PFAS: Endnu flere steder skal undersøges, men der er kommet bedre styr på arbejdsgangene

»Det var en hel afdeling, der måtte trække ­ekstra for at tage sig af denne sag. Alle skulle arbejde ekstra, og vi håndterede det sammen som gruppe«.

Ledende overlæge på Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus Ann Lyngberg peger under sit oplæg ud i salen på læge Paula Hammer, som sammen med lægerne Janne ­Julie Møller og Jonas Winkel Holm har taget sig af borgere i Korsør, som havde spist PFOS-forgiftet kød.

Anledningen er, at Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) afholder en temadag om PFAS, perfluorerede alkylsyreforbindelser, den 5. maj, hvor forskere og eksperter deler nyeste viden.

Ann Lyngberg fortæller i sit oplæg om forløbet, da hun blev involveret i sagen i Korsør.

Lige fra Fødevarestyrelsen til Arbejds­tilsynet er der i dagens oplæg enighed om, at sagen fylder, der er mange eksempler på usikre kommuner. Styrelser og læger mod­tager adskillige henvendelser fra borgere: Må jeg spise svampe og gå på jagt? Må jeg amme? Spise ferskvandsfisk?

Dagens oplægsholdere er blandt andre Kajsa Ugelvig Petersen, postdoc ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, hvis nye forskning viser en klar ­association mellem udsættelse for PFAS i ­fosterlivet og lavere sædkoncentration som voksen.

Professor i epidemiologi og forsknings­leder af Odense Børnekohorte Tina Kold Jensen, Syddansk Universitet, fortæller i sit oplæg om sin forskning, hvor hun har påvist en sammenhæng mellem mødres PFAS og bl.a. spontan abort, flere feberdage hos ­børnene og indlæggelse med infektion samt længere anogenital afstand ved tremåne­ders­alderen hos piger.

Og professor i miljømedicin Philippe Grandjeans forskning viser voldsomme nedadgående kurver over antistoffer efter difterivaccine, hvis børnene har meget PFAS i kroppen, forklarer han i sit oplæg.

Temadagen kommer samtidig med, at EU ønsker et opgør med skadelig kemi og kombinationer af forskellige stoffer.

Fra DTU Fødevareinstituttet påpeger professor i molekylær toksikologi Anne Marie Vinggaard i sit oplæg, at arbejdet er i gang i EU for at fastsætte maksimalniveauer for føde­varer, så vi kan slippe af med de værst forurenede fødevarer. Men grænserne må ikke blive for lave, så vi skal kassere for ­meget mad og rydde hylder i supermarkedet, siger hun.

Derudover er en kortlægning i gang af PFAS i forskellige befolkningsgrupper i Europa.

Kontrolleret bekymring

Siden sagen i Korsør rullede i foråret 2021, er flere og flere mennesker og fagligheder blevet involveret. Myndighederne har kortlagt, hvor der kan være forurenet med PFOS, som hører under PFAS og fandtes i bl.a. brandslukningsskum frem til 2011. Senest skal ti tidligere brandøvelsespladser undersøges for PFOS i Region Hovedstaden.

Havskum og kvæg ved Harboøre Tange er det sidste nye, Miljøstyrelsen er konfronteret med. Her er fundet meget PFAS.

At man er begyndt at kortlægge PFAS i ­naturen omkring brandøvelsespladser, kan betyde, at læger over hele landet bliver ­konfronteret med bekymrede patienter.

Anbefalingen fra Styrelsen for Patient­sikkerhed er nemlig, at bekymrede borgere skal kontakte egen læge, og Sundheds­styrelsen har lavet retningslinjer til de prakti­serende læger på baggrund af eksperters ­anbefalinger.

Ann Lyngberg er en af dem, der har ­oplevet at stå overfor de mange spørgsmål og møde bekymrede, angste borgere ansigt til ansigt.

Afdelingen skulle lynhurtigt omstille sig og oprettede en telefonvagt, som borgerne kunne ringe til, når de havde brug for det, og lægerne ringede også med blodprøvesvar.

»Det var vigtigt at sørge for, at de berørte mennesker var dem, der vidste noget først. Vi har ringet ud med besked, så snart vi havde svar og derudover tilbudt samtaler med arbejds- og miljømediciner med henblik på rådgivning. Vi skal tale om risici, men også oversætte det til noget, de kan bruge selv. Det er en kompliceret rolle. Det var voldsomt for dem at stå i, så vi tilbød også samtaler med en krisepsykolog«, siger Ann Lyngberg i sit oplæg.

I dag er situationen lidt anderledes og mindre akut. ­Lægerne havde planlagt et informationsmøde i midten af maj, kun ti var tilmeldt. Borgerne føler sig godt informeret, mange er med i afdelingens forskningsprojekter og ser lægerne i den sammenhæng.

Samtidig er samarbejde kommet op at stå, procedurerne glider nemmere, myndigheder og styrelser samarbejder og udarbejder ­informationsmateriale.

Sagen var den første af sin slags, og da ­patienterne blev tilknyttet afdelingen i Holbæk, var det tydeligt, at der manglede danske retningslinjer, siger Ann Lyngberg.

Det kom blandt andet til udtryk i blod­prøvetagningen og lange svartider. Holbæk lavede en aftale med Syddansk Universitet, men det var ikke lige til at sende svar på tværs af regioner.

Professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet Philippe Grandjean sagde i efteråret 2021 til Ugeskrift for Læger, at de som en del af staten ikke kunne sende prøvesvar tilbage til Holbæk, fordi der er regler om, at de ikke må udøve ulige konkurrence over for kommercielle firmaer, som kunne have en interesse i at bruge deres laboratorie til at hjælpe en regional afdeling på Holbæk ­Sygehus. Derfor tog det tre uger, før borgerne fik svar i august 2021.

Alt det glider bedre i dag, påpeger Ann Lyngberg.

Risikokommunikation

Ann Lyngberg viser et kort over området i Korsør, hvor skandalen startede. Marker og kolonihaver grænser op til en gammel brand­øvelsesstation. Kortet viser også en grøft, som var afvandingskanal for brandøvelsesskolen.

200 personer var berørt i Korsør og havde været udsat for en ekstraordinær forurening, fortæller Ann Lyngberg. Det var et helt andet niveau af forurening, end andre bliver udsat for. En tredjedel af borgere var på niveau med det ­niveau af PFAS, vi andre har.

Der var stor spredning, nogle havde lave værdier, andre ekstremt høje – de højeste, der er fundet i Danmark. Geometrisk gennemsnit var 43 ng pr. milliliter blod.

Samlet fik 187 personer taget blodprøver. Afdelingen lavede også et spørgeskema om eksponering, hvor meget kød medlemmerne havde spist og hvor længe, og hvor mange der havde delt kødet med familie og andre gæster. De tog screeningsblodprøver for kole­sterol, stofskifte, levertal, nyretal og langtidsblodsukker.