Skip to main content

Sådan tegner man moderne psykiatri: »Ikke noget, man kan tænke sig til som arkitekt«

Der er mange paradokser, når man tegner bygninger til moderne psykiatri, fortæller kreativ direktør i arkitektfirmaet, der står bag Sct. Hans’ nye topmoderne retspsykiatriske afdeling.

Bygningen er placeret i yderkanten med gårdhaven i midten, så man slipper for mure eller hegn med pigtråd. Foto: Adam Mørk

Af Line Felholt, kontaktlinef@gmail.com

16. sep. 2024
4 min.

Paradokserne står i kø, når et arkitektfirma får til opgave at tegne en moderne bygning til psykiatrien. For bygningen skal både holde psykisk syge inde og samtidig gøre dem klar til at komme ud i samfundet igen. Dét er ikke nødvendigvis en nem balancegang, fortæller arkitekten fra en tegnestue, der står bag flere sundheds- og sygehusbyggerier.

»Der er paradokser i al byggeri til mennesker, fordi det har mange funktioner. Men i retspsykiatrien, hvor man sætter mennesker i en situation, hvor de ikke har magt over deres egen frihed, er der særligt mange overvejelser. Man skal skabe de fysiske rammer for patienter, som skal have en tilværelse der, men også for medarbejdere, som skal have en arbejdsplads, der giver dem autoritet og myndighed, men også sikkerhed, og tilmed er et rart sted at arbejde«, lyder det fra Mikkel Beedholm, der er partner i KHR Architechture, som har tegnet »Udsigten« på Sct. Hans i Roskilde, som stod færdig i 2021, og som samler hele regionens specialiserede retspsykiatri i en helt ny bygning.

Dialog er afgørende

Når en region sætter sådan et nyt hospitalsprojekt i søen, sker det med en arkitektkonkurrence. Enten i form af den klassiske, hvor tegnestuer kommer med deres forslag, og én af dem vinder, hvorefter forslaget realiseres. Eller i form af en dialogkonkurrence, hvor flere tegnestuer går i længere dialog med bygherren med workshops og feedback, inden der vælges en vinder. Det var en dialogkonkurrence, der lå bag Udsigten.

»Hvis man skal lave et godt hospital eller ny psykiatri, er det meget vigtigt, at man ikke kører den klassiske konkurrenceform. Arkitekten er nødt til løbende af få input fra bygherren. Der er nødt til at være en meget åben dialog«, understreger Mikkel Beedholm.

Foto: Adam Mørk

Et eksempel: Da Udsigten skulle tegnes, ønskede bygherren, at der ikke var en mur eller et hegn med pigtråd rundt om bygningen. Både for patienternes skyld og af hensyn til lokalområdet. Men der skulle stadig være en sikringsafgrænsning omkring bygningen.

»Derfor kom vi op med en løsning, hvor vi ikke bruger hegn, for bygningen i sig selv er muren. I et fængsel vil bygningen ofte ligge i midten med arealer uden om, som omkranses af mur eller hegn. Men vi har i stedet placeret bygningen i yderkanten og gårdhaven i midten«, forklarer Mikkel Beedholm.

Kan altid se kollegerne

Udsigten er også tegnet sådan, at øvrige sikkerhedsforanstaltninger så vidt muligt er tegnet ind, så de hverken for patienter, medarbejdere eller forbipasserende er åbenlyse. Overalt i byggeriet er der indbyggede alarmer og flugtveje og også overblik til kolleger fra alle vinkler.

Udsigten er bygget op af en række gårdhavehuse, der er forbundet og ligger rundt om den store fælles gårdhave i midten. Hver gårdhavehus har også sin egen gårdhave i midten og glasvægge fra gulv til loft på alle gange ud mod gården.

Sikkerhedsforanstaltninger er så vidt muligt er tegnet ind, så de ikke er åbenlyse, og alle steder er der kig til naturen udenfor. Foto: Adam Mørk

»Det betyder, at man altid bevæger sig på kanten af udsigten, aldrig inde i en lukket korridor. Selvom der er et relativt stort byggeri, er det lige meget, hvor du går, så har du naturen udenfor som første perspektiv«, forklarer Mikkel Beedholm.

Det er ikke kun godt for sjælen, det har også en usynlig sikkerhedsfunktion.

»For uanset hvor personalet opholder sig, kan de se over gårdhaven og ind til kollegerne på den anden side. Og fordi gangen er bygget rundt om en gård, kan personalet ikke trænges op i en krog og føle sig fanget som i en klassisk hospitalskorridor. For de kan altid løbe rundt«, forklarer arkitekten.

Ikke tænke sig til

Andre sikkerhedsforanstaltninger tæller, at døre på stuerne åbner, så patienter ikke kan gemme sig bag dem, og døre, som har en ekstra dør i sig, som kan åbnes, hvis patienter barrikaderer sig.

»Alle de ting er resultatet af den dialog, vi har haft med bygherren undervejs og årsagen til, at dialog er så vigtig«, siger Mikkel Beedholm.

Parallelt har der også været flere processer med inddragelse af personalet. Både dialogen med bygherre og personalet har været afgørende, oplever han.

»For det med at være meget opmærksom på sikkerheden, samtidig med at man tager imod patienterne på den mest normale måde, er en balance, man som arkitekt ikke kan tænke sig igennem alene«, siger arkitekten.

Foto: Adam Mørk
Foto: Adam Mørk