Roser til den endelige psykiatriplan – og et par sten i skoen

Mere end 1 mia. kr. til at øge den regionale behandlingskapacitet. En permanent hævet knækgrænse for de privatpraktiserende psykiatere. Nye patientrettigheder til børn og unge og en styrket indsats for de pårørende. Flere midler til opsøgende arbejde og udkørende teams. En faglig oprustning af socialpsykiatrien og flere sociale akuttilbud. Og konkret beskrivelse af, hvordan man skal følge og måle på udviklingen af de psykiatriske udrednings- og behandlingstilbud i de kommende år.

Sådan lyder nogle af hovedpunkterne i den endelige tiårsplan for psykiatrien, som der nu er indgået den bredest mulige politiske aftale om – alle Folketingets partier står bag – og som blev præsenteret mandag formiddag – på »en historisk dag«, som sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde (V) sagde på pressemødet.

Fra 2030 vil psykiatrien have fået et permanent løft på 4,6 mia. kr. – svarende til 35% – men, understregede ministeren, så afspejler »det markante løft, at der har været et markant behov«, og aftalen »er et meget klart signal til både patienter, pårørende og ansatte« om, at der er stærk politisk dedikation til at give psykiatrien det endelige løft, sagde Sophie Løhde.

Blandt de øvrige markante ting i aftalen er opbakningen til flere speciallæger i børne- og ungdomspsykiatrien, mens regeringen til gengæld har taget sit eget forslag om diagnosespecifikke ADHD- og autismeklinikker af bordet. Det skete efter både politisk modstand og bred sundhedsfaglig kritik af idéen.

Aftalen vil også betyde oprettelse af behandlingstilbud til børn og unge med dobbeltdiagnose, og endelig indeholder aftalen et helt kapitel om, hvordan psykiatrien kan gøres til en mere attraktiv arbejdsplads. Det betyder, at der skal være mere fokus på faglig udvikling, uddannelse og forskning, men også større tryghed for personalet og det, der i aftalen giver personalet »flere handlemuligheder« til brug af »mindre indgribende tvang«.

Nu er håbet, at alle patienter og pårørende kommer til at opleve at få hurtigere hjælp og en sammenhængende indsats, sagde Sophie Løhde.

De føler sig forpligtet

I Lægeforeningen hilser formand Camilla Rathcke den nye aftale velkommen og roser den brede politiske enighed:

»Det er af stor betydning, at aftalen for psykiatrien er så bredt politisk forankret. Det lover godt for det videre arbejde, og det vidner om, at politikerne over hele det politisk spektrum faktisk føler sig forpligtet af det løfte, de gav i fællesskab, da tiårsplanen for psykiatri blev indgået«, siger hun.

Camilla Rathcke hæfter sig også ved det markante løft af den regionale psykiatri:

»Jeg er meget begejstret over, at man samlet investerer mere end 1 mia. kr. i den regionale behandlingskapacitet – altså flere senge, flere speciallæger til patienterne og flere penge til de udgående teams. Det er en grundlæggende forudsætning for, at vi får en psykiatri i balance. Dertil kommer mere end 200 mio. kr. til at sikre sammenhæng for patienter med svær psykisk sygdom. Det er meget positivt«, siger hun.

Hun ser også »positivt« på, at knækgrænsen nu bliver hævet permanent.

»Knækgrænsen fungerer lige nu som en grænsebom, der afskærer patienterne fra at få hjælp og psykiaterne fra at tage imod alle de patienter, som de egentlig vil og kan. I samme ombæring er det godt, at man fjerner sygesikringsgruppe 2 og i stedet peger på muligheden for flere ydernumre. Disse konkrete forslag vil, mener vi, nedbringe ventetiden for rigtig mange med behov for hjælp«, siger Camilla Rathcke.

Manglende konkretisering – og gode

Det er også fint med aftalens understregning af behovet for flere psykiatriske speciallæger – men der mangler en konkretisering, anfører hun:

»Uden fagligt dygtige speciallæger er det svært at få behandling i tide og af høj kvalitet. Så det er positivt, at det understreges, at der skal være flere speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, men jeg mangler at se politikernes konkrete ambitioner for hvor mange flere, for at denne aftale kan føres ud i livet«, konstaterer Camilla Rathcke.

Til gengæld kvitterer hun for, at indførelsen af diagnosespecifikke ADHD- og autismeklinikker, regeringen selv havde foreslået i sit oplæg til de politiske forhandlinger, ikke bliver til noget.

»På psykiatriens vegne er jeg meget lettet over at se, at man politisk afstod fra at oprette de diagnosespecifikke ADHD- og autismeklinikker. Det er helt afgørende, at vi holder fast i den gode udvikling, psykiatrien trods alt er i, ved at vi fokuserer på de rigtige løsninger og ikke bare forfalder til lappeløsninger. Det vil jeg rose politikerne for«, siger Camilla Rathcke.

Endelig er Lægeforeningens formand meget tilfreds med, at implementeringen af psykiatriplanen med den nye aftale skal følges tæt på en mål og indikatorer under overvågning af Psykiatrirådet:

»Aftaler af denne størrelse og kompleksitet kræver, at man følger udviklingen tæt og måler på helt konkrete indikatorer for, om man er på rette vej. Derfor er jeg meget tilfreds med, at man i denne aftale har konkretiseret, præcis hvordan man vil måle på, om psykiatrien bliver forbedret for både patienter, pårørende og personale. Præcis som man har gjort det med succes på kræftområdet. Og så er det fornuftigt, at man derudover jo stadig holder fast i de nationale mål for psykiatrien«, siger Camilla Rathcke.

