»Skamfuldhed motiverer nok ikke gravide til at ændre livsstil«

Antallet af gravide, som ryger, er på ti år skåret ned til en tredjedel ifølge Fødselsregisteret. I 2005 var det 17 procent af de gravide, der selv oplyste, at de ryger. I 2016 var det seks procent. Tidligere undersøgelser med biomarkører for nikotin sammenholdt med selvrapporteret rygestatus for gravide har dog vist, at der er tendens til underrapportering. Så der er sandsynligvis stadig flere gravide end de seks procent, der ryger. Og mørketallet kunne også være blevet forholdsvist større, hvis en voksende andel af kvinderne ikke oplyser deres reelle rygestatus.

»Vi ved, det er forbundet med tabu at være gravid og være ryger. Der er en helt reel risiko for, at de gravide skammer sig for meget til at være ærlige om rygning«, siger overlæge ved Familieambulatoriet i Odense, Inge Olga Ibsen, der har været med til at udarbejde Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologis nye guideline om tobak og graviditet, som beskrives i en statusartikel af Rausgaard et al i dette nummer af Ugeskrift for Læger.

Den alvorlige baggrund for guidelinen er, at rygning ifølge Sundhedsstyrelsen er den enkeltfaktor, der har størst negativ betydning for graviditetsforløbet og fosteret.

»Risici for både mor og barn er velbeskrevne, og de gravide ved oftest også godt, at rygning ikke er hensigtsmæssigt for fosteret. Det er ikke nødvendigvis oplysning om risici ved rygning, de mangler. Men mange af de gravide har måske tidligere forsøgt at stoppe med at ryge uden held. Måske har de heller ikke den store tiltro til systemet«, siger Inge Olga Ibsen, der lægger stor vægt på, at der er tillid i samtalen mellem den gravide og de sundhedsprofessionelle.

»Man bør være imødekommende og åben, og frem for alt bør man ikke være fordømmende. De gravide, som ryger eller bruger andre nikotinpræparater, skal gerne have tillid til, at vi vil dem det bedste. Det er en balancegang, for vi ved jo, at der er mange risici, og vi skal også have svesken på disken. Men i forhold til tobak og graviditet har vi nok tidligere haft den her fingerpegningsadfærd. Men vi bør ikke gøre ondt værre ved at udskamme folk. Skamfuldhed motiverer nok ikke gravide til at ændre livsstil«, siger Inge Olga Ibsen, der også peger på at være omhyggelig med sprogbrugen, fordi den sender et signal:

»Vi skal ikke tale om ,gravide rygere'. Vi møder en gravid kvinde, som ryger, og det er en vigtig skelnen, for at ryge er ikke det, man er. Det er en adfærd, som man kan ændre«, siger Inge Olga Ibsen, der indrømmer, at det ofte kan være svært at forstå for sundhedsprofessionelle, hvorfor den gravide kvinde ikke bare holder op med at ryge.

»Ja, det er jo det store spørgsmål: Hvorfor kan folk ikke bare lade være? Det handler måske om personlige ressourcer og de vilkår, som man i øvrigt har i livet – eksempelvis den psykosociale status, som man har. Og så er nikotin jo stærkt vanedannende. Jeg har været ryger engang, og jeg husker godt effekten og den afhængighed, som følger med. Man skal ikke underkende kemien, som mange eksrygere kan genkalde sig«, siger Inge Olga Ibsen, der dog netop fraråder at bruge sine personlige erfaringer i den svære samtale om tobak med den gravide.

»Det har været et problem med både alkohol og tobak, at vores tilgang tidligere ikke har været evidensbaseret eller systematisk. Derfor er det vigtigt at få lægefagligheden på banen, når man skal drøfte og tage beslutninger vedrørende det faktuelle. Det har tidligere i høj grad været følelser og enkeltpersoners viden og erfaring, der har domineret området. Det er ikke godt nok, når man skal agere som et samlet sundhedsvæsen, og når viden skal udbredes tværsektorielt i forhold til en samlet indsats. Det styrker i den grad at få formaliseret viden ud til alle. Vi skal have en stærk og tydelig faglighed i ryggen, når vi møder patienterne«, siger Inge Olga Ibsen, der gerne ville have mulighed for at gøre noget ekstra for de gravide, som ryger – og også gerne deres partnere.

I Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorg vil rygning – ligesom f.eks. overvægt – placere en gravid kvinde på niveau 2, lige over den helt ukomplicerede graviditet uden forudsigelige problemer. Den gravide, der ryger, vil få et tilbud om rygestop, der siden 2007 har ligget i kommunalt regi. Men tilbuddene om rygestop til gravide er meget forskellige landet over, og obstetrikerne har et ønske om at opgradere indsatsen.

»Vi bør ikke undervurdere farligheden af nikotin. Vores ønske for gravide, der ryger, er et niveau 4-tilbud. Det er også vigtigt, at de gravide kvinder får et målrettet tilbud og ikke sidder sammen med KOL-patienter eller hjertepatienter, for også her kan de føle sig skamfulde. De skal være sammen med andre gravide kvinder, der ønsker at stoppe med at ryge«, siger Inge Olga Ibsen.

Læs også:

Gravid og nu røgfri: »Vi kunne ikke have klaret det uden hjælp«

»Det burde egentlig være forbudt at sælge tobak – og forbudt for unge at ryge.«