Solidt forfatterværk om mennesker og afhængighed

Alkoholafhængigheden er kommet til at overtrumfe alt andet. Den ødelægger fortællerens virke som succesfuld forfatter og hele hans liv i øvrigt.

Det er udgangspunktet i Jesper Steins (JS) roman »Ædru«, om hans egen kamp for at holde sig ædru i alle døgnets timer som »tørlagt alkoholiker«. Vi følger hans Minnesotakur i en behandlingsgruppe. Undervejs spejler han sig i andre, meget kendte forfatterkollegers alkoholbekendelser og lidelser.

Sproget og håndværket mestrer forfatteren, og bogen har allerede fået mange roser af litteraturkyndige. Hvis man tager faglige briller på og skeler til, hvad vi ved om afhængighed af rusmidler, så beskrives en model, der har stor folkelig og mediemæssig klangbund, men ikke noget teoretisk eller videnskabeligt grundlag, der kan efterprøves. »Hvorfor drikker jeg?« besvares med »fordi jeg er alkoholiker«. Modellen har tilmed et indbygget behov for at være den dækkende sandhed om afhængighed. Nogle holder sig ædru på modellen. Andre hverken kan eller bør bruge den, og de kaldes så benægtere af de ædru, som det også beskrives i den behandlingsgruppe, fortælleren deltager i. Afhængighed, der består over tid, er oftest ledsaget af psykisk komorbiditet, og her kommer modellen til kort. En alkoholiker er en alkoholiker.

JS beskriver den nærmest omvendte narrative terapi kombineret med ACT-elementer, forstærket af en åndelig dimension med lånt gods fra Oxfordbevægelsen: En moralsk selverkendelsesproces, hvor alkoholikeren ser sine mønstre, strukturer, løgne og benægtelser i øjnene, accepterer magtesløshed, og at kun en uforfærdet moralsk selvrenselse, tro og bøn kan give en livet tilbage.

JS har skrevet sig gennem det sidste trin i Minnesotakuren og Anonyme Alkoholikeres 12-trins program. Det 12. trin handler især om at bringe budskabet videre, og det gør Jesper Stein. Siden lægen Dr. Bob’s første ædru dag, 10. juni 1935, som regnes for grundlæggelsesdatoen, har »alkoholikere« støttet hinanden i grupper til ædruelighed og hvervet andre alkoholikere ved at fortælle bekendelseshistorier om deres alkoholisme og heling ved accept af magtesløshed og spørgen højere magter om hjælp.

Flere danske kulturpersonligheder har forudgået Jesper Steins roman med bekendelsesberetninger om misbrug. Jesper Stein får behandlingsgruppens betydning med i fortællingen, vha. det fiktive persongalleri, respekt for det.

Så langt, så godt. Man kan dog undervejs få en lille snert af den følelse som en pårørende Linda giver udtryk for i bogen: »at hun ikke gider høre mere om hans fucking behandling og hans AA-møder og alt hans frelste pis«. Heldigvis ser JS dilemmaet, og lader Jesper sige: »Jeg er fuld af danskvand og dominerer alt med min ædruelighed«.

Solidt forfatterhåndværk, men man kan jo have det svært med bekendelseslitteratur og især med dramatiseringen af denne Minnesotamodel, hvis bedagede blanding af moralsk hestekur og selvopfyldende profeti stadig fylder uforholdsmæssigt i det offentlige billede af, hvad afhængighed er, og hvad behandling for afhængighed går ud på.

Læs også: 

»Bogen fokuserer på eksistentielle konflikter, som vi læger beskæftiger os med på daglig basis«

Enhver sygdom er en fortælling