En substantiel forbedring, men …

I Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) tager forperson Merete Nordentoft i forbindelse med fremlæggelsen af aftalen en afsked af de mere muntre – og har sammenfaldende ordvalg som Lægeforeningens formand:

»Farvel til lappeløsninger«, lyder til det fra Merete Nordentoft og DPS, der i en udtalelse kalder mandagen for »en stor dag«.

»Endelig kan patienter i psykiatrien se frem til noget, der ikke blot er midlertidige lappeløsninger, men substantielle forbedringer i en sammenhængende plan – både for børn og voksne«.

DPS’s forperson er ligesom Camilla Rathcke glad for den brede aftale og de konkrete tiltag for at overvåge implementeringen.

»Det væsentligste er det overordnede løft af rammen. Det er godt, at det er permanente midler, og at hele Folketinget står bag. Vi er glade for, at Psykiatrirådet kommer til at holde øje med udviklingen ved at følge en række centrale indikatorer. Det giver mulighed for at justere investeringerne og også åbne mulighed for, at der ligesom på kræftområdet kan blive brug for flere psykiatriplaner i fremtiden«, siger hun til Ugeskrift for Læger.

»Vi har haft et særligt fokus på de mest alvorligt psykisk syge – mennesker med skizofreni, bipolar lidelse og svær depression. De får et markant løft med denne aftale, og det er vi glade for. Vi kunne have ønsket os endnu mere, men det her vil kunne mærkes«, mener hun.

Merete Nordentoft lægger også vægt på planens fokus på nedbringelse af tvang og fremhæver det afgørende i at forebygge og have tilstrækkeligt med fagligt kvalificeret personale.

»Vi havde ønsket endnu flere midler sat af til opsøgende og udgående teams, men det er dog en substantiel forbedring, at der tilføres 300 millioner til disse teams«, siger Merete Nordentoft til Ugeskrift for Læger.

Hun og DPS peger på, at »hvis antallet af tvangsindlæggelser skal ned, er det vigtigste at have gode opsøgende teams, der kan sikre behandling til de mest syge. Og hvis vi vil nedbringe brugen af bæltefiksering, er det afgørende at have tilstrækkeligt og veluddannet personale på sengeafdelingerne«.

Det håber vi nu, bliver muligt med de midler, der er afsat til indsatsen. Vi er desuden tilfredse med planens justeringer i lovgivningen om tvang«, siger Merete Nordentoft – og lover, at DPS både vil »være en stærk og aktiv samarbejdspartner og en vedholdende vagthund i realiseringen af dette historiske løft af psykiatrien«.

I DPS er man også fint tilfreds med tidshorisonten for udrulningen af planen, der nu ligger med den politiske aftale.

»Det er fint. Vi har ventet så længe, og nu kommer det i løbet af de næste par år«, konstaterer Merete Nordentoft.

Det svageste punkt i aftalen er de nye afklaringspladser, mener hun. Pladserne skal målrettes borgere, der udskrives fra psykiatrien, og som har behov en afklaring af, hvilke socialfaglige indsatser der skal til for at hjælpe borgerne videre – og dermed undgå genindlæggelser.

»Det er et uklart og dyrt koncept. I værste fald endnu en silo: en afklaringsplads, før man kan få en midlertidig plads og så videre. Målgruppen kunne efter vores opfattelse bedre nås ved opsøgende teams og bedre samarbejde mellem kommune og region«, siger Merete Nordentoft.

BUP: Er det penge nok?

I en første skriftlig reaktion på aftalen peger Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP) over for Ugeskrift for Læger på, at man samlet set er meget glade for den politiske aftale, men at det er nødvendigt at holde nøje øje med finansieringen af de kommende års opbygning af det børne- og ungdomspsykiatriske område.

»Er økonomien tilstrækkelig i forhold til de historisk gode og høje ambitioner – både inde i hospitalsvæsenet og på tværs af sektorer? Det er vigtige sten i fundamentet for et bæredygtigt system for børn og unge med psykisk mistrivsel og sygdom. Men det er også en opgave, der har været forsømt længe, og som er omfattende, og hvor alle led har brug for opbygning eller udbygning for at skabe et sammenhængende system for børn og unge med deres familier. Så vi glæder os til at blive inddraget i en Psykiatriplan 2.0, hvor vi fortsætter det gode faglige arbejde«, skriver BUP i en kommentar til Ugeskrift for Læger og fortsætter:

»Hjælp til børn og unge med psykisk sygdom må ikke være afhængig af, om der er en god fodboldtræner, der griber det enkelte barn, eller om der i deres by er et helt særligt godt tilbud fra civilsamfundet. Det er et godt supplement, men der skal være lighed, uanset hvorhenne vi bor, og gerne med nationale forankrede evidensbaseret indsatser, støtte og hjælp«.

BUP peger på planerne om det tværgående samarbejde som et afgørende punkt i den politiske aftale:

»Det vigtigste er, at den tværsektorielle forståelse og indsats er indlemmet i aftalen, for det er essentielt for, at vi kan sikre den rette hjælp til alle med psykisk sygdom. Og det er vigtigt, at Sundhedsrådene tages i ed til at være med til at have fokus på at løfte denne opgave«, lyder det.

I forhold til implementeringen er BUP tilfreds med de politiske udmeldinger:

»Det er meget positivt, at der fra politisk hold er forståelse for, at dette kommer til at tage tid. Og at vi bliver nødt til at være tålmodige og sikre, at løsningerne bliver fagligt relevante og med effekt frem for at gå med hurtige løsninger, der ikke er faglige holdepunkter for. Dette er meget positivt, men arbejdet er et langt sejt træk. Vi når ikke alt på ti år, men vi er i gang«, lyder det fra BUP.

Find hele den politiske aftale her.