Skip to main content

Politisk aftale om "behandlingstestamente"

En politisk aftale aftegner sig om et såkaldt behandlingstestamente, der skal give patienter større selvbestemmelse over deres sidste tid. "Overordentligt vigtigt", siger kræftlægernes formand. Også ros fra Danske Patienter.

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox. (Foto: PhotoAlto)

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

30. aug. 2017
7 min.

En aftale er meget nært forestående om en ordning, der vil give patienter - og borgere i det hele taget - bedre muligheder for f.eks. at fravælge livsforlængende behandling eller tilvælge intensiv smertebehandling, selv om den måtte fremskynde døden. Det skriver det elektroniske nyhedsmedie Altinget.

Ordningen har fået navnet "behandlingstestamente", og der er bred tilslutning. Ifølge Altinget er alle Folketingets partier med på en politisk aftale, der så senere skal udmøntes i et egentligt forslag.

Behandlingstestamentet har været længe undervejs, og har især været båret frem af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Til Altinget siger Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiets sundhedsordfører: ”Det er vigtigt, at danskerne får langt større indflydelse på, hvordan livets afslutning skal være. Både for de patienter, som er alvorligt syge. Men også at især ældre mennesker på forhånd kan være med til at styre, hvor meget de vil behandles".

I forvejen findes et livstestamente, som enhver kan oprette, og som er tilgængeligt på sundhed.dk. Her kan man f.eks. registrere ønsker om behandling eller ej ved uhelbredelig sygdom. Livstestamentet er tilgængeligt på sundhed.dk, men et behandlingstestament skal ligge et sted, hvor læger og andet sundhedspersonale har lettere adgang - ifølge Altingets oplysninger i den elektroniske journal

Samtale i god tid

Det er allerede i dag muligt at blive smertebehandlet - palliation - når døden vurderes som umiddelbart forestående. Med den nye ordning skal denne mulighed udvides, så den kan indsættes tidligere i patientens forløb.

Det har også hele tiden været muligt for enhver patient at frabede sig behandling. Men det kræver selvsagt, at lægerne får kendskab til ønsket, og den samtale finder ikke altid sted.

"Jeg ser dette her som led en øget fokus på at få lagt nogle behandlingsplaner i god tid og i en rolig fase. Inden for f.eks. kræftområdet, som jeg arbejder med, ved vi, at det slet ikke bliver gjort i tilstrækkelig grad. Og vi ved, at der er nogle gevinster at hente - bedre patientforløb og mindre frustration", siger overlæge på Onkologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt Vejle, Lars Henrik Jensen, som er formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi.

Han har svært ved at finde ulemper ved et behandlingstestamente.

"Jeg synes, det er overordentligt vigtigt, og jeg er glad for, at det bliver bragt frem på den politiske dagsorden. Jeg tror, der er rigtigt mange mennesker og patienter, som vil have god gavn af, at der kommer opmærksomhed på den mulighed, de har, for på forhånd at få tænkt situationen igennem og reflekteret over, hvilke holdninger og ønsker, man har til sin behandling, sit sygdomsforløb og sit liv i øvrigt", siger han.

"Alt, der kan bidrage til at udbrede det koncept med at få sat sig ned og snakket om dette her, mens tid er, det synes jeg er godt".

Lige nu er der nok for mange patienter, der for sent opdager, hvad det egentlig er for en situation, de står i. Det kan man godt kalde et svigt fra vores side. Når vi nu ved, hvordan tingene normalt godt kan gå – så må vi også hjælpe patienterner på vej til at tage gode beslutninger. Overlæge Lars Henrik Jensen, formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi

Ser du ingen problemer overhovedet?

"Den eneste fare, jeg kan se, og som vi skal gøre meget for at undgå, er at folk tager nogle dårlige beslutninger, fordi de ikke har information nok. Så de får forkert behandling, fordi de har forkert information. Det kan f.eks. være en alvorlig sygdom, som vi ved der kan gøres noget ved, og hvor patienten kan komme hel ud på den anden side, men hvor patienten tror, at der ikke er noget at gøre".

Er der risiko for en glidebane, hvor patienterne pludselig selv bestemmer behandlingen?

"Det skal vi bestemt ikke over i. Man kan godt se det som en slags magt, der går fra lægerne til patienterne, men det er ikke noget med, at patienterne kan vælge og vrage mellem alle mulige behandlinger. Det er stadigvæk de behandlinger, vi anbefaler, der kan vælges imellem. En patient kan kun få en behandling, som en læge kan stå inde for. Men det er så også vigtigt, at vi som læger får sikret, at patienten bliver inddraget i den behandlingsbeslutning. Og der er det jo nok mere åbenlyst, at patienter og pårørende stiller flere krav om at kende ulemper og fordele ved en behandling.".

