På besøg i Ny Psykiatri Bispebjerg: »Patienten kan også have behov for at komme ud«

Døren er låst. Ugeskrift for Læger skal redegøre for besøget, inden vi brummes ind. Derefter træder vi ind i et indgangsparti af glas med stort lysindfald. En væg er tapetseret med grønt naturmotiv. Paneler af lyst træ pynter ved skranken.

Det her er et af de steder, hvor borgere i hovedstaden kan henvende sig, når de har akut brug for psykiatrisk hjælp. Det har de kunnet siden november 2022, hvor Region Hovedstadens Psykiatri åbnede sin nybyggede akutmodtagelse på Bispebjerg.

Herefter kommer patienterne ind i et rum, hvor en sygeplejerske står for modtagelse og triagering. Dog aldrig alene. To medarbejdere er fast kutyme i samtalerummene, som også er forbundet af døre, så der er to udgange i hver, fortæller cheflæge Lone Baandrup, der denne mandag morgen viser Ugeskrift for Læger rundt i den nye bygning.

På Bispebjerg er man nemlig i fuld gang med at bygge »fremtidens psykiatri«. Ny Psykiatri Bispebjerg hedder flagskibet. Første del af byggeriet står færdigt og har 74 sengepladser. Det er her, akutmodtagelsen er rykket ind. Anden del af byggeriet afsluttes i 2026. Til den tid er der 200 sengepladser, der alle som noget nyt er enestuer med eget bad og toilet og med udgang til indre gårdhaver fra alle afsnit. Det er i øvrigt ikke kun her i akutmodtagelsen, at man har tegnet flere flugtveje. Det er tænkt ind i forhold til behandlerrum generelt i det nye byggeri, fortæller cheflæge Lone Baandrup.

»Så patient og behandlere ikke kommer til at spærre for hinanden«.

For som hun siger:

»Patienter kan også have behov for at forlade samtalen«.

Påbud til psykiatrien

Sidste år lavede Yngre Læger en undersøgelse, der viste, at mere end syv ud af ti læger i psykiatrien i løbet af et halvt år havde oplevet truende adfærd fra en patient, og at 6% af ansatte i psykiatrien havde været udsat for vold eller overfald.

I juni i år blev en ung læge stukket livsfarligt i halsen af en patient på Psykiatrisk Center Amager. Et år før blev en kvindelig læge slået ihjel med kniv og to andre medarbejdere såret af en patient ved Retspsykiatrisk Ambulatorium på Brøndbyøstervej.

To sager, som har kastet lys på indretningen af de bygninger, man bruger i psykiatrien, og på at de i vid udstrækning måske slet ikke er egnede til moderne psykiatri.

Det understøttes af en række afgørelser og påbud fra Arbejdstilsynet. TV 2 Kosmopol har på baggrund af aktindsigter afdækket påbud til fem af Region Hovedstadens psykiatriske centre, fordi medarbejderne ikke var sikret nok mod vold.

På samme måde har eksempelvis en afdeling i Psykiatrien på Aarhus Universitetshospital fået påbud af Arbejdstilsynet, som kritiserede, at patienter blev placeret på stolen tættest ved døren i lokalet, og det derfor ikke var muligt for de ansatte at trække sig fra lokalet, da lokalet ikke var indrettet med to døre.

Også Psykiatrisk Center Amager, hvor den unge læge blev stukket med kniv, fik påbud af Arbejdstilsynet godt et halvt år før episoden, fordi blandt andet akutmodtagelsens fysiske indretning haltede.

Anbefaler flere flugtveje

Det har fået blandt andre Dansk Psykiatrisk Selskab og Lægeforeningen til at gå sammen om seks anbefalinger til sikkerheden i psykiatrien, herunder at der foretages en ekstern vurdering af den fysiske indretning af samtlige psykiatriske centre/afdelinger/hospitaler i landet.

Region Hovedstaden er da også kommet med en handleplan med 23 indsatser, hvor en gennemgang af bygninger, fysiske rum og indretning i psykiatrien indgår. Af rapporten fremgår det, at i de fleste af regionens psykiatriske ambulatorier foregår patientsamtaler på enmandskontorer, som typisk ligger spredt og kun har én vej ud. Det anbefales derfor, at ambulatorier indrettes med samtalerum, der ligger samlet og har to flugtveje. Alarmer, sikkerhedsassistenter og skanning af patienter nævnes også.

Det sidste har man sat i værk som pilotprojekt på Psykiatrisk Center Amager med håndholdte metaldetektorer. I samtlige af regionens psykiatriske akutmodtagelser har man desuden indført to medarbejdere ved patientsamtaler, flere sikkerhedsassistenter og låste yderdøre aften og nat på akutmodtagelserne.

Sanserum gør forskel

I den nybyggede akutmodtagelse på Bispebjerg har man for nuværende ingen planer om at indføre skanning af patienter. Man afventer resultater fra pilotperioden på Amager og de generelle anbefalinger, der kommer ud af den.

»Der er delte meninger om det. Vi mangler erfaring i forhold til at kunne vurdere, om håndskannere er en god løsning i akutmodtagelserne«, siger cheflæge Lone Baandrup.

I retspsykiatrien i Aarhus har man indført håndholdte metaldetektorer, og her har medarbejdere ytret bekymring for, at det udfordrer relationen til patienten (LINK: ).

Også ansatte i hovedstadens psykiatri har tidligere meldt ud, at det ville være bedre at bruge pengene på behandling end på skanning af alle patienter.

For cheflæge Lone Baandrup er det også en pointe.

