»Kom under huden på dit helbred. Vores kald er at give dig klarhed«.
Eller:
»Helbredsundersøgelse med ultralyd. Invester i dit helbred!«.
Eller:
»Det uvurderlige formål med helbredstjekkene er at holde dig rask og frisk med maksimal livskvalitet ved at forebygge alvorlig sygdom«.
Hvis det ikke er nok, kan man også vælge at lytte til en patient som 80-årige Johan. Han har betalt for at få en privat helkrops-MR-skanning:
»Jeg kan takke mine børn for, at de overtalte mig til at få en helkropsskanning – det har reddet mit liv!«, som han siger på firmaets hjemmeside.
Johans MR-skanning afslørede en 90 mm stor udposning på hovedpulsåren.
I de senere år er stadig flere private firmaer og læger begyndt at tilbyde en palet af sundhedsydelser til mennesker, der ikke nødvendigvis har følt symptomer eller følt sig syge. Her og der dukker annoncer op med tilbud om generelle helbredsundersøgelser, MR-skanninger af hele kroppen eller udvalgte organer samt ultralydsskanninger af organer og pulsårer.
Kunderne bydes indenfor med budskaber som ovenstående; sygdomme skal opdages i tide, inden de giver symptomer – jo tidligere, des bedre.
Men selv om ordlyden i annoncer og på hjemmesider kan lyde tillokkende, er der betydelig skepsis i brede lægekredse.
Senest har Vælg Klogt valgt »helbredstjek uden indikation« som en af organisationens ni nye mulige fremtidige anbefalinger til aktiviteter i sundhedsvæsenet, som med fordel vil kunne undgås, reduceres eller helt skæres fra.
Og hos Lægeforeningens formand mødes udbredelsen af de private helbredsundersøgelser og skanninger med skepsis. Særligt markedsføringen er problematisk, mener Camilla Rathcke:
»Jeg er kritisk, fordi man laver et mismatch mellem, hvad en undersøgelse reelt kan vise, og det, man orienterer befolkningen om, at den kan vise. Jeg synes, at det er et problem, at de private firmaer foregøgler borgerne, at det er muligt at opnå en ekstra sikkerhed, hvis man gennemgår undersøgelserne – og at de laver en forretning ud af at udnytte borgernes utryghed og usikkerhed. Det er ikke rigtigt at gøre. Borgerne har jo ikke nødvendigvis tilstrækkelig viden til at vide, om det lyder rigtigt eller forkert«.
Camilla Rathcke understreger, at læger er særligt forpligtede etisk; læger skal give korrekt information, og læger skal ikke love mere, end de kan holde.
»For mig handler det både om lægeetik og om patientsikkerhed. Og jeg synes, at vi læger bærer et stort ansvar for ikke at få skruet alt for meget op for noget, der ikke har en regulær værdi for sundheden. Hvis man er rigtig grov, kan man lige så godt kalde det alternativ behandling«, siger hun og fortsætter:
»Som læger har vi en særlig forpligtelse til ikke at foregøgle befolkningen noget, som vi har meget lidt belæg for at sige noget sikkert om. Det er allerede dokumenteret, at der er en ekstrem lille effekt – hvis overhovedet nogen – ved at gennemføre generelle helbredstjek. Der er ikke nogen gevinst ved det, og derfor har man fra de danske sundhedsmyndigheder da også undladt at anbefale undersøgelserne«.
Camilla Rathcke tilføjer, at den eneste effekt, der måske er ved en generel helbredsundersøgelse, er, at undersøgelsen kan være en god anledning til at diskutere risikofaktorer, så borgeren/patienten bliver mere opmærksom på, hvad man selv kan gøre.
Camilla Rathcke kan godt forstå, at borgerne gerne vil være på den sikre side og kan tænke, at det vil være dumt ikke at investere i undersøgelserne.
