PLO vejleder praktiserende læger om at begrænse aktiviteten: »Det er ikke tid til at smide en bombe«

Dosisdispensering, helbredstjek på botilbud og opfølgende hjemmebesøg efter indlæggelse er alle aktiviteter, som praktiserende læger med fordel kan lave mere af resten af året, da de ligger uden for den økonomiske ramme, samtidig med at der er stor efterspørgsel efter disse ydelser. Lægerne kan endvidere prioritere tid til kvalitetsarbejde i egen klinik og efteruddannelse.

Sådan skriver PLO’s formand Jørgen Skadborg i en mail til medlemmerne, som blev afsendt søndag. Der er tale om en vejledning, ikke en instruks.

Målet med vejledningen er at reducere aktiviteten og omsætningen i 2023, efter den nyeste prognose har vist, at de praktiserende læger står til at overskride deres økonomiske ramme med 1,7% i år, hvilket svarer til 164 mio. kr. PLO og regionerne har på to partsmøder i september ikke kunnet blive enige om fælles tiltag til at begrænse aktiviteten.

I vejledningen slår PLO-formanden dog samtidig fast, at det efter bestyrelsens vurdering næppe er realistisk at reducere aktiviteten så meget, at man helt undgår en overskridelse.

Tilladelse fra ministeren

De aktuelle problemer med økonomiloftet satte et massivt præg på både Jørgen Skadborgs beretning og den efterfølgende debat på repræsentantskabsmødet den 4. november i København. Skadborg kunne fortælle, at PLO har fået tilladelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at vejlede sine medlemmer om, hvordan de kan holde økonomien inden for rammen.

Ministeriet slår fast, at en sådan vejledning vil være en direkte og nødvendig følge af sundhedsloven, og at den ikke er i strid med konkurrenceloven. Eneste begrænsning er, at vejledningen skal holde sig inden for overenskomstens rammer, medmindre parterne aftaler andet.

Men hvis de praktiserende læger skal begrænse aktiviteten så meget, at de kan undgå modregning næste år, vil der blive tale om en for hård opbremsning og nedlukning af klinikkerne i årets resterende arbejdsdage, vurderer PLO’s bestyrelse. De foreslår derfor mindre indgribende reduktioner, der kan begrænse skaden, men ikke helt er tilstrækkelige til at undgå at sprænge økonomiloftet.

»Vi kommer ikke til at angive, hvilke konkrete aktiviteter man ikke skal foretage – såsom at afvise diverse patientgrupper«, sagde Jørgen Skadborg på mødet.

Hvis man fratrækker de 0,6%, som rammen kan overskrides med uden modregning, resterer en overskridelse på 108 mio. kr. – eller 4,6 arbejdsdages ydelseshonorering i dagtid per medlem. Og der er fra mandag den 6. november kun 35 arbejdsdage tilbage i 2023-regnskabet.

»Hvis vi skal bremse så hårdt op resten af året, skal vi træde rigtig hårdt på bremsen. Dels vil det næppe vinde os særlig meget goodwill i befolkningen eller blandt de politiske beslutningstagere; dels er det tvivlsomt, om vi overhovedet er i stand til at træde så hårdt på bremsen. Og det ville i øvrigt heller ikke være særlig kollegialt over for vores gode kolleger på hospitalerne«, sagde Jørgen Skadborg på repræsentantskabsmødet.

Herefter var der lidt uro i salen, inden formanden fortsatte:

»Det er vigtigt for bestyrelsen, at vi holder fast i vores langsigtede strategi om, at vi ønsker vækst og udvikling i almen praksis. Dén strategi understøtter vi ikke ved at bremse hårdt op. Tværtimod!«

Jørgen Skadborg understregede, at det primære mål for PLO i første omgang er at få hævet den økonomiske ramme, hvilket også vil være det bedste for patienterne. PLO vil derfor gøre et nyt forsøg på at forhandle med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) om et løft af loftet.

»Efter vores opfattelse har RLTN brudt vores aftale ved ikke aktivt at medvirke til at reducere aktiviteten«, sagde Jørgen Skadborg.

Frustrationer

Flere repræsentanter og regionale formænd fortalte på lørdagens repræsentantskabsmøde i København om frustration blandt de praktiserende læger. Frustrationen retter sig dels mod regionerne og økonomiloftet, der ikke tager højde for, at patienterne har direkte og uvisiteret adgang til almen praksis, dels mod PLO og bestyrelsen, som beskyldes for at have reageret for sent og have kommunikeret for dårligt.

Frustrationen og vreden over at skulle arbejde gratis var der bred enighed om blandt repræsentanterne. De var til gengæld mere delte i spørgsmålet om, hvordan PLO nu bør reagere på tilladelsen fra ministeriet:

Skal det være en hård opbremsning med nedlukninger i almen praksis, så økonomirammen overholdes? Eller er det af strategiske årsager bedre med en mere afdæmpet reaktion og en mindre overskridelse?

