Skip to main content

Ny koncerndirektør i Region Midtjylland: Det handler om at bevare borgernes tillid til sundhedsvæsenet

Amputationssagen i Region Midtjylland kostede koncerndirektør Ole Thomsen stillingen. Nu har regionen konstitueret special­læge Jørgen Schøler Kristensen på posten. »Der er ingen tvivl om, at i en sag som denne, er man som samlet ledelse nødt til at se på, om der er brug for at rette op på noget i den måde, vi holder øje med kvaliteten i sundhedsvæsenet«, siger han.
Jørgen Schøler Kristensen, kst. koncerndirektør, Region Midtjylland. Foto: Tonny Foghmar
Jørgen Schøler Kristensen, kst. koncerndirektør, Region Midtjylland. Foto: Tonny Foghmar

Anne Steenberger, as@dadl.dk

10. jun. 2022
11 min.

Region Midtjylland er stadig gang med at undersøge forløbet i sagen om de relativt mange benamputationer, regionen tilsyneladende har udført i de senere år. Amputationer, der måske kunne være undgået ved tidligere karkirurgiske indgreb. En anden undersøgelse er i gang med at afdække, hvor Region Midtjylland ligger i forhold til de øvrige regioner.

Det er med andre ord turbulens og usikkerhed samt meget opmærksomhed fra medier og politisk hold, der præger situationen, som Jørgen Schøler Kristensen befinder sig i. Han er formand for Medicinrådet og lægefaglig direktør på AUH og netop konstitueret i ­stillingen som koncerndirektør, og dermed er regionens ønske om en speciallæge i koncernledelsen opfyldt. Han forventer at sidde der året ud, indtil en ny kommer på posten.

Ham bliver det nemlig ikke. Det har han meldt ud, både til regionsledelsen og til ledelsen på AUH, hvor han er lægefaglig ­direktør. Han er 67 år og går på pension fra de to stillinger i år. Han fortsætter dog som formand for Medicinrådet; det er også en post med blæsevejr omkring, så det ville være synd at sige, at han trækker sig tilbage.

Afklaring

Selvom Jørgen Schøler altså har en ret kort tidshorisont i sin stilling som koncerndirektør, regner han med, at det bliver på hans vagt, at der bliver ryddet op i amputa­tionssagen.

Der er to vigtige ting i gang lige nu, som han forventer vil give anledning til handling.

»Det ene er afdækningen af det problem, der ser ud til at være med antallet af ben­amputationer. Vi skal finde ud af, hvor stort problemet er, og så skal vi forholde os til, hvordan vi kan hjælpe de patienter, der måtte have lidt skade. Det er det vigtigste – at hjælpe patienterne. Og det vil give anledning til noget konkret«.

Det andet er gennemgangen af forløbet – hvem der vidste hvad hvornår. Det er regionsrådspolitikerne, der har sat den under­søgelse i gang (se boks).

»Det er noget med at se indad i systemet, og hvilke resultater der kommer ud af det, er ikke til at vide«, siger Jørgen Schøler.

»Jeg er mest optaget af sagen i forhold til patienterne. Det er, fordi der er rejst tvivl, om vi gør det godt nok i et sundhedsvæsen, som vi ellers er stolte af og som leverer gode resultater. Den tvivl bør ikke være der, og hvis der er et område, hvor vi ikke gør det godt nok, skal vi se på det«, siger han.

»Man er nødt til at se på de ­faglige meldinger, der kommer, og vurdere, hvad der er fagligt strengt nødvendigt. Det er det, man skal holde fast i«Jørgen Schøler Kristensen, kst. koncerndirektør, Region Midtjylland

Jørgen Schølers arbejdsperiode i koncernledelsen i Region Midtjylland bliver altså kort og stensikkert intens. Der er en forståelse mellem ham og regionsledelsen om, at han skal bruge sin sundhedsfaglighed og ­erfaring til at rette op på den potentielle tillidsbrist, som amputationssagen kan udløse, fortæller han.

»Jeg ved, hvordan sundhedsvæsenet fungerer, også i det daglige, og jeg ved, hvordan man leder, både afdelinger og på hospitalsniveau. Den viden, tror jeg, er god at bringe ind i direktionen«.

Tillid knækket

Jørgen Schøler vil ikke gå meget konkret ind i sagen, der er årsag til, at han nu er konstitueret. Men alligevel kredser han gerne om de overordnede perspektiver.

»Det er vigtigt for mig at sige, at denne sag er ulykkelig på den måde, at det gør ­patienterne nervøse, og vi risikerer, at de og borgene mister tilliden til sundhedsvæsenet. Og det er meget vigtigt, at vi bevarer den ­tillid. Vi vil virkelig gøre meget for at bevare den«, siger han.

Han peger på, at der er en reel usikkerhed i sagen.

