Skip to main content

PFAS: Endnu flere steder skal undersøges, men der er kommet bedre styr på arbejdsgangene

Ved en temadag om PFAS fortalte forskellige forskere, styrelser og eksperter om status på PFAS-situationen. Fokus var videndeling, og flere sagde, at bekymringen fylder i befolkningen. Men procedurerne glider nemmere, og systemet er mere gearet til opgaven.

Prøver fra havskum ved Harboøre Tange har vist sig at indeholde store mængder PFAS. Havskum er en kendt spredningsvej for stofferne. Foto: Colourbox
Prøver fra havskum ved Harboøre Tange har vist sig at indeholde store mængder PFAS. Havskum er en kendt spredningsvej for stofferne. Foto: Colourbox

Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

16. maj 2022
8 min.

 

»Det var en hel afdeling, der måtte trække ­ekstra for at tage sig af denne sag. Alle skulle arbejde ekstra, og vi håndterede det sammen som gruppe«.

Ledende overlæge på Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus Ann Lyngberg peger under sit oplæg ud i salen på læge Paula Hammer, som sammen med lægerne Janne ­Julie Møller og Jonas Winkel Holm har taget sig af borgere i Korsør, som havde spist PFOS-forgiftet kød.

Anledningen er, at Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) afholder en temadag om PFAS, perfluorerede alkylsyreforbindelser, den 5. maj, hvor forskere og eksperter deler nyeste viden.

Ann Lyngberg fortæller i sit oplæg om forløbet, da hun blev involveret i sagen i Korsør.

Lige fra Fødevarestyrelsen til Arbejds­tilsynet er der i dagens oplæg enighed om, at sagen fylder, der er mange eksempler på usikre kommuner. Styrelser og læger mod­tager adskillige henvendelser fra borgere: Må jeg spise svampe og gå på jagt? Må jeg amme? Spise ferskvandsfisk?

Dagens oplægsholdere er blandt andre Kajsa Ugelvig Petersen, postdoc ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, hvis nye forskning viser en klar ­association mellem udsættelse for PFAS i ­fosterlivet og lavere sædkoncentration som voksen.

Professor i epidemiologi og forsknings­leder af Odense Børnekohorte Tina Kold Jensen, Syddansk Universitet, fortæller i sit oplæg om sin forskning, hvor hun har påvist en sammenhæng mellem mødres PFAS og bl.a. spontan abort, flere feberdage hos ­børnene og indlæggelse med infektion samt længere anogenital afstand ved tremåne­ders­alderen hos piger.

Og professor i miljømedicin Philippe Grandjeans forskning viser voldsomme nedadgående kurver over antistoffer efter difterivaccine, hvis børnene har meget PFAS i kroppen, forklarer han i sit oplæg.

Temadagen kommer samtidig med, at EU ønsker et opgør med skadelig kemi og kombinationer af forskellige stoffer.

Fra DTU Fødevareinstituttet påpeger professor i molekylær toksikologi Anne Marie Vinggaard i sit oplæg, at arbejdet er i gang i EU for at fastsætte maksimalniveauer for føde­varer, så vi kan slippe af med de værst forurenede fødevarer. Men grænserne må ikke blive for lave, så vi skal kassere for ­meget mad og rydde hylder i supermarkedet, siger hun.

Derudover er en kortlægning i gang af PFAS i forskellige befolkningsgrupper i Europa.

Kontrolleret bekymring

Siden sagen i Korsør rullede i foråret 2021, er flere og flere mennesker og fagligheder blevet involveret. Myndighederne har kortlagt, hvor der kan være forurenet med PFOS, som hører under PFAS og fandtes i bl.a. brandslukningsskum frem til 2011. Senest skal ti tidligere brandøvelsespladser undersøges for PFOS i Region Hovedstaden.

Havskum og kvæg ved Harboøre Tange er det sidste nye, Miljøstyrelsen er konfronteret med. Her er fundet meget PFAS.

At man er begyndt at kortlægge PFAS i ­naturen omkring brandøvelsespladser, kan betyde, at læger over hele landet bliver ­konfronteret med bekymrede patienter.

Anbefalingen fra Styrelsen for Patient­sikkerhed er nemlig, at bekymrede borgere skal kontakte egen læge, og Sundheds­styrelsen har lavet retningslinjer til de prakti­serende læger på baggrund af eksperters ­anbefalinger.

