Ved Yngre Lægers repræsentantskabsmøde gik emner som uddannelse, personalemangel og rekruttering igen, og flere udtrykte bekymring for fremtidens sundhedsvæsen. Faglig stolthed holder sammen på det hele, sagde Helga Schultz.
Personalemangel, skrantende uddannelse og bekymring for fremtidens sundhedsvæsen fylder blandt læger.
Det står klart efter Yngre Lægers repræsentantskabsmøde 29.-30. november, hvor læger fra hele landet mødtes og debatterede alt fra OK24 til vedtægtsændringer og presset på sundhedsvæsenet.
Krisen i sundhedsvæsenet lurede under hvert et punkt, også i pauserne, hvor aflyste operationer, lukkede sengepladser og ventelister var det altoverskyggende tema.
»Sygeplejerskernes flugt fra landets hospitaler slår virkelig igennem nu. I en sådan grad, at Kirurgisk Forum i oktober så sig nødsaget til at gå sammen i et fælles opråb om, at operationer aflyses, og ventelisterne vokser, fordi personalet søger væk fra det offentlige sundhedsvæsen«, lød det fra forperson Helga Schultz i beretningen.
Hun pegede på, at især psykiatri har fyldt i den sundhedspolitiske dagsorden i det seneste år, og at antallet af læger, der vælger hoveduddannelse i psykiatri, stiger.
»Det er positivt, og det vækker et håb. Men jeg forbeholder mig samtidig retten til at være skeptisk, indtil jeg har set, at den regering og den sundhedsminister, der sætter sig for bordenden, også husker at gøre gode intentioner og slogans til reelle forbedringer i psykiatrien«.
Helga Schultz udtrykte bekymring for, hvor sundhedsvæsenet er på vej hen, når flere læger og sygeplejersker lægger det offentlige bag sig og vælger en karriere på privathospitalerne.
»For hvem taber på det? Først og fremmest de patienter, der er allermest syge, fordi de er for syge til at kunne få gavn af den tryghed, som behandlingsgarantien giver«, sagde Helga Schultz.
Uddannelse
Helga Schultz understregede, at Yngre Læger ikke er ude i en diskussion om, hvorvidt der skal være et privat sundhedsvæsen eller ej.
Det handler ifølge forpersonen snarere om, at vilkårene i det offentlige sundhedsvæsen er under massivt pres.
»Vi løber alt for stærkt, har for mange opgaver til at kunne lave dem meningsfuldt og tilfredsstillende. Til sidst kaster vi håndklædet i ringen og finder et arbejde, hvor vi kan stå inde for det faglige indhold, hvor der er tid til at spise frokost, og hvor der er balance mellem vores arbejdsliv og privatliv«.
Det er ikke den enkelte læges ansvar, at de må tage arbejde på privathospital. Det er politikernes ansvar, lød det videre. Som fagforening bakker Yngre Læger op om, at medlemmerne finder den rigtige vej for dem selv i deres arbejdsliv.
Men den lægelige videreuddannelse skal give lægerne de kompetencer og den faglighed, der er brug for, sagde forpersonen.
Uddannelse var i det hele taget et varmt tema på repræsentantskabsmødets første dag, og flere påpegede, at uddannelse, arbejdsmiljø og rekruttering hænger sammen.
Torsten Vinding Merinder, talsperson for Gruppen af Yngste Læger (GYL), sagde i sin beretning, at de yngste lægers vilkår fortsat skal være i fokus trods omstændighederne i sundhedsvæsenet.
»Det kan betragtes som en investering i fremtiden. At oplære hensigtsmæssigt i dag giver den rette viden til at tage selvstændigt ansvar i morgen«.
KBU-undersøgelser taler deres eget tydelige sprog, fortsatte han. Supervision, uddannelse og trivsel er alfa og omega.
»Oplæring og supervision har lidt under coronapandemien. Når tiden og ressourcerne bliver opbrugt på primær omsorg for patienterne, bliver overskuddet til videregivelse af kompetencer og viden nedsat. Hvilket medfører øget arbejdspres og forværrede vilkår«.
En læge i kirurgien slog fast i debatten efterfølgende, at de yngste læger kan komme i klemme, når der er travlt.
»Vi skal være opmærksomme på at passe på de yngste læger i en tid med pres. Når der er mangel på tid, sparer vi på uddannelse«.
