Aktuelt
Seksårsfristen bliver afskaffet
Fremover vil seksårsfristen ikke længere tvinge yngre læger til at starte hoveduddannelsen inden for seks år, foreslår regeringen. Foto: Yngre Læger
18. jan. 2019
4 min.
Den af læger så udskældte seksårs-frist er fortid, hvis det står til regeringen.
Forslaget er en del af udspillet ”Flere hænder og større arbejdsglæde”, som bliver præsenteret i dag og kommer i forlængelse af regeringens udspil til en sundhedsreform, der blev fremlagt onsdag.
”Nu vil vi afskaffe seksårsfristen, så vi kan beholde flere læger i Danmark til glæde for patienterne. Det er godt nyt til de unge læger, som nu får frihed til selv at forme deres karriere og fremtid,” siger May-Britt Kattrup, sundhedsordfører i Liberal Alliance.
Dermed kan det være slut med en tidsgrænse for, hvor lang tid en læge må bruge fra KBU’en til hoveduddannelsesforløbet og dermed vejen til at blive speciallæge. Reglen blev indført i 2008 af den daværende VK-regering som i første omgang en fireårs-regel for netop at sikre, at lægerne hurtigere blev uddannet til speciallæge.
I 2014 blev den ændret til femårs-fristen, og i november 2017 ændrede den nuværende regering så femårsfristen til en frist på seks år.
S og DF vil også af med reglen
Der er bred politisk opbakning til at komme af med fristen, for i efteråret kom Socialdemokraterne med partiets sundhedsudspil, hvor partiet godt nok vil tvinge alle KBU-læger til at arbejde et halvt år i almen praksis i et område med lægemangel, men gengæld vil afskaffe seksårsfristen.
Også Dansk Folkeparti har længe gerne ville af med reglen.
”Det er dybt ulykkeligt, at vi ikke kan holde på og bruge de læger, som vi selv er med til at uddanne. Så vi vil meget gerne af med reglen, så vi beholder vores læger i Danmark i stedet for, at de rejser til udlandet for at arbejde”, siger Liselott Blixt.
Og paradoksalt nok havde Liselott Blixt som formand for Folketingets Sundhedsudvalg netop i går torsdag besøg af den 38-årige læge Kirsten Fenger Hvilsted, der blev uddannet læge i 2009, men som siden er faldet for 6-års-fristen. Hun havde fået lov til foran sundhedsudvalget i 15 minutter i en såkaldt deputation at sige sin holdning og ikke mindst sit ønske om at afskaffe reglen.
Stor sejr
Yngre Læger har hele tiden været modstander af reglen, fordi den med tvang vil forsøge at få læger til at vælge en speciallægeuddannelse et bestemt sted i landet inden for en tidsfrist, siger Helga Schultz, formand for Yngre Læger.
”Det er en meget, meget god nyhed, og en stor sejr, fordi vi så længe har kæmpet mod reglen. Det har altid været problematisk at tvinge folk til at blive speciallæge inden for tidsfrist. Det har ikke været sådan, at de læger, der tidligere var længere end seks år om at starte en hoveduddannelse, ikke arbejdede som læger. De udfyldte et lægearbejde og kvalificerede sig til den hoveduddannelse, de gerne ville have. Desuden har reglen betydet, at Danmark har tabt en række læger, der er rejst til udlandet. Og efterhånden som reglen er blevet forlænget og læger desuden kan få dispensation i visse tilfælde, er den blevet så udvandet, at det er passende at sige farvel til reglen”, siger Helga Schultz.
Der er ikke lavet opgørelse for, hvor mange læger der er faldet for seksårsfristen, men de seneste tal fra 2016 viser, at op mod 400 læger på det tidspunkt kunne være faldet for femårsfristen, har Yngre Læger tidligere oplyst på baggrund af tal fra Sundhedsstyrelsen.
Ellen Trane Nørby har tidligere afvist
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har tidligere afvist at afskaffe reglen og henvist til, at den er udvidet flere gange og at hun senest har dispenseret for reglen for at sikre bedre lægedækning på det psykiatriske område og inden for almen praksis.
”De ændringer er sket, fordi vi godt ved, at den ikke fungerer efter hensigten på nogle områder. Men omvendt har den fået de unge medicinere godt i gang med uddannelsen. Derfor har regeringen ikke planer om at ændre seks-årsfristen lige nu,” sagde Ellen Trane Nørby (V) i august sidste år.