Et nyt og mere lærende patientklagesystem ser dagens lys 1. januar 2025. Fra denne dag vil alle patientklagesager som udgangspunkt blive oprettet som forløbsklager, hvor det samlede behandlingsforløb, der klages over, vurderes.
I dag kan patienten vælge, om klagen skal være en forløbsklage eller en disciplinærnævnsklage, som vurderer de enkelte involverede sundhedspersoners ansvar.
Hensigten med ændringen af patientklagesystemet er at skabe et klagesystem, der lægger mere vægt på læring end på straf. En arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. patientorganisationer og organisationer for sundhedspersoner, herunder Lægeforeningen, har anbefalet ændringerne. Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, er meget tilfreds med det ny klagesystem.
Hvad vil det ny patientklagesystem komme til at betyde for lægerne?
»Jeg håber, at det vil betyde, at færre vil opleve at få klagesager, der er rettet mod den enkelte læge. Vi ved jo, at mange fejl opstår i overgange i patientforløbet eller i kommunikationen, mens det er mere sjældent, at det handler om den enkelte sundhedspersons kompetencer. Derfor er det godt, at alle klager fremover skal belyse forløbet i sin helhed«, siger Camilla Rathcke.
I to tilfælde vil patienten fortsat havde mulighed for at rejse en disciplinærnævnssag mod enkelte sundhedspersoner. Det vil være en mulighed, hvis det ved den indledende screening vurderes, at der er skærpende omstændigheder i sagen, eller hvis patienten efter afslutningen af sagen har fået medhold i forløbsklagen.
Er det tilfredsstillende?
»Ja, det synes jeg sådan set«, svarer Camilla Rathcke. »Det skal tilgodese, at patienten godt kan have en oplevelse af, at en enkeltperson har været udslagsgivende for, at der er gået noget galt i hans eller hendes forløb. Men jeg har klare forventninger om, at antallet af disciplinærnævnssager, hvor enkelte sundhedspersoner er mål for klagen, vil falde markant. Jeg forventer, at det er noget, der tydeligt vil kunne mærkes af lægerne. Både af de enkelte læger, der vil opleve langt færre disciplinærnævnssager, og af ledelserne, som nu skal til at håndtere flere forløbsklager«.
»Det er ikke et lærende sundhedssystem værdigt, at man får udstillet sit navn på en hjemmeside, når man har fået kritik for en fejl«Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen
I cirka 20% af disciplinærnævnssagerne modtager den indklagede sundhedsperson kritik. I en enkelt disciplinærnævnssag kan flere læger være indklagede, hvis flere har været involverede i et behandlingsforløb. Selv om en patient kan have haft et kritisabelt forløb, er det ikke det samme som, at det er muligt at gøre enkeltpersoner ansvarlige. Når der er tale om en forløbsklage, får flere patienter da også medhold – cirka 30%.
Camilla Rathcke siger, at det i dag kan være svært for mange patienter og pårørende at afgøre, om det, de har oplevet, har noget med den enkelte sundhedspersons faglighed at gøre, eller om det handler om organiseringen.
Arbejdsgruppen kunne ikke blive enige om, om sundhedspersoner, der får alvorlig eller gentagen kritik, fortsat skal have deres navne offentliggjort på Styrelsen for Patientklagers (STPK) hjemmeside; den såkaldte »gabestok«, som blev indført 1. januar 2006. En analyse skal vise, om gabestokken har ført til mere læring, men analysen er endnu ikke færdig.
Camilla Rathcke håber, at analysen vil dømme gabestokken ude.
»Det er ikke et lærende sundhedssystem værdigt, at man får udstillet sit navn på en hjemmeside, når man har fået kritik for en fejl. Hverken patienter eller pårørende kan bruge den information til noget. Det at udstille folk, der har begået fejl, hører en anden tid til, og jeg håber, at analysen konkluderer, at offentliggørelse af sundhedspersoner ikke er med til at skabe læring. Gabestokken hører fortiden til«, siger Camilla Rathcke.
Hun tilføjer, at den blev indført i en tid, hvor der ikke var STPS til at vurdere den fremtidige risiko for patientsikkerheden.
»Jeg synes, at vi i dag har andre instanser, der gør, at patienterne kan være trygge og ikke behøver at tjekke, om lægen står på en liste«.
Hvad betyder indførelsen af det ny patientklagesystem for dig som formand?
»Jeg er virkelig glad for, at det er lykkedes at revidere systemet. Lægers retssikkerhed ligger mig meget på sinde – både i forhold til at skabe psykologisk tryghed i arbejdet og i forhold til at sikre proportionalitet i sundhedsvæsenet. Vi skal have et system, hvor vi ikke overbehandler og ender i defensiv medicin, fordi vi er bange for klagesager. Det kan nemlig også være en patientsikkerhedsmæssig risiko«.
Fakta
