Overlægeformand: Overenskomsten giver nye muligheder for de unge overlæger

»Vi er kede af, at man fokuserer på et lille element af en meget stor pakke med muligheder for udvikling både fagligt og økonomisk«, siger Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen.

Hun kan med tilfredshed konstatere, at i går, onsdag, blev Overlægeforeningens nye overenskomst med stort ja stemt hjem i repræsentantskabet.

Men næsten samtidig blev et brev fra samme forening plus Yngre Læger og Lægeforeningen sendt ud til 759 protesterende, hovedsageligt afdelingslæger, men også reservelæger, der i et åbent brev mandag kritiserede et enkelt punkt i den overenskomst.

Punktet er, at Overlægeforeningen har fået gennemført en stillingsreform for overlæger ansat på sygehusene. Men til gengæld stiger kommende nyansatte overlæger cirka 30.000 kroner mindre i grundløn op til de første tre år af ansættelsen. Senest tre år efter ansættelsen stiger de automatisk til varigt niveau.

Det skal laves om, lød det fra de protesterende læger, der ikke ønsker, at stillingsreformen skal finansieres på den måde.

Brevet fra de tre lægeforeninger har det budskab, at overenskomsten er den enkelte forenings suveræne beslutning, det er der juridisk belæg for.

»Vi kendte til kritikken og diskuterede den selvfølgelig til repræsentantskabsmødet. Vi ærgrer os over det, og det påvirker os, men jeg synes, kritikerne har set sig blinde på et enkelt punkt og ikke ser alle de muligheder, der også ligger i den samlede pakke«, siger Lisbeth Lintz.

Men det kommer vel til at berøre de kommende overlæger på en negativ måde?

»For de nyansatte overlæger er det rigtigt, at den forventede lønforhøjelse bliver mindre end den, de tidligere har kunnet se frem til. Og det kan jeg godt forstå, de reagerer på«.

»Men de glemmer at se på resten af pakken, som er meget vigtig. Det nye startløntrin er ikke et resultat, der står alene, men en del af en pakke, hvor der til gengæld er en langt bredere vifte af muligheder for både faglig og lønmæssig udvikling for de nye«.

Der er mange afdelingslæger blandt kritikerne af den nye overenskomst. Men også de kan få fordele, siger Lisbeth Lintz.

»Vi ser i dag, at der rundt om i landet er afdelingslæger, der ansættes som uddannelsesansvarlige afdelingslæger, alene fordi de ikke har været speciallæger i minimum fem år. Med den nye overenskomst i hånden bliver disse læger løftet. Ikke bare med de 90.000 kr. årligt, som grundlønsændringen er op til for en overenskomstansat overlæge, men helt op til det, vi i dag kender som specialeansvarlig overlæge. Det er et væsentligt lønløft«.

Men vedkommende har vel stadig ikke fem års anciennitet – hvordan kan man så bliver overlæge?

»Vores nye overenskomst slår fast, at ledelsesopgaven er placeret hos overlægen, så hvis et sygehus ønsker at ansætte en læge i en stilling med funktionsansvar, så skal de bruge en overlægestilling. Den type ledelsesopgaver kan ikke placeres hos læger ansat under Yngre Lægers overenskomst«, siger Lisbeth Lintz.

Ledelse slås fast

»Denne overenskomst har en meget klar formulering af, hvad en overlæge er, og hvad en kommende ledende overlæge (en udvidelse af de nuværende specialeansvarlige overlæger) er. Det betyder, at alle overlæger er ledere, og ledelsesopgaver ligger hos overlæger. Det giver nye muligheder for overlæger«.

I Ugeskrift for Læger forklarede Lisbeth Lintz ved aftalens indgåelse den nye ledelsesstruktur sådan:

»Vi ændrer ledelsesspændet, så det bliver mere overskueligt at være den, der fremover hedder cheflæge. Med de nye ledende overlæger bliver der et ledelseslag under den nye cheflæge, som tager sig af særlige områder. Det kan f.eks. være ledelse af en funktion eller et sengeafsnit, eller det kan være uddannelse, forskning eller kvalitet og også selve specialet eller fagområdet, man bliver ansvarlig for«.

Lisbeth Lintz understreger, at det ikke mindst er unge overlæger, der får glæde af, at der bliver indført nye trin på en overlæges karrieremuligheder:

»Vi har fået en udviklingspakke, der giver flere helt nye muligheder for især de unge overlæger, så det er altså ikke mindst netop den gruppe, som overenskomsten er en fordel for. Det er ikke overvejende den 65-årige overlæge, der har valgt karrierevej og måske snart er på vej til pension. Der er nogen, der har sagt, at vi har raget til os. Men det passer ikke. Både næstformanden og jeg er for eksempel overenskomstansatte overlæger og vi får ingen lønforhøjelse ud over de generelle lønstigninger, alle offentligt ansatte får«.

Har I været dårlige til at kommunikere budskabet om fordelene for de unge overlæger ud?

»Man kan i hvert fald konstatere, at budskabet ikke er trængt igennem. Jeg synes, at vi har forsøgt at formidle det, men vi har ikke gjort det så godt, at alle har forstået, at det er derfor, resultatet ser ud, som det gør«.

Så, du siger, ja, de nyansatte overlæger har udsigt til en lavere lønstigning i op til tre år – men til gengæld kommer der flere muligheder for unge overlæger for at gå trin op og få mere i løn?

»Ja, og det fremgår af aftalen, at hvis man har kompetencerne, så kan man starte på et højere løntrin end det, der fremover vil blive kaldt overlægeløntrin 1. Så der er rige muligheder«.

»I en forhandlingssituation, skal man for at få nogle af de ting, man gerne vil have, være parat til at give modparten noget af det, der er vigtigt for dem. Regionerne havde et ønske om et varigt lavere løntrin, og det ville betyde, at man kunne blive hængende på et lavt løntrin resten af sit overlægeliv. Vi ser det som et godt resultat, at vi fik det forhandlet til at være en kort periode med automatisk garanteret yderligere stigning«, siger Lisbeth Lintz.

LÆS OGSÅ:

Interview med Helga Schultz her

Svar fra Lægeforeningen, Yngre Læger og Overlægeforeningen her.

Se overenskomstaftalen her