Ny hotline til specialister: »Det er et stærkt signal, at man kan ringe til en ven«

»Det er simpelthen genialt det her«.

Mogens Mygind har været praktiserende læge i Haslev i 20 år, og han har aldrig oplevet noget lignende – altså når det handler om samarbejde mellem sygehuse og almen praksis.

Den 15. september 2022 opgraderede Sjællands Universitetshospital (SUH) med et slag sin service over for de praktiserende ­læger med en ny specialisthotline til over 40 specialer. Ét nummer, som giver adgang til at vælge det relevante speciale. Og hvis der er optaget, kan man vente i kø og få at vide, at »du er nu nummer x i køen«.

Mogens Mygind skyder på, at han har ringet til hotlinenummeret 10-20 gange.

»Det fungerer helt vildt godt. Det er utrolig brugervenligt; man ringer op, bliver guidet igennem og kommer lige igennem til kollegaen og får det råd, man har brug for. Det har simpelthen været revolutionerende for samarbejdet mellem almen praksis og sygehuset, og det kommer både patienten, mig og sygehuslægen til gode«, siger Mogens Mygind.

Den ny hotline faldt på et meget tørt sted. Selvom en række specialer gennem flere år har haft specialistrådgivning i form af telefonnumre til bagvagt, har de praktiserende læger opfattet det som lidt af et forhindringsløb at komme igennem. I foråret 2022 viste en spørgeskemaundersøgelse f.eks., at to tredjedele af de deltagende praktiserende læger erklærede sig helt eller delvist uenige i, at det er nemt at fremsøge telefonnumre til SUH’s specialistrådgivning.

Før tilblivelsen af hotlinen følte Mogens Mygind næsten, at han havde vundet i lotteriet, hvis han en sjælden gang kom igennem til en specialist på sygehuset.

»Da jeg begyndte i praksis, kendte vi overlægerne på det lokale sygehus, men mange sygehuse er blevet nedlagt, og vi kender ikke længere hinanden. Alle er supertravle, og når vi har forsøgt at ringe til specialisterne på sygehuset, var telefonen ofte optaget, ­eller også tog de den ikke, og så kunne man ikke komme videre, og patienten måtte gå med uforrettet sag. Det blev mere og mere tungt«, fortæller han.

Der er pres på

Specialistrådgivning fra sygehus til almen praksis er en gammel kending i sundhedsvæsenet, men i disse år dukker fænomenet op i nye moderne og langt mere systematiserede klæder. Specialistrådgivning til patienter med diabetes og KOL er f.eks. blevet indført i alle regioner i forbindelse med Overenskomst for almen praksis 2018, hvor de praktiserende læger overtog behandlingen af nogle patienter med diabetes og KOL.

På SUH i Roskilde er overlæge Lena Roug en af de specialister, som læger får fat i, når de ringer til hotline med spørgsmål om neurologi. Hun har været overlæge på sygehuset siden 2018, og hun er godt klar over, at det har været svært at komme igennem til hende og hendes bagvagtkolleger. Vagttelefonen ringer konstant.

»Vi taler i telefon h-e-l-e tiden. Den kan ringe uafbrudt i fire timer. Når man lægger på, er den næste i røret. Sådan er det«, fortæller hun, da Ugeskrift for Læger aflægger besøg på Neurologisk Afdeling i Roskilde.

De, der ringer til Lena Roug og de andre bagvagter, deler sig i to grupper: Læger, der ringer til det gamle og stadigt eksisterende bagvagtstelefonnummer, og læger, der ringer via den ny specialisthotline. For Lena Roug gør det ingen forskel, om lægerne benytter det ene eller andet nummer.

»Men det betyder noget for dem, der ­ringer. Det gode ved specialisthotline er, at der er kommet køfunktion, så man undgår, at telefonen dutter optaget, og man bliver smidt af og må prøve igen og igen. Det kan der gå flere timer med. Med hotline skal man bare vente, til det bliver ens tur, og så kan man jo lægge telefonen på bordet og lave noget andet imens«, forklarer hun.

»Jeg har jo ikke selv prøvet det, men jeg ved, at det har krævet stor tålmodighed at komme til at snakke med os. Der er pres på«.

Neurologisk Afdeling i Roskilde tager sig af samtlige patienter med apopleksi i hele regionen. Øvrige neurologiske patienter bliver primært indlagt via regionens akutmodtagelser, men det er Sjællands Universitetshospital i Roskilde, der sammen med Slagelse Sygehus står for rådgivning om neurologiske spørgsmål til læger på akutsygehuse og i praksis.

