Sundhedstjek på gulvet: »Det er meget anderledes end det, jeg normalt laver«

»Du er blevet 1,5 cm mindre om livet. Det er flot«, lyder det med et anerkendende nik fra CardioLabs adm. direktør Janet Alsø til buschaufføren. Han kvitterer med et skævt smil.

Efter turen på vægten og efter at have lagt mave til målebåndet står buschaufføren nu og forsøger at holde balancen på det ene ben, mens han krænger strømper og sko på den anden fod.

Vi er i Avedøre; nærmere bestemt i de kontor- og mødelokaler, som ligger i tilknytning til vaskehallen hos Vikingbus. En hvid bus er netop taget under kærlig behandling, og skummende, hvidt sæbevand breder sig langsomt over gulvet – boble for boble.

Inde i printerrummet står vægten, som chaufførerne bliver vejet på. Chaufførerne og øvrige medarbejdere bliver efter tur kaldt ind i tillidsmændenes kontor, der i dagens anledning er udnævnt til konsultationslokale. Her får de en halv times sundhedstjek med blodprøver, livsstilssamtale og ultralydsskanning af halskar.

50% af medarbejderne i Vikingbus deltager i undersøgelserne, som er et – for medarbejderne – gratis og frivilligt tilbud. Vikingbus har indgået aftale om sundhedstjek til deres medarbejdere med det private firma CardioLab, som udbyder sundhedstjek, ultralydsskanninger mv. til både enkeltpersoner og virksomheder.

I de senere år er adskillige private aktører kommet på markedet herhjemme med tilbud om MR-helkropsskanninger, ultralydsskanninger af alt fra halskar til prostata, mammografi og generelle helbredsundersøgelser til primært raske, symptomfrie borgere, som vil betale for mere viden om deres eget helbred.

Undersøgelserne er blevet kritiseret af læger for at føre til overdiagnostik.

De, der ikke går til læge

I modsætning til mange af de øvrige private udbydere undersøger CardioLab ikke kun de enkeltpersoner, der selv betaler for at blive undersøgt. CardioLab har specialiseret sig i opsøgende sundhedstjek på store arbejdspladser med mange ufaglærte og faglærte arbejdere, hvor arbejdspladsen betaler for, at deres ansatte kan blive undersøgt.

»Da vi overtog CardioLab i 2015, var det med det klare formål at gøre noget ved uligheden i sundhed«, siger Janet Alsø.

»Jeg er selv geolog og har gennem årene haft min gang på mange byggepladser, og jeg kunne godt se på data, at flere af mine gamle kolleger fra skurvognene ikke kunne se frem til at blive lige så gamle som mig. Virksomhedsbesøgene er inspireret af mine oplevelser i skurvognene, og de er tænkt som et modsvar til den ulighed i sundhed, vi ser i dag«.

Målgruppen er de mennesker, især mænd, som er sjældne gæster i lægernes venteværelser – og som ikke af sig selv punger ud til en privat sundhedstjek, MR-helkrops- eller ultralydsskanning. Til gengæld hører de til grupper, der qua deres livsstil har mange risikofaktorer for at udvikle sygdomme.

Det kan være drift- og servicemedarbejdere i det offentlige, bryggeriarbejdere eller – som i dag i Avedøre – buschauffører.

»Når sundhedstjekket foregår på arbejdspladsen, er der en mulighed for at nå de faggrupper, som normalt ikke kommer til læge«, siger Janet Alsø.

»Jeg redder flere liv her«

I tillidsmændenes kontor finder vi CardioLabs ansvarshavende sygeplejerske Kathrine Skafte. Det er hende, der primært står for undersøgelserne af buschaufførerne i dag.

Hun starter med en priktest i fingeren og en måling af sukkertal og kolesterol. Så måles blodtryk i begge arme, der snakkes livsstil – motion, kost, stress, søvn, almindelig trivsel og eventuelle familiære dispositioner til blodprop, hjertesygdomme og diabetes. Og så til sidst en ultralydsskanning af halskarrerne med henblik på at kunne opdage kolesterolholdigt plak og igangsætte behandling med kolesterolsænkende medicin, så risikoen for blodprop i hjernen mindskes.

