Skip to main content

»Det burde egentlig være forbudt at sælge tobak – og forbudt for unge at ryge.«

En fuldstændigt røgfri generation bør være slutspillet i kampen mod tobakken, siger Morten Grønbæk. Det kan kun lykkes med en massiv indsats - langt større end i dag - og man kommer ikke uden om forbud og tvang.
Indsatsen mod tobak står slet ikke mål med skadevirkningen, siger Morten Grønbæk. Foto: Claus Boesen
Indsatsen mod tobak står slet ikke mål med skadevirkningen, siger Morten Grønbæk. Foto: Claus Boesen

Hans Lauring

3. feb. 2020
7 min.

Den brede politiske tobaksaftale fra december er et stort skridt på vejen i kampen for at formindske de 13.000 dødsfald, der hvert år tilskrives tobak. Men er det stort nok? Og hvad skal de næste skridt så være, hvis målet er at undgå, at unge overhovedet begynder at ryge?

De spørgsmål har vi stillet Morten Grønbæk, direktør i Statens Institut for Folkesundhed.

»Overordnet set er det positivt. Der er mange fine træk i den nye aftale, men det er ikke nok«.

Så direkte er udmeldingen fra Morten Grønbæk, der kalder »Generation røgfri« for det egentlige endgame i kampen mod tobakken. Lige nu dør der omkring 13.000 om året på grund af tobak – et tal Morten Grønbæk mener måske vil falde til 10.000-11.000 i løbet af nogle år med de nye strammere regler.

»På trods af, at jeg synes, de gør et virkelig bravt stykke arbejde i denne runde – hatten af for det – det er virkelig nogle gode tiltag. Men det er stadig ude af proportion, hvis man prøver at sætte det i relief til andre områder, hvor man gør en stor indsats. Der sker omkring 120 trafikdrab om året, og arbejdsulykker er på omkring 30 – og det er jo ikke for at sige, at det ikke er frygteligt, at der dør nogen i trafikken, eller at der sker arbejdsulykker. Men man kan pege på andre ting, der har et stort fokus og et stort maskineri til at forhindre det, og så er det da ude af proportion, at vi har et lovligt produkt, der dræber så mange«.

#

Der bliver også taget for meget hensyn til den enkelte rygers frie valg – der er tal, der viser, at i størrelsesordenen 70 procent vil faktisk rigtig gerne holde op, de har bare skide svært ved det, fordi de er så afhængige. Morten Grønbæk, direktør i Statens Institut for Folkesundhed.

På trods af kampagner så viser de seneste tal, at der faktisk er flere blandt de helt unge mellem 14 og 17 år, der begynder at ryge. Så oplysningskampagner kan ikke gøre det alene.

»Det, vi ved, har en effekt, er sådan noget som priserne. Og det er jo ikke, fordi priserne er blevet sat ned på tobak. Det er heller ikke, fordi der er blevet reklameret mere. Det, man kan have en mistanke om, er, at tobaksindustrien er rigtig, rigtig aggressive i deres markedsføring. Og det på sådan nogle niveauer, man ikke lige så let kontrollerer – der har f.eks. været en heftig aktivitet på festivaler. F.eks. Roskilde Festival, der også i år sælger tobak, når andre festivaler stopper helt. Vel at mærke også vidende at de får et tocifret millionbeløb af tobaksindustrien. Og spillesteder får tobakken nærmest gratis, så salget er rent fortjeneste – det er den slags steder, hvor der udklækkes nye rygere«.

»En tredje årsag kan være influencers. Det er jo ikke noget, nogen voksne ser. Men de unge gør, og det ved tobaksindustrien. De her bud på forklaringer er ikke skud fra hoften, jeg tror det er sådan rimelig velkvalificeret, men jeg kan heller sige, det drejer sig om så og så mange«.

Hvad bør slutmålet være?

»Det burde egentlig være forbudt at sælge tobak – og forbudt for unge at ryge. Målet bør være, at ingen danskere ryger. Derfor er de tiltag, vi ved, rammer nye rygere, som sværere tilgængelighed, tobakken gemt væk og i grimme pakker og fokus på aldersgrænser vigtige. Det er klart, at en inkarneret ryger, der skal bruge 20 Kings, bare går ned og beder om 20 Kings, uanset om de står fremme eller ej, men vi ved, at disse tiltag rammer potentielle rygere«.