»Vi ved ikke, hvad der egentlig er i den. Det er godt, at den nu bliver afdækket, og at Anders Kühnau (regionsformand, red.) har skrevet et brev til patienterne om processen, der kører nu og forklarer, at vi ser tingene igennem og ser på, om der nogle steder skal ændres på systematikken i sundheds­væsenet«.

Nervøsiteten hænger vel sammen med spørgsmålet, om det kunne ske igen?

»Ja, selvfølgelig tænker man på det. Men vi har rigtig gode systemer omkring patientsikkerhed i Danmark generelt og dermed også i Region Midtjylland. Vi har UTH-systemer. Og på fagligt niveau arbejdes der ihærdigt med kliniske kvalitetsdatabaser, som ­efter min mening er rigtig gode, fordi de er initieret af og drevet af klinikere, der vil ­vurdere egen kvalitet. Det er fantastisk og en god retning. Vi har et sundhedsvæsen af høj kvalitet«.

Handle på data

Data fra bl.a. Karbasen viste også for år tilbage indikationer på, at der var en høj ben­amputationsrate i Region Midtjylland. Burde ­hospitalsledelserne ikke have reageret på det?

»Det er blandt andet det, den eksterne undersøgelse handler om. Den har regionsrådet taget initiativ til, og jeg vil gerne afvente den undersøgelse, før jeg kommenterer forløbet. Men alle hospitaler har et system, hvor afdelingerne bidrager til de kliniske databaser; der bliver skrevet notater om, hvad data ­viser, som bliver gransket af de enkelte afdelinger med henblik på at se, om noget skal forbedres. Man gør det nok på forskellige måder. Men de steder, jeg har været, ser hospitalsledelsen hen over afdelingernes ­kliniske kvalitetsdatabaser og går i dialog med afdelingen, hvis der skal foretages forbedringer. Sådan tror jeg man gør på alle ­hospitaler«.

Men er der alligevel ikke brug for nogle justeringer i Region Midtjylland, så der reelt bliver handlet, hvis data viser, der er brug for det?

»Der er ingen tvivl om, at i en sag som denne er man som samlet ledelse nødt til at se på, om der er brug for at rette op på nogle ting omkring den måde, vi holder øje med kvaliteten i sundhedsvæsenet«.

Lydhørhed over for klinikere

Der har gennem de senere år lydt advarsler fra klinikere, karkirurger, der ikke er blevet hørt, eller handlet på. Bliver der filtreret for meget fra i den lægelige rådgivning, sådan så advarsler ikke bliver hørt?

»Generelt har regionen en god systematik og høj grad af lydhørhed over for klinikere. Alle områder har et specialeråd, der bliver lyttet til. Til hvert specialeråd er der til­knyttet en lægefaglig direktør fra et af hospitalerne, og der er årlige møder med direk­tionen, hvor man samler op. Så der er en struktur for specialerådet til at komme af med deres synspunkter«.

Specialerådsrepræsentanter har sagt til Ugeskrift for Læger, at advarsler i denne sag alligevel strandede og ikke kom frem til de ­steder, hvor der kunne handles på det – hvad er der gået galt?

»Det har jeg ikke nok viden til at sige ­noget om. Men det er en politisk beslutning i regionsrådet, at forløbet skal undersøges, hvem der vidste hvad og hvornår. Så det vil jeg ikke gå yderligere ind i«.

Balancen og prioriteringen

I debatten om lægefaglige input i sundhedsvæsenet hævder hospitals- og koncernledelser på den ene side, at klinikere altid gerne vil have flere ressourcer til eget speciale, uden skelen til helheden. På den anden side sagde Christian Gerdes, formand for det kardiologiske specialeråd i Region Midtjylland, for nylig til Ugeskrift for Læger [1]:

»Læren er, at man er nødt til at lytte efter, hvad klinikerne siger. Det er ikke brok; man må have tillid til, at når folk udtaler sig så firkantet, at de siger, den er gal, så må man tage det alvorligt«.

Hvis der bare bliver sagt nej uden at se, hvad man siger nej til »er der nogen, der ikke passer sit arbejde«, sagde han til Ugeskrift for Læger.

Hvad siger du til den problemstilling?

»Som leder i sundhedsvæsenet er man bevidst om, at vi lever i et rammestyret system. Vi ved godt, at ethvert sundhedsfagligt ­ønske fra specialerne bunder i et ønske om at gøre alt, hvad man overhovedet kan, for de patienter, man har ansvaret for. Men vi må erkende, at der skal balanceres, og det skal ledelsen gøre«, siger Jørgen Schøler.

Han tilføjer:

»Der skal filtreres. Det er ikke nogen nem opgave«.

Det er både embedsværkets og ledelsens opgave at filtrere. Fra klinikerside i Region Midtjylland har der lydt skepsis over for den måde, embedsværket eksempelvis filtrerer høringssvar fra specialerådene på. De sorterer for meget fra i den videre proces i regionens system, lyder det.

Jørgen Schøler er i kendt farvand her fra sine år i Medicinrådet.