Kathrine Skafte forklarer:

»Buschaufførerne vil ikke belemre lægen, for de fejler jo ikke noget akut, som de siger. Men de har et meget stillesiddende job. Mange af dem har ikke så gode kostvaner og forfalder let til at købe noget hurtig mad på tanken på vej hjem. Deres døgnrytme og søvn kan også være noget udfordret, og de har ikke meget overskud til motion i hverdagen. Derfor giver det rigtig god mening at tale med dem om, hvordan de kan lykkes med at spise lidt sundere eller få motion ind i en lidt presset dagligdag«.

Men burde de ikke have livsstilssamtalen med deres egen læge?

»Mange af dem siger desværre, at det er deres opfattelse, at der ikke er tid til det. Og de siger også, at de har prøvet, om de kunne leve mere sundt, tabe sig og motionere, men at det ikke rigtig er lykkedes. Så taler vi om, hvad der skal til for at lykkes, og om de f.eks. kan få hjælp fra nogen i deres netværk«.

Før Kathrine Skafte blev ansat i CardioLab, var hun karkirurgisk sygeplejerske på Rigshospitalet og Gentofte Hospital.

Hvorfor laver du sundhedstjek i det private i stedet for at være på Karkirurgisk Afdeling?

»Det handler om mit værdisæt som menneske. Jeg har altid elsket at arbejde med forebyggelse og var også involveret i det på Rigshospitalet. Men så blev det sparet væk, og jeg røg ned med stress. Det slider på mig, når der ikke er tid til menneskene, og når der ikke er tid til at forebygge, at folk bliver syge«, siger Kathrine Skafte, der tilføjer:

»Jeg er lige ved at tro, at jeg redder flere liv her, end da jeg var på Karkirurgisk. For der var patienterne allerede blevet meget syge, og de havde ikke mange år tilbage at leve i«.

Meget anderledes arbejde

Der er ingen læge med ude på virksomhedsbesøgene. Men Christian Ditlev Tuxen, som er overlæge i kardiologi på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, er ved siden af sit normale fuldtidsarbejde ansat som den lægefagligt ansvarlige i CardioLab.

»Jeg har valgt det, fordi jeg synes, at det lyder sjovt, og fordi det er meget anderledes end det, jeg normalt laver«, siger han og forklarer:

»Til daglig laver jeg meget dyre behandlinger på fortrinsvis ældre mennesker med begrænset restlevetid. Men i CardioLab kan jeg medvirke til, at vi får undersøgt mennesker, som endnu ikke er blevet syge, men som er i risiko for at få livsstilssygdomme. Det giver god mening for mig at være en del af arbejdet med at forsøge at gøre noget for ,de gule veste’ og mindske ulighed i sundhed. Og vi finder en del med f.eks. åreforkalkning, som vi opfordrer til at gå til egen læge«.

Christian Ditlev Tuxen siger, at hitraterne generelt er gode. CardioLabs opgørelser for sundhedstjek på virksomhedsbesøg viser, at følgende anbefales at kontakte egen læge, baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalede værdier:

· Forhøjet kolesterol 33%

· Forhøjet blodsukker 9%

· Forhøjet blodtryk 25%

· Afhængighed 1%.

Åreforkalkning: 24%

Otte ud af ti følger anbefalingen.

Hvad siger de praktiserende læger til det?

»Der kan være enkelte, der ringer og siger: »Hvad er det for noget at besvære min arbejdsdag med?« Der kan selvfølgelig opstå fejl, men langt de fleste gange er det korrekte fund«, siger Christian Ditlev Tuxen.

Ud over ovennævnte nævner han også tidligere blodpropper, som patienterne ikke har været klar over, at de havde.

CardioLab laver ikke kun sundhedstjek på arbejdspladser med mange ufaglærte. Firmaet tilbyder også ultralydsskanninger af halskar og hjerte til private, der af egen lomme eller ved hjælp af deres sundhedsforsikring betaler for undersøgelserne. Christian Ditlev Tuxen udfører selv disse undersøgelser for CardioLab.

