Ser du ingen problemer overhovedet?
"Den eneste fare, jeg kan se, og som vi skal gøre meget for at undgå, er at folk tager nogle dårlige beslutninger, fordi de ikke har information nok. Så de får forkert behandling, fordi de har forkert information. Det kan f.eks. være en alvorlig sygdom, som vi ved der kan gøres noget ved, og hvor patienten kan komme hel ud på den anden side, men hvor patienten tror, at der ikke er noget at gøre".
Er der risiko for en glidebane, hvor patienterne pludselig selv bestemmer behandlingen?
"Det skal vi bestemt ikke over i. Man kan godt se det som en slags magt, der går fra lægerne til patienterne, men det er ikke noget med, at patienterne kan vælge og vrage mellem alle mulige behandlinger. Det er stadigvæk de behandlinger, vi anbefaler, der kan vælges imellem. En patient kan kun få en behandling, som en læge kan stå inde for. Men det er så også vigtigt, at vi som læger får sikret, at patienten bliver inddraget i den behandlingsbeslutning. Og der er det jo nok mere åbenlyst, at patienter og pårørende stiller flere krav om at kende ulemper og fordele ved en behandling.".
Du taler om samtaler - hvem skal tage dem fra lægeside?
"Jeg tror, de to centrale læger i sådant et forløb er den patientansvarlige læge i sygehusvæsenet og så den praktiserende læge. Vi udveksler så meget information, og dette her må være noget af det allervigtigste. Der skal sygehuslæge og praktiserende læge finde en god og effektiv måde at snakke sammen på. Så der er konsensus".
Hvad så, hvis der er tale om noget akut?
"Sådan er virkeligheden. Jeg synes, det er en succes, hvis bare en del af patienterne har haft denne her samtale og mulighed for på forhånd at tage stilling til behandlingen. Så kan det godt være i situationen, at man vælger noget andet, men det er vigtigt, at man har haft samtalen".
Den behøver ikke være uoverkommelig og svær. Lars Henrik Jensen nævner Advance Care Planning, som Ugeskriftet omtalte fornylig. Men uanset hvilket redskab eller hvilken tilgang, der bruges, er budskabet det samme: Drop berøringsangsten.
"Man skal finde en lokal måde at implementere den slags på. Og finde løsninger på kommunikation mellem egen læge og sygehus. Men hele konceptet, at man faktisk godt kan snakke med patienterne om denne her slags ting, det skal ikke være et tabu.", siger han.
"Lige nu er der nok for mange patienter, der for sent opdager, hvad det egentlig er for en situation, de står i. Det kan man godt kalde et svigt fra vores side. Når vi nu ved, hvordan tingene normalt godt kan gå – så må vi også hjælpe patienterner på vej til at tage gode beslutninger. Her (med behandlingstestamentet, red.) er der lagt op til, at vi skal reflektere over de her meget heroiske behandlinger, vi nogle gange tlbyder med måske meget lille effekt og mange bivirkninger. Og der skal vi kunne bære, at patienterne træffer nogle meget forskellige valg".
Inddragelse, inddragelse, inddragelse
Initiativet kan ses som et udtryk for en af sundhedsvæsenets fremtrædende tendenser i øjeblikket - patientinddragelse.
"Vi synes, det er rigtigt vigtigt, at patienter får lov til at beslutte, om de skal behandles eller ej. Og det gælder ikke mindst, når man er terminalt syg", siger Annette Wandel, vicedirektør i paraplyorganisationen Danske Patienter.
Også hun fremhæver, at den nuværende ordning med livstestamentet ikke fungerer optimalt.
"Det, praksis har vist, er at man kun bruger det i de sidste timer, hvis man skal være konkret", siger Annette Wandel.
Med det kommende behandlingstestamente bliver det muligt på et tidligere tidspunkt f.eks. at foretrække smertelindring fremfor fortsat behandling. Ligesom det er meningen, at behandlingstestamentet skal være nemmere at tilgå for sundhedsvæsenets ansatte.
Men behandlingstestamentet gælder ikke kun for alvorligt syge patienter.
"Det ser ud som om, at lovforslaget dækker to områder og både kommer til at handle om den terminale fase men også ældre borgere, som før de bliver syge, kan beslutte, hvor meget behandling, de ønsker. Og der er det vigtigt, at det bliver opdateret, hvis situationen ændrer sig", siger Annette Wandel.
Vælg Klogt Initiativet
Det kommende lovforslag passer også fint ind i den tankegang, der præger det initiativ, som Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) er i gang med under titlen Vælgt Klogt Initiativet. Det handler grundlæggende om at undgå overbehandling og sætte kvalitet i højsædet.
"Vi har brug for denne form for tankegang, at vi skal gøre det, der giver kvalitet for patienterne. Hvis man f.eks. er terminal patient og bliver holdt i live uden egentlig at ønske det, fordi det ikke er blevet drøftet, så vil jeg kalde det en form for fejlbehandling", siger Annette Wandel.
"Det er forkert behandling. Og det er ikke rationelt, når det ikke bidrager til patientens livskvalitet".
Læs også: Den svære samtale kan gøres lettere
Læs også: Advance care planning og den nødvendige samtale
Læs også: Advance care planning kan bruges til at planlægge pleje og behandling i forvejen
Læs også: Videnskaben og patienterne vil sammen finde de unødvendige behandlinger
Læs også: Lægeformand: Læger tager altid beslutningen om genoplivning
Læs også: Behøver den svære samtale at være så svær?