Han pegede på, at uddannelse af kirurger lige nu er et problem.
»Vi får ikke uddannet kirurger med de kompetencer, den tidligere generation har«.
Afgående næstforperson i Yngre Læger, Cæcilie Trier Sønderskov, var også bekymret for kapacitet og uddannelse.
»Sidste år havde vi en begyndende bekymring for kirurgien, nu er jeg bekymret for alle specialer. Vi er ikke ved at lægge uddannelsen ned, men det kræver vedvarende fokus. Uddannelse hænger sammen med arbejdsmiljø og rekruttering«, sagde hun og pegede på, at en af løsningerne kan være, at uddannelseslægerne flytter med ud på privathospitalerne.
Mangler læger overalt
Flere læger beskrev en presset hverdag, hvor en stor RS-bølge på børneafdelingerne f.eks. har ført til lukkede ambulatorier. Travlheden påvirker trivslen. »Skal krisen være endnu større, før der bliver lyttet?«, spurgte en læge.
En læge i neurologien pegede på, at der mangler læger i alle specialer.
»Jeg kan ikke aflyse patienter i neurologien. Antallet af operationer, der bliver aflyst, er meget konkret. Men overbelægning er arbitrært. Det er en trist belastning, men vi ved godt, at det også er en belastning for patienterne«.
En læge fra Region Sjælland gav udtryk for, at lægerne er ved at brænde ud.
»Det er mere reglen end undtagelsen at have 50-100 timers overarbejde i hver normperiode, det er tid væk fra familie og privatliv«.
Usikker økonomisk situation
I sin beretning sagde Helga Schultz, at verden slår nogle voldsomme kolbøtter med krig, klimakatastrofer og inflation. Lægerne undgår ikke at mærke konsekvenserne, og det kan gøre situationen værre, før det bliver bedre.
»Det rammer os som læger, når værdien af vores løn bliver udhulet af inflationen. Det rammer os, når økonomien til sundhedsvæsenet bliver stram – når der samtidig mangler midler til den grønne omstilling, forsvaret, børnene, ældreplejen og alt det, vi hver især gerne vil prioritere. Og det er netop prioriteringen, som vi må forlange, at politikerne tager ansvaret for og sætter sig i spidsen for, når riget fattes penge«.
Den usikre økonomiske situation kommer også til at afspejle sig i forhandlingerne om OK24, sagde hun.
OK24, inflation og løn var også på dagsordenen, da Laust Høgedahl, lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet og forsker i arbejdsmarkedets regulering og organisering, holdt oplæg.
Han fortalte, at overenskomsterne bliver påvirket af inflationen, og at det bliver den største udfordring ved OK24.
»Inflationen stiger, men vil falde til næste år ifølge tal fra Nationalbanken. Men udfordringen er, om folk tror på det. Er lønmodtagerne trygge ved forlig og trygge ved, at inflationen falder igen? Priserne stiger i dag mere end lønnen, og derfor har mange oplevet et reallønstab. Det er den vigtigste rammebetingelse for overenskomstforhandlingerne«, sagde Laust Høgedahl og pegede på kravene om reallønsstigninger fra fagbevægelsen.
»Det bliver vanskeligt for forhandlerne at ramme et niveau, som kan stemmes hjem«.
En læge fra repræsentantskabet spurgte, om man kan løfte nogle grupper, uden at andre, f.eks. lægerne, skal betale for det.
»Det tror jeg. Hvis jeg tager forskerkasketten af, lykkedes offentligt ansatte bedst under OK18, da I lavede en løsning for alle. Det var konfliktfyldt, men det virkede. Spørgsmålet for jer bliver, om lønstigninger til andre faggrupper kommer fra nye penge eller fra eksisterende puljer. Præmisserne skal være helt tydelige«.
Han pegede på, at vikarlønningerne stikker af, og vikarproblematikken vil også blive bragt ind i trepartsaftalen for at forsøge at sætte stop for det.
Tilbage ved beretningen sagde Helga Schultz, at travlhed og underbemanding ikke må skade lægers glæde ved og følelse af mening med at være læge. Læger er fulde af faglig stolthed, og det holder det hele oppe.
»Derfor er det så vigtigt, at vi værner om netop det. Så der skal investeres i arbejdsmiljø, og der skal investeres i uddannelse. Og det kræver en større økonomisk ramme end den, regeringen har lagt for næste år«.
Faktaboks