Du taler om samtaler - hvem skal tage dem fra lægeside?

"Jeg tror, de to centrale læger i sådant et forløb er den patientansvarlige læge i sygehusvæsenet og så den praktiserende læge. Vi udveksler så meget information, og dette her må være noget af det allervigtigste. Der skal sygehuslæge og praktiserende læge finde en god og effektiv måde at snakke sammen på. Så der er konsensus".

Hvad så, hvis der er tale om noget akut?

"Sådan er virkeligheden. Jeg synes, det er en succes, hvis bare en del af patienterne har haft denne her samtale og mulighed for på forhånd at tage stilling til behandlingen. Så kan det godt være i situationen, at man vælger noget andet, men det er vigtigt, at man har haft samtalen".

Den behøver ikke være uoverkommelig og svær. Lars Henrik Jensen nævner Advance Care Planning, som Ugeskriftet omtalte fornylig. Men uanset hvilket redskab eller hvilken tilgang, der bruges, er budskabet det samme: Drop berøringsangsten.

"Man skal finde en lokal måde at implementere den slags på. Og finde løsninger på kommunikation mellem egen læge og sygehus. Men hele konceptet, at man faktisk godt kan snakke med patienterne om denne her slags ting, det skal ikke være et tabu.", siger han.

"Lige nu er der nok for mange patienter, der for sent opdager, hvad det egentlig er for en situation, de står i. Det kan man godt kalde et svigt fra vores side. Når vi nu ved, hvordan tingene normalt godt kan gå – så må vi også hjælpe patienterner på vej til at tage gode beslutninger. Her (med behandlingstestamentet, red.) er der lagt op til, at vi skal reflektere over de her meget heroiske behandlinger, vi nogle gange tlbyder med måske meget lille effekt og mange bivirkninger. Og der skal vi kunne bære, at patienterne træffer nogle meget forskellige valg".

Inddragelse, inddragelse, inddragelse

Initiativet kan ses som et udtryk for en af sundhedsvæsenets fremtrædende tendenser i øjeblikket - patientinddragelse.

"Vi synes, det er rigtigt vigtigt, at patienter får lov til at beslutte, om de skal behandles eller ej. Og det gælder ikke mindst, når man er terminalt syg", siger Annette Wandel, vicedirektør i paraplyorganisationen Danske Patienter.

Også hun fremhæver, at den nuværende ordning med livstestamentet ikke fungerer optimalt.

"Det, praksis har vist, er at man kun bruger det i de sidste timer, hvis man skal være konkret", siger Annette Wandel.

Med det kommende behandlingstestamente bliver det muligt på et tidligere tidspunkt f.eks. at foretrække smertelindring fremfor fortsat behandling. Ligesom det er meningen, at behandlingstestamentet skal være nemmere at tilgå for sundhedsvæsenets ansatte.

Men behandlingstestamentet gælder ikke kun for alvorligt syge patienter.

"Det ser ud som om, at lovforslaget dækker to områder og både kommer til at handle om den terminale fase men også ældre borgere, som før de bliver syge, kan beslutte, hvor meget behandling, de ønsker. Og der er det vigtigt, at det bliver opdateret, hvis situationen ændrer sig", siger Annette Wandel.

Vælg Klogt Initiativet

Det kommende lovforslag passer også fint ind i den tankegang, der præger det initiativ, som Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) er i gang med under titlen Vælgt Klogt Initiativet. Det handler grundlæggende om at undgå overbehandling og sætte kvalitet i højsædet.

"Vi har brug for denne form for tankegang, at vi skal gøre det, der giver kvalitet for patienterne. Hvis man f.eks. er terminal patient og bliver holdt i live uden egentlig at ønske det, fordi det ikke er blevet drøftet, så vil jeg kalde det en form for fejlbehandling", siger Annette Wandel.

"Det er forkert behandling. Og det er ikke rationelt, når det ikke bidrager til patientens livskvalitet".

Læs også: Den svære samtale kan gøres lettere

Læs også: Advance care planning og den nødvendige samtale

Læs også: Advance care planning kan bruges til at planlægge pleje og behandling i forvejen

Læs også: Videnskaben og patienterne vil sammen finde de unødvendige behandlinger

Læs også: Lægeformand: Læger tager altid beslutningen om genoplivning

Læs også: Behøver den svære samtale at være så svær?