Flere undrede sig over, at det først i slutningen af august gik op for PLO, hvor meget økonomiloftet stod til at blive overskredet. Hvis det var blevet opdaget før, havde vi haft tid til at gøre noget, lød ræsonnementet. Der blev ligeledes stillet spørgsmål ved strategien med, at de foreslåede aktivitetsbegrænsninger »ikke må gå ud over nogen«.

Advarer mod splittelse

Men der var også flere på talerstolen, der talte mod en hård opbremsning og nedlukning, og som ikke var enige i kritikken af PLO. Her vægtede de mere langsigtede strategiske hensyn.

Flere advarede mod splid og splittelse. Niels Ulrich Holm, der er medlem af PLO’s bestyrelse, sagde bl.a.:

»I bestyrelsen har vi det ,lange lys på’, men vi kan sagtens forstå vreden og frustrationen … Vi skal stå sammen i Lægeforeningen … Det nytter ikke noget at bruge frustrationen til at pege på bestyrelsens kommunikationsstrategi eller på sygehuskolleger«.

Hans bestyrelseskollega Dennis Staahltoft sagde: »Det er ikke tid til at smide en bombe. Hvis vi bremser hårdt op nu, får vi et endnu større problem næste år«.

Jørgen Skadborg svarede på de mange indlæg og tilkendegav, at han og resten af bestyrelsen lyttede til kritikken af kommunikationen.

Om de foreslåede aktivitetsbegrænsninger erkendte Jørgen Skadborg, at de ikke alle »batter« lige meget i forhold til at sænke aktiviteten, men at især efteruddannelse og kvalitetsarbejde vil have en umiddelbar effekt – også når det handler om at styrke klinikdriften.

Han understregede, at alt ikke skal ske nu, og at der skal ageres »afmålt og trinvist i løbet af de næste måneder«.

Aftale 25

Sundhedsområdet, især almen praksis, står i øjeblikket i en brydningstid. Sundhedsstrukturkommissionen vil til foråret komme med et bud på en fremtidig indretning af sundhedsvæsenet, og kommissoriet nævner konkret styringen og organiseringen af almen praksis. Flere ønsker, at almen praksis skal omkalfatres og forandres grundlæggende, mens andre ser en værdi i at bevare en almen praksis med praktiserende læger, som ejer deres klinikker.

Danske Regioner holdt et par dage før PLO’s repræsentantskabsmøde konferencen »Sundhed for alle 2023: Almen praksis – hvad nu?«, hvor fokus var på almen praksis’ rolle i fremtidens sundhedsvæsen. PLO var i modvind blandt flere af regionernes oplægsholdere og gæster, og på repræsentantskabsmødet nævnte nogle med bekymring, at PLO af nogle deltagere på konferencen blev set som en udfordring for udvikling af almen praksis.

Men regionernes egen rolle og overlevelse kan også være i spil i sundhedsstrukturkommissionen og i de politiske forhandlinger, der vil følge kommissionen. Det er således fortsat et åbent spørgsmål, hvilken modpart PLO skal forhandle OK25 med – eller Aftale 25, som PLO ynder at kalde det.

Flere repræsentanter foreslog, at det – på grund af den aktuelle økonomiske usikkerhed – vil være en fordel af forlænge den nuværende OK22 med et år – og med et løft af økonomien.

Jørgen Skadborg fortalte, at forhandlingsoplægget har tre hovedmål: lægedækning, behandling i nærmiljøet og tilgængelighed:

»Det er vores bud på, hvordan vi kan opfylde Folketingets mål om at sikre 5.000 praktiserende læger og dermed fast læge til alle danske borgere senest i 2035, samt hvorledes vi ser organiseringen og styringen af almen praksis i fremtiden«.

Flere repræsentanter mente, at oplægget mest lignede en vision. Nogle repræsentanter fandt oplægget for »fluffy« og »blødt«, mens andre så det mere generiske og overordnede som en styrke, fordi det giver frihed til undervejs i forhandlingerne at konkretisere og indsnævre krav.

I debatten om forhandlingsoplægget kom der flere forslag: mere fokus på medlemmernes trivsel, forenkling af ydelser og differentiering på alder eller socioøkonomi. Nogle tilkendegav, at almen praksis skal være for alle patienter – ikke kun for de allersygeste, kronikerne og de multisyge. Vi skal også være læger for dem, der for det meste er raske, lød det.

Til slut blev en af bestyrelsen foreslået kontingentforhøjelse afvist: 18 stemte for, 22 imod, mens tre stemmer var blanke. Og Lise Høyer (PLO-Midtjylland), Ulrik Hesislev (PLO-Sjælland) og Niels Ulrich Holm (PLO-Sjælland) blev genvalgt for to år til bestyrelsen.

Efter PLO’s repræsentantskabsmøde var der repræsentantskabsmøde i PLA – Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening. Her vedtog repræsentanterne at acceptere, at FOA, der blandt andet repræsenterer social- og sundhedsassistenter, indtræder i overenskomsten mellem PLA og HK Privat. Det sker formelt, når overenskomsten fornyes den 1. juni 2024.