»Det er vigtigt, at ressourcer til sikkerhed ikke bliver taget fra patientbehandlingen og kompetenceudvikling af personalet. Ressourcerne skal tilføres ekstra«, siger hun.

Et eksempel på at bruge pengene til behandling, der også øger sikkerheden, er, at man i den nye akutmodtagelse har videreført et initiativ fra den gamle akutmodtagelse; et sanserum, hvor urolige patienter kan falde til ro i en kuglestol og med musik og projektioner på væggen, som patienten selv vælger på en touchskærm.

»Vi bruger det, og patienterne er glade for det«, siger cheflægen med en vis stolthed i stemmen.

Men hun erkender også:

»Vi skal øve os i at bruge det, og i hvordan patienterne får mest mulig gavn af tilbuddet. Det er nye arbejdsgange i forhold til modtagelse af den akut dårlige patient, som kræver tid at indføre. At bruge noget tid i sanserummet i akutmodtagelsen får patienterne til at falde mere til ro, og det giver en mere afklaret og forudsigelig overflytning til sengeafsnittet for de patienter, der har behov for indlæggelse«, forklarer hun.

Særskilt ambulanceindgang

Der er også helt nye tiltag på Bispebjerg. I den gamle bygning ankom de dårligste patienter via samme indgang som alle øvrige henvendere, hvilket var uhensigtsmæssigt for alle parter. I den nye bygning kommer de dårligste patienter ind ad en adskilt politi- og ambulancemodtagelse med eget samtalerum, toilet og særskilt elevator op til afsnittene.

»Det er nyt og noget, vi er rigtig glade for. Vi får nu isoleret den mulige usikre og uafklarede situation fra starten af en modtagelse. Det er en meget stor forbedring. Både for de meget urolige patienter, for de øvrige patienter og for sikkerheden«, siger cheflæge Lone Baandrup.

Også placeringen af personalebasen er ny. Dels er den udformet med store glaspartier, dels udgør den integrerede personalebase et fælles udgangspunkt for behandlerne tilknyttet akutmodtagelsen og det tilhørende åbne sengeafsnit.

»Det giver et godt samarbejde i behandlergruppen«, fortæller cheflægen.

At det er ét rum med godt overblik over både venteværelset og sengeafsnittet gør også, at man mere fleksibelt kan fordele personalet ud fra behov i de forskellige funktioner, forklarer Lone Baandrup.

Videoovervågning af alle samtalerum, sanserummet og ambulanceindgangen hjælper også til at sikre overblikket.

Selv om der er mange forbedringer i indretningen, er det en vigtig pointe, at moderne rammer ikke alene gør det. Nybyggeriet på Bispebjerg har haft et mere end tiårigt projektforløb. Imens har tiderne ændret sig. For eksempel tegnede man oprindeligt akutmodtagelsen med en smal sluseindgang, fordi man alene havde fokus på sikkerheden. Men personalet ønskede sig en mere velkommende indgang og fik det, fordi man siden har fået fokus på, at patienterne føler sig ventet og velkommen.

»Og nu er man igen – og med god grund – fokuseret på sikkerheden«, siger Lone Baandrup.

Gode arbejdsgange

Det er dog ikke kun indretningen, der alene gør en psykiatrisk afdeling sikker. Det er også det, man fylder ind i rammerne, understreger Lone Baandrup. At etablere de rette arbejdsgange er mindst lige så vigtigt for sikkerheden. Flytningen til den nye bygning har givet anledning til en struktureret gennemgang af hvert eneste område af bygningen og dertilhørende arbejdsgange.

»Vi er ikke bare flyttet ind i et nyt hus. Vi har selv præget brugen af rammerne. Når man flytter i nyt, så får man foræret en mulighed for at revidere de eksisterende arbejdsgange«, siger Lone Baandrup.

Hun giver et eksempel: Patientstuerne i de nye bygninger har ikke to udgange. Derfor har man altid to ansatte på stuen, når der gives en kritisk besked og flere personaler på gangen, som kan gribe ind.

»Når der ikke er to udgange, er man nødt til arbejde med, hvordan man placerer sig i rummet. Man placerer sig, så man selv kan komme ud, men også så man ikke blokerer døren for patienten. For patienten kan også have behov for at komme ud af situationen«, fortæller hun.

Dertil er det vigtigt, at alle medarbejdere følger de samme arbejdsgange.

»Som behandlere er vi hinandens sikkerhed og tryghed. Gode arbejdsgange virker forebyggende«, siger Lone Baandrup.

Medmenneskelighed er vigtigst

Netop de strukturerede arbejdsgange, som blev aftalt forud for flytningen, har medvirket til, at alle medarbejdere hurtigt er faldet til i den nye bygning, fortæller cheflægen. Forholdene for patienterne er også blevet klart bedre.

»Det er super vigtigt, at personalet føler sig trygge og sikre, for at de kan yde en god patientbehandling af høj kvalitet. Samtidig skal vi sikre, at patienterne føler sig velkomne og opsøger vores hjælp, når de har brug for det«, påpeger Lone Baandrup og slår fast:

»Bedre forhold for patienterne giver mulighed for bedre patientbehandling og dermed også øget sikkerhed og trivsel for personalet«, understreger hun.

Og patienterne? De er glade for blandt andet sanserummet og muligheden for at søge frisk luft i gårdhaverne tilknyttet akutmodtagelsen. Men der er én ting, der er vigtigere:

»Patienterne lægger allermest vægt på, hvordan de bliver modtaget. Medmenneskeligheden i modtagelsen og kontakten i mødet med personalet er det vigtigste for dem«, slutter Lone Baandrup.