Overlægeformand: »Vi er hinandens vigtigste forudsætning for at undgå stress«

Arbejdsmiljø og arbejdsglæde var i fokus på Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde, der blev afholdt i Vejle lørdag.

I sin mundtlige beretning beskrev Overlægeforeningens formand Susanne Wammen manglende indflydelse, dårlig ledelse og manglende mulighed for at give patienterne en god behandling som den »måske største trussel mod det offentlige sundhedsvæsen«.

»Politikerne har fået øjnene op for, at der skal gøres noget ved arbejdsmiljøet. Danske Regioner er kommet med en 12-punktsplan for at imødegå personalemanglen, og Folketinget har nedsat Robusthedskommissionen.

I Overlægeforeningen er vi altid klar til at diskutere de løsningsforslag, som kommer frem. Men vi skal ikke holde vejret, mens vi venter på, at politikerne selv løser problemerne«, sagde Susanne Wammen og oplistede flere forslag som f.eks. at investere i it-systemer, der taler sammen. At ansætte andre faggrupper til at løse de opgaver, der ikke kræver speciallægekompetencer. At sikre kontorer til de sygehuslæger, der skal holde videokonferencer eller supervisere yngre kolleger. Og ikke mindst at politikerne giver plads til den faglige prioritering.

Men overlæger har også selv et stort ansvar for at skabe og værne om et godt arbejdsmiljø på afdelingen.

»Vi har som ledere ansvar for at prioritere i opgaverne og sikre, at de kolleger, der har vagten, også har kompetencerne. Og vi skal arbejde for gode arbejdspladser, som personalet har lyst til at blive på ved også at sætte fokus på arbejdsglæde, samarbejde, stolthed og det meningsfulde arbejde, som alle på sygehusene bidrager til«, lød det fra Susanne Wammen.

»Vores plan skal være forståelig for social- og sundhedshjælperen.«

I sin mundtlige beretning satte Susanne Wammen også spørgsmålstegn ved, hvordan det sammenhængende sundhedsvæsen og nærhospitaler udvikler sig til at »blive andet end et politisk slagnummer«.

»Vi skal bruge vores tid klogt, og det gør vi ikke på landevejen.

Til gengæld skal vores viden og ekspertise gøres tilgængelig for vores kolleger på nærhospitalerne, og det stiller store krav til os. Vi skal sikre, at vores patienter ikke udskrives, før vi har en plan for, hvad der skal ske, og at planen er tilgængelig, forståelig og mulig at eksekvere for social- og sundhedshjælperen, som højst sandsynligt er den person, der tager imod patienten.

Ved at tilbyde vores kolleger målrettet uddannelse om pleje og opfølgning på de patientgrupper, der udskrives til primærsektoren, vil de både opnå større arbejdsglæde og være bedre klædt på til opgaven, og jeg er overbevist om, at det vil øge kvaliteten for patienten og forebygge genindlæggelser og ekstra opkald til hospitalet«.

Hvilken løsning der giver mening for den enkelte afdeling, kan bedst vurderes lokalt, fastslog Susanne Wammen: »Det kræver, at vi overlæger påtager os ansvaret for at beskrive, hvad der skal til for de enkelte patientforløb, og at vi forstår, at ,patientforløb’ rækker videre end til hospitalsdøren«.

Ledelsesreform er kommet godt fra start

Susanne Wammen gjorde endvidere status over ledelsesreformen fra OK21, hvor de nye cheflæger og ledende overlæger er ved at være på plads de fleste steder, og hun konstaterede, »at der er en bred anerkendelse af, at alle overlæger er ledere, og at der er en stor lyst til at tage ledelse på sig og gøre en forskel«.

Overlægeforeningen har udarbejdet et nyt kittelkort med eksempler på mangfoldigheden i faglig, organisatorisk og strategisk ledelse såvel som personaleledelse hos henholdsvis overlæger, ledende overlæger og cheflæger. Det sker, efter der er arbejdsgivere, der har hævdet, at man skal have personaleledelse for at være ledende overlæge.

»Det er vi ikke enige i. Derfor har vi lavet kortet, der også er tænkt som inspiration til os selv.

Ledelsesreformen er afsættet for den største ledelsesændring i sundhedsvæsenet i årtier. Det kræver en stor og vedvarende indsats af regionerne. Og det kræver en stor indsats af os. Vi skal hver især tage ledelsesansvaret på os. Cheflæger skal inddrage ledende overlæger og overlæger, og vi skal alle bakke hinanden op.

Forskning viser, at den faktor, som beskytter ledere allerbedst mod stress, er at have gode ledelseskolleger. Vi er hinandens vigtigste forudsætning for at undgå stress. Ved at være gode kolleger, som samarbejder og bakker hinanden op i svære beslutninger, kan vi både forebygge stress og skabe forudsætninger for gode job, hvor det er både meningsfyldt og sjovt at gå på arbejde«.

Læs også:

»Bliver mine arbejdsvilkår ikke bedre, holder jeg ikke de næste 23 år«

Nærhospitalerne kommer – hvad skal vi bruge dem til?