Hvad siger du til den kritik, der har været af denne form for undersøgelser af raske, symptomfrie mennesker?

»Det er ikke noget, jeg har fulgt så meget med i. Jeg er selv en meget stringent hospitalslæge og har ikke tidligere været så optaget af private sundhedstjek. Men jeg er faldet for konceptet med at lave sundhedstjek på virksomheder og forebygge sygdom hos denne gruppe mennesker. Det er altså ikke så dumt«, siger Christian Ditlev Tuxen.

Men der er jo ikke evidens for, at det er en god idé at indføre generelle sundhedstjek og skanninger til raske mennesker uden symptomer?

»Det er rigtigt, at der ikke er evidens for at screene befolkningen som sådan ved ultralydsskanninger af blodårerne. Men det handler ikke kun om det, men også om at finde fedme, forhøjet blodtryk, sukkersyge, kolesterol osv. Så kan vi påbegynde behandling, inden de bliver rigtig syge. Og hvis man ser på målgruppen for virksomhedsbesøgene – de ufaglærte mænd – tror jeg, at det giver rigtig god mening med sundhedstjek. Det er ikke sådan nogle som dig og mig, der skal tjekkes og skannes – men for dem, der arbejder på gulvet, ikke går til læge og har en risikabel livsstil, er det noget helt andet«.

Frivilligt

CardioLabs model for forebyggende sundhedstjek løber over fem år. Det første år indkaldes medarbejdere til en generel helbredsundersøgelse med ultralydsskanning af halskar som det, buschaufførerne får i Avedøre. Det andet år får de et mindre opfølgende sundhedstjek med blodprøver. Det tredje år står der skanning af aorta på programmet, og de to sidste år er det henholdsvis søvn og KOL.

»Deltagerne i vores sundhedstjek kan altid kontakte os, og vi gør meget ud af at skrive resultatet af undersøgelserne i et klart, letforståeligt sprog. Hver fjerde af dem, vi undersøger, er ordblinde, så vi skal ikke tale et alt for kringlet lægesprog«, siger Janet Alsø.

Der er gennemgående god tilslutning til CardioLabs besøg på virksomhederne – især de steder, hvor undersøgelserne kan foregå i arbejdstiden og ikke i medarbejdernes fritid. Andelen, der deltager, ligger omkring 70%.

Janet Alsø siger:

»Jeg er måske ikke fortaler for, at man skal lave screeninger på direktørgangene, men det er noget helt andet med f.eks. buschauffører, der kører med mange mennesker i trafikken hver dag, og som ikke har været til læge i mange år. Der siger jeg: »Helbredsundersøgelse? Ja, for fanden da!« Der gør det en kæmpe forskel«.

Lars Peter Larsen er næstformand i den faglige klub hos Vikingbus i Avedøre. Han begyndte som buschauffør i 1987, og han kender medarbejdergruppens livsstil og skavanker indefra.

»Mange af os vejer jo lidt for meget«, siger han og løfter med et stort grin op i sin egen mave. »Jeg mener at have læst et sted, at vi som faggruppe ligger i top med dødelighed – kun overgået af tjenere. Så hos os tror jeg, at det giver rigtig god mening med et sundhedstjek«.

Lars Peter Larsen har fået konstateret forhøjet blodtryk, som han får medicinsk reguleret – det fik han dog ordnet ved egen læge før sundhedstjekket hos Vikingbus.

»Men mit sundhedstjek her viste, at mit kolesteroltal ligger lidt for højt, så det vil jeg helt klart tale med sygeplejersken om, når jeg skal til årskontrol om lidt. Måske skal jeg have lidt mere medicin«.

Føler I et pres for at tage imod tilbuddet om sundhedstjek, når nu arbejdspladsen tilbyder det?

»Nej, nej. Slet ikke. Det er helt frivilligt, men der er rigtig mange, der har valgt at tage tjekket. Jeg synes, at det er superpositivt, at virksomheden gør det«, siger Lars Peter Larsen.

Resultatet af et sundhedstjek er fortroligt, og oplysningerne deles kun med den pågældende medarbejder.