De seneste år er antallet af receptindløste opioider kun gået én vej, og det er ned. I 2023 indløste 394.800 personer recept på opioider. Ca. en fjerdedel af dem var langtidsbrugere af opioider på grund af nonmaligne smerter.
Klinisk professor på Aalborg Universitet og ledende overlæge på afdeling for medicinske mave- og tarmsygdomme på Aalborg Universitetshospital Asbjørn Mohr Drewes anerkender Smerteklinikken i Silkeborgs arbejde med nedtrapning af opioider hos patienter med nonmaligne smerter:
»Det er et fantastisk flot opsøgende arbejde i forhold til smertepatienter, der får opioider på forkert indikation, for der er stadig et oprydningsarbejde fra tidligere behandlingsvejledninger. Der er masser af eksempler, hvor man godt kan fjerne det. De patienter, hvor man ikke er sikker på effekten af behandlingen, kan slippe for alle bivirkningerne ved at trappe ud af opioider. Og der er mange bivirkninger. Svær forstoppelse, dårlig organfunktion og en hel masse andre ubehagelige ting«, siger Asbjørn Mohr Drewes, der bl.a. er medforfatter på de europæiske guidelines om opioidbehandling til kroniske nonmaligne smerter.
»Til en vis grad aftager den smertestillende effekt over tid, medmindre man øger dosis, og det er jo det, der er farligt ved det. Derfor er den bedste måde at bruge opioiderne i korte perioder, hvor smerterne er værst. Men desværre bliver patienterne ofte bare forlænget i deres behandling«, siger han.
»Det er et fantastisk flot opsøgende arbejde i forhold til smertepatienter, der får opioider på forkert indikation, for der er stadig et oprydningsarbejde fra tidligere behandlingsvejledninger« Asbjørn Mohr Drewes, klinisk professor og ledende overlæge, Aalborg Universitetshospital
20-25% danskere lever med kroniske smerter. På baggrund af Sundhedsdatastyrelsens tal kan det estimeres, at ca. 11% af de, der lever med kroniske nonmaligne smerter, er langtidsbrugere af opioider.
Professoren påpeger, at en mindre gruppe af langtidsbrugerne af opioider rent faktisk har effekt af medicinen. Derfor advarer han også om at gå for langt over i den modsatte grøft, hvor patienter ikke får den behandling, de skal have, og dermed oplever et dårligere funktionsniveau i hverdagen.
»Man må finde en fornuftig balance ved den individuelle patient. Nu har man generelt haft en meget udtalt opiofobi spredende sig fra USA til Europa. Men giver man for lidt smertestillende, så kan man også få patienter, der ikke fungerer i hverdagen, og det skal man altså også passe virkelig på med«, siger Asbjørn Mohr Drewes og fortsætter:
»Man skal ikke gøre opioider til det værste, der findes i verden. Skrækeksemplet er USA. I USA er receptantallet faldet meget dramatisk de seneste år, mens dødstallene bare er steget. Det skyldes overvejende fentanyl fra det sorte marked. Receptpligtig medicin skal ikke have skylden for alt det, der sker på det sorte marked. Selvfølgelig er der recepter, der bliver misbrugt og solgt videre i Danmark, men langt det meste er illegale stoffer og handler ikke om, at lægen udskriver recept på noget opioid, der skal bruges på en konkret smerteindikation«, forklarer Asbjørn Mohr Drewes.
Han bakkes op af Lene Jarlbæk, som er lektor, ph.d. og overlæge på Videncenter for Rehabilitering og Palliation, REHPA, i Region Syddanmark. Hun peger på, at en unuanceret diskussion af varigheden af opioidbehandlinger kan medføre, at nogle patienter ikke får tilbudt en behandling, som de kan blive lindret af.
»For mig at se er der ingen undskyldning for, at vi som læger ikke følger op på patienters smertebehandling og løbende tager stilling til, om en farmakologisk smertebehandling har effekt eller ej. Hvis den ikke har, skal der lægges en anden behandlingsstrategi. Omvendt, så er det ikke nødvendigvis en fejl, hvis en patient har fået opioider i flere år. Derfor skal det ikke være varigheden af en opioidbehandling, der er afgørende for, om behandlingen er rigtig eller forkert«, siger Lene Jarlbæk og fortsætter:
»Ingen skal parkeres på opioider i årevis. Men der findes faktisk patienter, som kan forventes at have kroniske opioidfølsomme smerter, og som derfor kan forventes at opnå smertelindring på baggrund af en opioidbehandling i årevis. Det er formentlig ikke ret mange, og hvis det er mindre end 11% af dem, der lever med kroniske smerter, ja, så har vi statistisk set et problem med overbehandling. Men vi kender ikke den andel. Det vil kræve forskning, der kan karakterisere og analysere faktorer blandt dem, der bruger opioider i årevis, for at finde ud af, om de kan være korrekt behandlet eller ej«, siger hun.
»Ingen skal parkeres på opioider i årevis. Men der findes faktisk patienter, som kan forventes at have kroniske opioidfølsomme smerter, og som derfor kan forventes at opnå smertelindring på baggrund af en opioidbehandling i årevis« Lene Jarlbæk, lektor, ph.d. og overlæge, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
For både Lene Jarlbæk og Asbjørn Mohr Drewes er det også vigtigt at understrege, at der kan være problemer forbundet med al smertestillende medicin og ikke kun opioiderne:
»Der er mange patienter hvert år, som dør af mavesår eller hjerteproblemer på grund af NSAID. Pregabalin og gabapentin kan give afhængighed, og de fleste andre smertestillende giver også problemer med bivirkninger, specielt på mave-tarm-kanalen. Det er derfor, at behandling af kroniske smerter skal være multidisciplinær og medinddrage fysioterapi, akupunktur, mindfulness/yoga osv.«, siger Asbjørn Mohr Drewes.