»Og så ligger der rigtig meget i retorikken – også politikernes retorik – omkring »hvad skal vi nu gøre med tobakken?«. F.eks. sådan noget pladder, som at det er et frit valg at ryge. Det er jo ikke på nogen måde et frit valg at ryge. De unge starter jo af alle mulige andre grunde end smagen og lysten til det. Det er for at spille smarte, eller fordi de er til festival, hvor man prøver at tage alt muligt. Når de så er blevet rygere, er de afhængige af det. Så det er ikke et frit valg, når man er 30 eller 40 år og ryger. Man står ikke op om morgen og siger »i dag tror jeg ikke, jeg vil ryge«. Vi skal selvfølgelig passe på, så rygerne ikke føler sig jaget. Vi skal ikke have en situation som under alkoholforbuddet i USA, eller at der rejser sig en modstandsbevægelse af forfulgte rygere. Vi skal signalere, at vi prøver at hjælpe, uden at det skal blive for paternalistisk. Men der bliver også taget for meget hensyn til den enkelte rygers frie valg – der er tal, der viser, at i størrelsesordenen 70 procent vil faktisk rigtig gerne holde op, de har bare skide svært ved det, fordi de er så afhængige«.

Hvad kan man så gøre yderligere?

»Vi skal lave tiltag, der både er overnationale, nationale og regionale. Priserne bør hæves endnu mere. Men for at undgå problemerne med grænsehandel, som tit bliver fremført som argument imod prisstigninger, så bør det ske overnationalt. Sæt det meget gerne op til det, de har i Norge på 90 kroner pakken – det vil forhindre, at unge begynder at ryge, og det vil stoppe de unge, der ryger nu. En 17-årig kører jo ikke ned over grænsen for at købe cigaretter. Men der kan godt være et problem med grænsehandel, så hvis man kunne blive enige i hele EU, så ville man være ude over det. Man kan også gøre noget regionalt, men her er det vigtigt, at Christiansborg viser vejen. Men man kunne begrænse salgsstederne og eventuelt gøre det, så man kun kan købe cigaretter på apotekerne. Det ville også gøre det endnu nemmere at sikre, at aldersgrænserne bliver overholdt. Og så bør man tilbyde rygestopskursus, når man sælger cigaretter. Det ville slå flere fluer med et smæk«.

»Og så kunne man simpelthen beslutte, som de gjorde i Singapore i 2005, at hvis man er født efter år 2000, så kan man simpelthen ikke købe tobak. Aldrig nogensinde. Det vil være en anden måde at lave sådan et endgame på. Så selv i 2040 vil du som 39-årig ikke kunne købe tobak. Det skal selvfølgelig gøres gradvist, men på den måde vil du få en til stadighed voksende generation, der aldrig har været udsat for tobak og heller ikke vil have mulighed for at købe det«.

Er der andet, man skal være opmærksom på?

»Det er meget tydeligt, at tobaksindustrien nu retter fokus mod en række andre nikotinholdige produkter som snus, e-cigaretter og noget de kalder »heat-not-burn«, som de betegner som »harm reduction«, som jo er sådan eufemisme for noget, der i virkeligheden er noget skidt. Der er ikke videnskabeligt grundlag for at sige, at de ikke er lige så skadelige som tobak, men meget tyder jo på det. Og det siger jo sig selv, at når du ikke ryger det og ikke får det ned i lungerne og får alle de ting ud i alveolerne og ud i resten af kroppen som giver hjertesygdomme, kræft og al mulige andre sygdomme. Men det er skadeligt. Det er klart, at hvis man kun ser på en afgrænset gruppe af inkarnerede rygere, så vil det alt andet lige være bedre for dem, hvis de skifter over til noget, der er knap så skadeligt for deres lunger og så videre. Men det er ikke den verden, vi er i. Vi er i en verden, hvor der er en masse unge, der også synes det er sjovt. Og de synes særligt, de der e-cigaretter er sjove – specielt dem med jordbærsmag og alt mulig andet, der jo er lavet for at få unge til at begynde. Det er lige som med gymnasieundersøgelsen, der viser at 11 procent af de unge drenge bruger snus. Og det er typisk, at de starter der. Selvom det ikke er lige så skadeligt, så er det noget lort«.

Læs også:

»Skamfuldhed motiverer nok ikke gravide til at ændre livsstil«

Gravid og nu røgfri: »Vi kunne ikke have klaret det uden hjælp«