De tanker kan nemt opstå, når borgerne – og her begynder hun at remse op – »bombarderes« med udsagn om, at det offentlige sundhedsvæsen ikke fungerer godt nok, får tilbud om en sundhedsforsikring fra deres forsikringsselskab og ser reklamer for de private tilbud på sociale medier, der ydermere rummer historier fra kendisser, som for en sikkerheds skyld har købt en skanning eller et sundhedstjek. Og så videre.
»Så opstår den naturlige tanke: »Gud, tænk hvis jeg fejler noget!«, siger Camilla Rathcke.
»Det, tror jeg, er bevæggrund nok til, at folk vil være på forkant og vælger at købe et tjek, en skanning eller undersøgelse. Også selv om vi læger ved, at et generelt helbredstjek eller en helkrops-MR ikke er en garanti for, at man ikke er syg – eller kan blive det. For man kan ikke se alt. Derfor skal vi holde fast i de ældgamle råd om, at man skal reagere på symptomer og lytte til sin krop«.
Hos én udbyder koster en MR-skanning af prostata 5.500 kr. Hos en anden skal borgerne slippe 2.290 kr. for at få ultralydsskannet hele kroppen, og hos en tredje koster det 21.250 kr. at få udført en fuld pakke bestående af helbredstjek, hjerteundersøgelse, mammografi og helkrops-MR-skanning.
Alt efter indholdet i og prisen på de valgte undersøgelser vil det afholde visse befolkningsgrupper fra at købe undersøgelserne, og der har da også været bekymring for den ulighed i sundhed, som private sundhedstjek kan skabe.
Det er dog ikke Camilla Rathckes primære bekymring. Hun mener ikke, at de private undersøgelser giver reel værdi, og samtidig siger hun:
»For mig handler det i udgangspunktet ikke om ulighed i sundhed. Det, at nogle køber private tilbud, forringer ikke det generelle tilbud til alle borgere om, at de kan blive udredt og behandlet, hvis de fejler noget«.
Billedet er dog mere nuanceret. For Camilla Rathcke mener, at det kan give god mening at målrette helbredsundersøgelser til udsatte befolkningsgrupper eller befolkningsgrupper, der har mange risikofaktorer for at udvikle f.eks. hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme eller alkoholrelaterede sygdomme.
»Der er i hvert fald mere belæg for at sige, at borgere med mange risikofaktorer – qua deres livsstil – vil kunne få en effekt af helbredstjek og undersøgelser. Den gruppe får i hvert fald en øget opmærksomhed på risikofaktorer ved deres livsstil – og det kan være den første tidlige indsats for også på langt sigt at nedbringe sygelighed og dødelighed«, siger hun og tilføjer:
»Og så burde det jo i virkeligheden være noget, som det offentlige havde langt mere fokus på og tilbød til de grupper«.
Det ligger godt i tråd med den viden, vi har fra generelle sundhedsindsatser, påpeger lægeformanden. Her viser erfaringerne, at de, der har mindst behov for tilbuddene, er de første til at hive dem ned fra hylden, mens de, der har størst behov, er tilbageholdende.
»Hvis vi skal løfte sundhed generelt, skal vi afholde os fra at lave tilbud til alle borgere. Så skal vi målrette vores tilbud til udvalgte subgrupper med en markant øget risikoprofil«, siger Camilla Rathcke.
En helkrops-MR-skanning er blevet det ny statussymbol. Det var overskriften på en artikel i New York Times i efteråret 2023, der omhandlede udbredelsen af fænomenet i USA. Det skete bl.a. med udgangspunkt i opslag på sociale medier, hvor kendisser som mediepersonligheden Kim Kardashian havde lovprist private helkropsskanninger.
I artiklen advarede amerikanske radiologer mod undersøgelserne, bl.a. med afsæt i en metanalyse fra 2019: »Whole‐body MRI for preventive health screening: a systematic review of the literature«.