»Jeg synes ofte, de ringer og beder om råd om hovedpinepatienter – f.eks. hvis de ­øn­sker at tjekke, at patienter med svær migræne eller svær trigeminusneuralgi ikke fejler noget alvorligere. De kan også ringe om patienter med Parkinson eller epilepsi. Ofte ringer de om visitationsspørgsmål, ønske om at fremrykke en kontrol, medicin i restordre eller uklarheder i en epikrise«, oplyser Lena Roug.

En nødvendig brik

Den ny specialisthotline er kommet langsomt i gang og har langtfra væltet sygehusene med opkald, men tendensen er klart stigende.

I september var der 30 opkald pr. dag i gennemsnit til hotlinen, mens antallet var steget til 53 pr. dag i gennemsnit i december. Nogle specialer får meget få opkald, mens andre er mere efterspurgte. Topscoreren er endokrinologi med 6,5 opkald pr. dag via hotline.

»Vores ambition har ikke været, at hotline skal give flere opkald end tidligere, men at den skal gøre det lettere for lægerne i praksis at ringe og få fat i en specialist. Hvis de ­ønsker det, har de stadig mulighed for at ­benytte de hidtidige numre til specialerne«, siger chefkonsulent Signe Qvist Christensen fra SUH, som er projektleder på hotlinen.

På Neurologisk Afdeling i Roskilde tror cheflæge Jacob Hejmdal Gren, at den ny hotline har gjort det mere tilladt at ringe til universitetssygehusets specialister.

»Selvom vi synes, at vi hele tiden har stået til rådighed med vores ekspertise, tror jeg, at det har gjort en stor forskel for de praktiserende læger, at hotlinen har gjort det mere legitimt at ringe for at få et godt råd ­eller ringe med mere generelle spørgsmål«, siger han.

Jacob Hejmdal Gren kan også selv finde på at henvise til specialisthotlinen, hvis en henvisning f.eks. er for uklar. Så foreslår han den praktiserende læge at kontakte specialisthotlinen, så den praktiserende læge og specialisten sammen kan drøfte, hvilken behandling der giver mest mening for patienten.

Cheflægen ser specialistrådgivning som »en af de helt nødvendige brikker« i de kommende års arbejde på at sikre bedre sek­tor­over­gange, når færre patienter skal indlægges.

»Almen praksis er presset – ligesom vi er – og det er ikke rimeligt at bede dem om at ­varetage flere opgaver, hvis vi fra sygehusenes side ikke vil støtte ordentligt op om dem med rådgivning. Nogle gange er der en alt for høj mur mellem sektorerne, og det er simpelthen nødvendigt, at vi bliver bedre til at tale sammen, hvis vi forventer, at færre patienter skal indlægges, og flere opgaver skal varetages i primærsektoren. Vi skal gøre en indsats, så det bliver muligt for dem at behandle patienterne med god kvalitet«, siger Jacob Hejmdal Gren.

Brug for rygstød

Mads Koch Hansen er selv vokset op med en far, der var praktiserende læge i et lille samfund. Faren kendte samtlige overlæger på det lokale sygehus, og han ringede ofte og snakkede med overlæge Galatius, hvis han var i tvivl om noget.

Men overlæge Galatius er der ikke mere, sygehuset er nedlagt, og i dag er der flere hundrede overlæger ansat på hvert sygehus. Udviklingen har kostet livet for den ind­byrdes relation, og god læring er gået tabt, mener Mads Koch Hansen, der i dag driver egen konsulentvirksomhed.

»Der kommer meget godt ud af, at to ­specialister ud fra hvert sit speciale taler sammen om en konkret patient. På syge­husene har vi f.eks. haft en tendens til for ofte at misse den generalistiske og almen­medicinske vinkling, som har stor værdi for patienterne«, siger Mads Koch Hansen.

Han er tidligere formand for Lægeforeningen og var i 2015-2020 lægelig direktør på Sygehus Lillebælt. Her stod han fadder til en større transformation, hvor sygehuset gradvist åbnede sig mere mod praksis med bl.a. gensidige besøg på sygehus og i praksis, ­regelmæssige fællesmøder samt udbygning af specialistrådgivning.

»De praktiserende læger kan have brug for konkret fagspecifik rådgivning, så de får det nødvendige rygstød til at vurdere, om de selv kan løse opgaverne, eller patienten må henvises. Resultatet af rådgivningen var ofte, at de klarede flere patienter selv. Det vil patienterne helst have, og det er også en fordel for lægerne – både i praksis og på syge­husene«, siger Mads Koch Hansen.