Ann Lyngberg ser en tendens til, at patienterne er mindre bekymrede end tidligere. De føler sig godt informereret, og situationen er mindre akut. Foto: Claus Bech
»Borgerne var udsat for en psykisk belastning, frygtede for kræft og død og følger hos børnene«Ann Lyngberg, ledende overlæge på Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus

Ann Lyngberg er en af dem, der har ­oplevet at stå overfor de mange spørgsmål og møde bekymrede, angste borgere ansigt til ansigt.

Afdelingen skulle lynhurtigt omstille sig og oprettede en telefonvagt, som borgerne kunne ringe til, når de havde brug for det, og lægerne ringede også med blodprøvesvar.

»Det var vigtigt at sørge for, at de berørte mennesker var dem, der vidste noget først. Vi har ringet ud med besked, så snart vi havde svar og derudover tilbudt samtaler med arbejds- og miljømediciner med henblik på rådgivning. Vi skal tale om risici, men også oversætte det til noget, de kan bruge selv. Det er en kompliceret rolle. Det var voldsomt for dem at stå i, så vi tilbød også samtaler med en krisepsykolog«, siger Ann Lyngberg i sit oplæg.

I dag er situationen lidt anderledes og mindre akut. ­Lægerne havde planlagt et informationsmøde i midten af maj, kun ti var tilmeldt. Borgerne føler sig godt informeret, mange er med i afdelingens forskningsprojekter og ser lægerne i den sammenhæng.

Samtidig er samarbejde kommet op at stå, procedurerne glider nemmere, myndigheder og styrelser samarbejder og udarbejder ­informationsmateriale.

Sagen var den første af sin slags, og da ­patienterne blev tilknyttet afdelingen i Holbæk, var det tydeligt, at der manglede danske retningslinjer, siger Ann Lyngberg.

Det kom blandt andet til udtryk i blod­prøvetagningen og lange svartider. Holbæk lavede en aftale med Syddansk Universitet, men det var ikke lige til at sende svar på tværs af regioner.

Professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet Philippe Grandjean sagde i efteråret 2021 til Ugeskrift for Læger, at de som en del af staten ikke kunne sende prøvesvar tilbage til Holbæk, fordi der er regler om, at de ikke må udøve ulige konkurrence over for kommercielle firmaer, som kunne have en interesse i at bruge deres laboratorie til at hjælpe en regional afdeling på Holbæk ­Sygehus. Derfor tog det tre uger, før borgerne fik svar i august 2021.

Alt det glider bedre i dag, påpeger Ann Lyngberg.

Risikokommunikation

Ann Lyngberg viser et kort over området i Korsør, hvor skandalen startede. Marker og kolonihaver grænser op til en gammel brand­øvelsesstation. Kortet viser også en grøft, som var afvandingskanal for brandøvelsesskolen.

200 personer var berørt i Korsør og havde været udsat for en ekstraordinær forurening, fortæller Ann Lyngberg. Det var et helt andet niveau af forurening, end andre bliver udsat for. En tredjedel af borgere var på niveau med det ­niveau af PFAS, vi andre har.

Der var stor spredning, nogle havde lave værdier, andre ekstremt høje – de højeste, der er fundet i Danmark. Geometrisk gennemsnit var 43 ng pr. milliliter blod.

Samlet fik 187 personer taget blodprøver. Afdelingen lavede også et spørgeskema om eksponering, hvor meget kød medlemmerne havde spist og hvor længe, og hvor mange der havde delt kødet med familie og andre gæster. De tog screeningsblodprøver for kole­sterol, stofskifte, levertal, nyretal og langtidsblodsukker.

Fakta

PFAS

Lægerne fandt ikke helt skæve værdier i de almindelige blodprøver. Det forventede Ann Lyngberg heller ikke, for man bliver kun skubbet lidt i den forkerte retning, når man udsættes for PFAS, forklarer hun.

De er opmærksomme på børn og deres immunforsvar, og de tilbød at undersøge antistoffer efter vacciner for at give tryghed.