Også herhjemme er radiologernes selskab forbeholdne. Martin Lundsgaard Hansen, der er cheflæge på Rigshospitalets Afdeling for Røntgen og Skanning og formand for Dansk Radiologisk Selskab, siger:
»MR-helkropsskanninger, som folk uden symptomer selv betaler for, forholder vi os ret kritisk over for«.
Hvorfor?
»Det er jo en screening uden varedeklaration. Og det har ikke noget med sygdom at gøre, men om fokus på generel sundhed. Det taler ind i en tidsånd, hvor vi er optaget af det sunde, lange liv og vil købe os til mere viden om vores krop. Mange siger, at folk selv må bestemme, hvad de bruger deres penge til, men jeg synes, at de private udbydere køber ind i folks sygdomsangst ved at tilbyde den form for screening«.
Er der evidens for værdien af helkrops-MR-skanninger af asymptomatiske personer?
»Der er absolut ingen evidens«, siger Martin Lundsgaard Hansen, som uddyber:
»Der er ikke nogen studier, der overordnet set viser gavnlige effekter. Der er rigtig mange ting, man kan se på en skanning, som ikke betyder noget. Men man skaber en unødig bekymring hos borgere, som ofte skal til supplerende undersøgelser«.
Er det noget, I diskuterer i jeres selskab? For det vil jo ofte være jeres medlemmer, der arbejder i de private skanningsklinikker.
»Overordnet er der enighed om, at gevinsterne er små, og at der er stor risiko for rapportering af tilfældige fund, som afstedkommer sygeliggørelse. Omvendt er der nok i mødet med den enkelte borger mindre bekymring, eftersom en MR-skanning i sig selv ikke er skadelig, og man sender jo de fleste hjem med en god besked for nu«, siger Martin Lundsgaard Hansen.
Han understreger, at han ikke har noget fagligt at udsætte på den måde, skanningerne gennemføres i de pågældende klinikker. »Men vi stiller os kritiske over for, om det er den rigtige måde at bruge teknologi og sin faglighed på«.
I hans egen afdeling på Rigshospitalet oplever de ikke, at de private skanninger har medført opfølgende undersøgelser og dermed belastet det offentlige.
»Det fylder ikke så meget endnu. Men supplerende, afledte undersøgelser kan komme til at belaste det samlede sundhedsvæsen – og gør det måske allerede, fordi de afledte undersøgelser går via egen læge, der så henviser«.
Martin Lundsgaard Hansen har fokus på de mange fund, som helkrops-MR-skanninger kan vise – og som også blev påvist i føromtalte metaanalyse fra 2019. Mange af os har kendte normalvarianter, små knoglefremspring og cyster, som ikke gør noget særligt væsen af sig, men som dukker op på en skanning.
»Vores kroppe ser forskellige ud, og når vi screener med en helkropsskanning, kan der dukke alt muligt op. Nogle cyster er helt uskadelige, andre skal videreudredes og følges nærmere. Skanningen kan også afsløre en lille karmalformation i hjernen, som aldrig vil give symptomer, men som godt kan skabe frygt. Sådan er det, og jeg er ikke sikker på, at det altid gavner folk at få at få den viden – eller om vi mest af alt får bygget en unødvendig frygt op ved at gennemføre så mange skanninger uden indikation«, siger Martin Lundsgaard Hansen.
Men så er der jo historier om f.eks. manden, der lagde sig i en skanner, som afslørede aortaaneurisme. De historier gør indtryk.
Også her løfter Martin Lundsgaard Hansen en advarende pegefinger:
»Enkelthistorier om uventede og tilfældige fund er hverdag. Det er ikke nok at se på de tilfælde, hvor en skanning har gjort en positiv forskel. Hvor mange har du undersøgt for at finde ét sygdomstilfælde? Og hvor mange patienter har du gjort skade for at finde én patient, der skulle behandles? Med til historien hører også dem, hvor der er skabt angst inden yderligere afkræftende undersøgelser«.
Og så er der det forsikringsmæssige. Det glemmer mange, siger Martin Lundsgaard Hansen.