»Alle ved, vi er nødt til at prioritere, fordi vi er rammestyret. Jeg anser filtreringsopgaven for faglig. Man er nødt til at se på de ­faglige meldinger, der kommer, og vurdere, hvad der er fagligt strengt nødvendigt. Det er det, man skal holde fast i. Alle vil gerne prioritere op frem for at prioritere ned. Mit synspunkt er, at vi lever med de rammer, der er, og så skal vi hjælpe hinanden med at sørge for, at det, vi prioriterer, er det, der ­giver fagligt mest værdi«.

Du kender til prioritering fra Medicinrådet, men hvordan sikrer man i en region, at prioriteringen sker på et fagligt grundlag?

»Inputtene fra specialerådene er en væsentlig faktor. Derudover skal vi sørge for, at der i ledelseslagene sidder sundhedsfaglige personer, der har indsigt i, eller i hvert fald nogen forståelse for, hvordan man skal afbalancere det«.

Er der brug for at skrue på nogle knapper i Region Midtjylland for at sikre balancen fremover?

»Man skal aldrig sige aldrig. I denne sag har der været røster om, at der blev lyttet for lidt. Det undersøger vi selvfølgelig. For det er en del af det system, vi har opbygget, at der skal lyttes. Men jeg vil sige, at vi er opmærksomme på, at vi altid skal lytte rigtig meget til de faglige miljøer – og så skal vi afbalancere, som det er vores opgave«.

Fra specialerådene har det lydt, at der generelt kan være helt håndgribelige barrierer for, at klinikernes input kommer på banen. Ofte kommer materialet til en høringsrunde f.eks. så sent til det enkelte specialeråd og i så store mængder, at det er praktisk umuligt at nå at give et gennemarbejdet svar, inden høringsfristen udløber.

Det er regionen opmærksom på, forsikrer Jørgen Schøler.

»Vi ved godt, det kræver tid at skrive et høringssvar. Men nogle gange kan vi ikke selv styre forløbet, der kan komme sager, som haster, hvor vi har brug for et hurtigt svar, og det må man leve med«.

Kommunikerende omkring prioritering

Jørgen Schøler ønsker tydeligvis at eliminere den tvivl eller mistillid til sundheds­væsenet, som amputationssagen har medført. Og gerne i hans periode,

»Hospitalerne satser på kvalitet, og vi skal virkelig holde øje med den. Det er vigtigt for at bevare befolkningens tillid«.

Men det er kun den ene side af det. Den anden side er at justere forventningerne til sundhedsvæsenet – det kan ikke tilbyde alt. Han vil gerne holde fast i, at prioritering er nødvendig. Og åbenhed om prioritering er en del af tilliden, som han ser det.

»Jeg brænder for det, og det er også ­derfor, jeg sidder i Medicinrådet. Jeg har stor interesse i den vanskelige prioritering, som kun bliver mere og mere nødvendig. Men vi skal gøre det åbent og demokratisk så godt, vi kan«.

Karkirurgien i Region Midtjylland oplevede i 2019 besparelser i forbindelse med en generel sparerunde i Region Midtjylland. Det afstedkom advarsler fra karkirurger, der gjorde opmærksom på, at karkirurgien i forvejen var presset på ressourcer og personale. En del af den debat, der foregår om sagen, handler derfor om både beslutningen om ­besparelserne og åbenheden omkring ind­sigelserne i processen.

Hvorfor synes du, det er vigtigt at tale om prioritering?

»Det er helt generelt, at jeg synes, det er vigtigt, at vi i et rammestyret sundheds­væsen sammen finder ud af, hvad der skal tilbydes. Det er en vigtig dialog med befolkningen og politikere«.

Jørgen Schøler overvejer, om denne sag kunne give anledning til mere åbenhed og synlighed om prioriteringen:

»Landspolitikerne har svært ved at prioritere i sundhedsydelser og har nedsat et Medicinråd, der har en armslængde til ­politikerne. Men også regionerne prioriterer. Det sker for eksempel ved budgetlægningerne på hospitalerne, hvor pengene skal fordeles på afdelingerne«.

Han funderer på, om der skal mere åbenhed om det.

»Når det gælder kvalitet, synes jeg, at sundhedsvæsenet er meget åbent og ærligt lægger det frem. Det kan godt være, at vi også skal til at være mere kommunikerende om, hvad vi prioriterer til og fra. Det kan være, at processen i de regionale prioriteringer også skal være mere synlige. Åbenhed er en naturlig proces«.

Læs mere:

Amputationssagen i Midtjylland: Dråben, der fik karret til at flyde over

»Læren er, at man er nødt til at lytte efter, hvad klinikerne siger«

Faktaboks

Fakta

Referencer

Referencer

  1. »Læren er, at man er nødt til at lytte efter, hvad klinikerne siger«, Ugeskrift for Læger, nr. 11, s. 1003.