»Vi har ikke fundet noget, hvor vi hævede øjenbrynene. Derfor er oversættelse fra ­relativ til absolut risiko vigtigt i risikokommunikationen. PFOA (som hører under PFAS, red.) giver forøget risiko for testikelkræft på 20-40% i nogle studier. Det lyder af meget, men det er det ikke for den enkelte. Den øgede risiko for den enkelte mand er steget fra 0,8 til 1-1,2 procent ­risiko. Risikoen er der, og vi er ærlige, men vi skal være tydelige omkring, hvad det ­betyder for den enkelte. Borgerne var udsat for en psykisk belastning, frygtede for kræft og død og følger hos børnene«.

I dag har afdelingen gang i samarbejde med eksperter, gang i forskningsprojekter, tværsnitsdata, forsøg med kolesterolmedicin, opstart af biobank til fremtidig forskning.

»Vi vil se på mikrobiomets betydning samt udskillelsen af PFOS i afføring. En del borgere undrede sig over, hvorfor de har så forskellige tal, når de har spist det samme. Forholdene i tarmen betyder noget for, ­hvordan det optages, og hvis vi forstår det, kan vi svare på det og understøtte, hvordan man kan mindske sin belastning for PFAS. Den forskning kan hjælpe os alle sammen, og det glæder jeg mig meget til«.

Forskning viser også, at PFOS udskilles langsomt fra kroppen, men anionbyttere har i nogle mindre forskningsprojekter set ud til at øge udskillelsen.

»Det vil vi også undersøge. Som læge ville jeg ønske, at jeg kunne hjælpe de unge kvinder, der gerne vil være gravide, så de ikke skal give det videre til næste generation. Mit håb er, at jeg har noget, jeg kan tilbyde dem«, siger Ann Lyngberg i sit oplæg.

Findes overalt

Ifølge Fødevarestyrelsen havde køerne i ­Korsør kun græsset på engen og drukket af afvandingskanalen i otte uger – optagelsen gik enormt stærkt, og det overraskede fagfolkene, som også undersøgte halverings­tiderne.

Den estimerede halveringstid, som er ­af­hængig af væv og koncentrationer, er for kvæg 65-74 dage, 8-33 dage for fisk og fem år for mennesker.

Professor i miljøkemi Katrin Vorkamp, ­Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Univer­sitet, forklarer i sit oplæg, at der findes ­mellem 4.700 og 9.200 kendte forbindelser af PFAS.

PFAS har mange anvendelsesområder, de er fedt- og vandafvisende og bruges til imprægnering, mikrobølgepopcorn og Gore Tex-jakker, plastproduktion, elektronik, forbruger­produkter som biler og maling. For alle de anvendelser kommer PFAS ud i miljøet, forklarer Katrin Vorkamp.

Der findes også PFAS i fisk, og mennesker får PFAS via fødekæden, fremstilling og ­emballage. Det findes i vand, fra industrielle kilder og spildevandsudledning, i luften og i støv.

Det kan findes i alle prøver fra hele verden, også Arktis. Det bliver ikke nedbrudt, men kan transporteres over lange afstande. Det findes i ringsæler og isbjørne i Østgrønland, optages i fødekæder og akkumuleres der, siger Katrin Vorkamp.

Ronnebyundersøgelserne

Christel Nielsen, epidemiolog ved Lunds Universitet, har erfaring fra en svensk udgave af Korsørskandalen, bare i meget større skala, nemlig Ronneby-undersøgelserne.

I sit oplæg fortæller hun om Ronneby, en typisk svensk by med 30.000 indbyggere og to kommunale vandværk, Brantafors og Kärragården.

Forhøjede mængder PFAS blev opdaget ved en tilfældighed, da man havde lidt ekstra penge til at lave analyser. En embedsmand havde hørt om PFOS, lavede analyser og fandt meget forhøjede værdier. De troede ikke på det, gjorde det igen, og prøverne viste det samme.

Kilden viste sig af være en militær flyve­station, hvor der var sket en brandskums­lækage. Således var 30.000 mennesker ­blevet eksponeret på PFAS.

Forskerne begyndte et stort forskningsprojekt for at undersøge, hvordan befolkningen påvirkes. 3500 valgte at være med, og forskerne fandt langt højere koncentrationer hos dem, der boede tæt på vandværkerne.

De undersøgte blodprøver og fandt associationer med nyrekræft, forhøjet kolesterol, testikelcancer, thyroideacancer og polycys­tisk ovariesyndrom.