De praktiserende læger har senest kvitteret for indsatsen på Sygehus Lillebælt i Region Syddanmarks undersøgelse »Kortlægning af sygehusenes støtte til almen praksis 2021«, hvor Sygehus Lillebælt scorede topkarakter blandt læger i almen praksis.

Mads Koch Hansen er ikke tilhænger af, at vi blindt skubber behandlingen af flere og flere patienter fra sygehusene ud til almen praksis.  

»Vi skal ikke skubbe patienterne rundt. Vi mangler praktiserende læger, og for mig handler det mere om at gøre almen praksis bedre til at løse de opgaver, som de allerede har. De skal have specialistrådgivning, så de bliver i stand til at klare mere selv og ikke er nødt til at henvise. Systemet bliver stærkere, alle vinder på det, og derfor burde alle sygehuse tilbyde specialistrådgivning«, siger han.

Videndeling

Som tidligere formand for PLO-Sjælland kender Ulrik Hesislev alt til praktiserende lægers tidligere genvordigheder med utilstrækkelig hjælp fra sygehusene i Region Sjælland.

»Vores region har haft rekord i manglende samarbejde, og det har været giftigt for forholdet mellem lægerne«, konstaterer han:

»I almen praksis har vi været frustrerede over de mange afviste henvisninger, og når vi har forsøgt at ringe til sygehusene, får man en forpustet læge i røret, der er kort for hovedet. Men det er jo ikke ond vilje. Jeg kender godt sygehuslægernes virkelighed; de har vigtige akutte patienter at tage sig af, og så ringer der en eller anden med noget ikke­hastende«.

Men med den ny specialisthotline har SUH forpligtet sig til at stille specialistrådgivning til rådighed fra 9 til 15 i næsten alle specialer. Det understreges, at hotlinen er åben for spørgsmål fra læger om alt fra henvisninger og opfølgning på indlæggelser til spørgsmål om visitation og generelle tvivlsspørgsmål.

»Nu er det blevet legitimt at ringe med sin tvivl, og sygehuset har kommunikeret ud til almen praksis: »Vi vil jer gerne«. Symbol­værdien er kolossal i en region, hvor man i meget lang tid ikke har åbnet sig mod almen praksis. Det er et stærkt signal, at man kan ringe til en ven«, siger Ulrik Hesislev.

Han er medlem af PLO’s bestyrelse, og ­siden januar 2020 har han været praksis­konsulent på deltid ved SUH. Lidt af en ­kovending for en læge, der i sin tid som ­regional formand ofte har tordnet mod den manglende hjælp fra region og sygehuse.

»Jeg må sige, at det har været en positiv oplevelse, som har givet mig et mere nuanceret billede af sygehuset. De vil virkelig det gode samarbejde med praksissektoren, og de sidder ikke bare på hænderne og venter på, at sundhedsreformen leverer løsningerne«, siger han.

En smule malurt er der dog i begejstringens bæger, for nogle praktiserende læger er blevet afvist af specialisthotlinen, fordi deres patienter ikke hører til på SUH. Hotlinen er nemlig kun for læger med patienter i optageområdet eller i et monospeciale eller et speciale med regionsfunktion.

»Generelt har jeg kun ros, men jeg håber da, at hotlinen kan blive til inspiration for de øvrige sygehuse, så den kan komme læger og patienter i hele regionen til gode. Der bør være videndeling, så andre ikke skal opfinde den dybe tallerken igen. Der er så meget god læring i specialisthotlinen – en læge, der har fået svar på sine spørgsmål, har jo lært det til næste gang«, siger han og understreger:

»I effektivitetens hellige navn har vi fjernet lægers konference med hinanden om patienterne. Men det er en helt forkert udvikling, for den gode patientbehandling er dybt afhængig af, at vi snakker sammen og konfererer«.

Ulrik Hesislev er sammen med Mogens Mygind kompagnoner i en stor praksis i ­Haslev. Her til sidst vender vi for en stund tilbage til Mogens Mygind.

Han kan huske de mange små gule post-it-sedler, som lå på skrivebordet før i tiden. Huskesedler med uafsluttede patienter, som han var nødt til at ringe til sygehuset om igen og igen.

»Man kunne aldrig gøre tingene færdige – til patientens ængstelse og lægens frustration. Det er den direkte vej til udbrændthed for mange læger«, siger Mogens Mygind.

»Men det er helt anderledes nu. Nu får man svar, så man kan komme videre, og der er tyndet gevaldigt ud i sedlerne på skrivebordet. Det er ren win-win – sygehusene kan ofte spare at få en henvisning, fordi jeg nu kan klare det selv. Det er altså smart«.