Generelt bør vi være synlige frem for usynlige. Vi arbejder hver dag på at bygge en læge-patient-relation op, der er båret af tillid. Patienterne viser os tillid ved at give os utrolig mange informationer. Den anden vej skylder vi at tilkendegive, hvem vi er som navngivne personer, og på den måde understøtte en nødvendig fortrolighed«, siger Camilla Rathcke, der advarer imod, at sløring af lægers identitet bliver en vane.
»Lad os huske på, at langt, langt de fleste dialoger, uanset hvor i sundhedsvæsenet vi snakker, foregår i al mindelighed og fuldstændig naturligt mellem sundhedspersoner, patienter og pårørende. Og det er ikke til glæde for nogen som helst, hvis vi generelt får sendt et signal om, at patienter er farlige. Derfor skal den her lovgivning kun bruges i helt særlige tilfælde, hvor det ikke går godt«.
Overlæge Martin Eggersen fra Esbjerg Sygehus skrev i efteråret 2023 sammen med sine kolleger – overlæge Neel Walløe og afdelingslæge Marlene Ersgaard Jellinge – et debatindlæg i Ugeskrift for Læger om sundhedspersonalets sikkerhed. I indlægget undrer de sig over, at der ikke gøres mere for at sikre sundhedspersonale mulighed for at være anonym. »Hvorfor bliver det kun ved skriverier uden handling?« spurgte de.
Martin Eggersen arbejder på Afdeling for Bedøvelse og Intensiv, men understreger, at han i dette interview udtaler sig som privatperson. Han siger, at han ser frem til muligheden for at sløre sundhedspersoners navne i logoplysninger.
»Men jeg finder ikke, at det kan være rigtigt, at man nærmest skal være slået ihjel, udsat for trusler, stalking, vold og udhængning på sociale medier, før man kan benytte sig af det. Det er absurd. Truende eller ikke truende – hvorfor kan vi ikke være anonyme?«
På særligt udsatte afdelinger – og her nævnes ofte retspsykiatrien – vil det forventeligt i sensommeren blive muligt med en mere generel sløring. Martin Eggersen er af den opfattelse, at denne mulighed bør gælde alle typer af afdelinger.
»Men der er en grænse, og nogle patienter og deres pårørende er mere end almindeligt grove og ubehagelige. Som det er i dag, undrer jeg mig over, at det er så nemt for udenforstående at søge oplysninger om os, der er ansat i sundhedsvæsenet. Det bryder jeg mig ikke om«.
Det er stadig ikke muligt at sløre navne i e-journal. Hvad mener du om det?
»Det kan undre mig, at man kan proppe os ind i systemet, men at man ikke kan tage vores navne ud igen. Principielt mener jeg, at sundhedspersoner skal kunne sløres og være anonyme over for patienterne. Når man kan give politifolk et nummer, så kan man også give ansatte i sundhedsvæsenet et nummer. Har man i øvrigt tænkt over, at manglende sløring af sundhedspersonale på e-journal, sundhed.dk, Fælles Medicinkort mv. kan medføre, at opslag undlades? Opslag, som kunne være af vital interesse for patienten«, siger Martin Eggersen.
Fakta