»Du får mange flere informationer, end du har bedt om. Måske betyder det ikke noget, men når nu skanningen har påvist noget, der udgør en risiko, skal det jo oplyses. Det er et vigtigt aspekt, som ofte glemmes. Der skal varedeklaration på, så folk ved, hvad de går ind til«.
Professor John Brodersen har i over 20 år forsket i overdiagnostik, og det er ikke gået hans næse forbi, at de private sundhedstilbud har fået frisk vind i sejlene. En tendens, han har adresseret i sin bog »Snart er vi alle patienter« fra 2022.
»De private sundhedstilbud skriver sig ind i den moderne sundhedskultur, som vi så de første tendenser til for 20-30 år siden. Og udbredelsen af de private sundhedstilbud passer som hånd i handske i den sundhedskultur«, siger han.
»Den moderne sundhedskultur handler om ansvar for egen sundhed; vi har alle et moralsk og politisk ansvar for egen sundhed: Vi skal gå regelmæssigt til læge, vi skal tage imod farmakologisk behandling, vi skal deltage i screeninger, og vi skal spise sundt, dyrke motion og alle KRAM-faktorerne. Det er en kultur, som er stærkt individualiseret, og som ustandselig peger på individets ansvar for sundheden«.
Du taler om sundhedskultur og tendenser i tiden, men det er vel ikke helt skørt at forsøge at forebygge sygdom frem for at fortsætte den uheldige livsstil og så behandle sygdommene, når de opstår?
»Nogle gange er det rigtigt, at det er bedre at forebygge. Andre gange er det forkert. I den sundhedskultur med ansvar for eget helbred ligger der en tænkning om, at hvis man finder ting tidligt, er det altid godt. Altid! Men man kan også finde ting for tidligt«, siger John Brodersen.
Han nævner et par eksempler:
»Mange med prostatacancer og brystkræft er overdiagnosticerede. De ville aldrig få symptomer på eller dø af kræften, men vi har stillet diagnosen og gjort dem til patienter, og det skader dem. En kræftdiagnose er ikke en god label at rende rundt med. De går mere til lægen, tager mere antidepressiv og går tidligere på pension. Man skaber patientår, og man skaber overdiagnostik«.
Kan du forstå, at mange vil tænke, at det er bedre at opdage f.eks. kræft så tidligt som muligt, så der er større chance for at blive helbredt?
»Jeg forstår udmærket, at befolkningen køber ind på disse budskaber. De er bare faktuelt forkerte, og de gør mere skade end gavn. Men der er masser af den slags tilbud, og de vil tage til i styrke af flere årsager: på grund af den sundhedskultur vi har, på grund af den øgede rigdom og på grund af den udbredte frygt for at dø. Folk er villige til at betale hvad som helst for at leve med illusionen om det evige liv«.
John Brodersen sidder i Sundhedsstyrelsens rådgivende udvalg for nationale screeningsprogrammer, hvor evidensen af udvalgte undersøgelser og behandlinger gennemgås, og deres gavn og skade vurderes. I sidste ende er det styrelsen, der træffer beslutningen.
Handler det for dig om ulighed i sundhed – ville du stille dig anderledes, hvis det var offentlige tilbud og ikke private?
»Der findes ingen dokumentation for, at de her ultralydundersøgelser, MR-skanninger og generelle helbredsundersøgelser gavner. Hvis der blev ansøgt om, at undersøgelserne skulle være en del af et offentligt screeningsprogram, ville de blive afvist«, svarer John Brodersen.
Han tilføjer:
»Men de private sundhedstjek og skanninger genererer en masse afledte undersøgelser i det offentlige. Så det betyder, at sundhedsvæsenets midler går til raske individer og ikke til syge. Dermed inducerer vi ,the inverse care law’ – den omvendte sundhedslov: Jo mere vi screener, des mere giver vi til de raske og des mindre til de syge«.
To private firmaer svarer på generel kritik af sundhedstjek og skanninger. Læs her.
