Content area

|

‘Spørg en læge om coronavirus’ lukker, kampen mod misinformation fortsætter

»Vi har skabt noget vildt«, siger Elif Bayram Orbe, læge og stifter af facebookgruppen ‘Spørg en læge om coronavirus’, om det lægefaglige fællesskab, som har levet i kulissen og overlevet på trods af chikane og trusler i lægernes egne indbakker.
Elif Bayram Orbe stiftede gruppen ‘Spørg en læge om coronavirus’ sammen med Andreas Pihl. De er gået fra to til 200 læger de seneste to år. Foto: Claus Boesen.
Forfatter(e)
Ditte Damsgaard dd@dadl.dk

»Jeg følte, at der var et behov i befolkningen. Jeg tænkte ikke over de personlige omkostninger, det ville få for mig – mere, hvad det kunne give befolkningen«.

Sådan svarer læge Elif Bayram Orbe på spørgsmålet om, hvorfor hun sammen med 200 andre frivillige læger i de seneste to år har brugt sin fritid på at besvare spørgsmål til 64.000 medlemmer af facebookgruppen »Spørg en læge om coronavirus«, når det har været så tidskrævende, og hun ikke har fået løn for det.

Efter to år og en massiv mængde spørgsmål om alt fra mundbind til vacciner, afstandskrav, familiemiddage og hverdagsdilemmaer i en coronatid lukker gruppen den 15. marts, netop som gruppen og coronavirus fylder to år i Danmark. Medlemmerne efterlades moderløse på Facebooks til tider ubarmhjertige ørken af misinformation og vaccineskepsis.

Elif Bayram Orbe stiftede gruppen og kalder det vemodigt at skulle lukke, men hun er ikke så bekymret for medlemmernes videre færd. Karakteren af spørgsmålene i gruppen har ændret sig, folk er ikke bekymrede i samme grad, færre går i panik. Der er ikke længere tvivl om, hvordan vaccinerne virker, og hvor godt de beskytter.

»Oprindelig havde vi tænkt, at vi kunne lukke et halvt år tidligere, da vaccinerne var udrullet, og smittetallene var lave. Men der kom hele tiden noget nyt, som gjorde, at gruppen fortsatte. Under tredje bølge har det været fedt, at gruppen stadig var der. Vi manglede det allersidste. Men nu må folk bruge de gængse kanaler ved spørgsmål. De fleste ting ved man efterhånden, og myndighederne har fået information godt og grundigt ud til befolkningen nu«, siger Elif Bayram Orbe, der til daglig arbejder i en introstilling på Anæstesiologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital.

Hun glæder sig til at fokusere mere på lægearbejdet, men hun står med blandede følelser.

»Mange af os glæder os til at kunne bruge fritiden på noget andet. Samtidig har det været megasjovt at være medlem af det fællesskab, vi har haft, og det har været spændende fagligt. Jo mere viden, der kom undervejs om COVID-19, jo mere har vi diskuteret«.

Hun nævner vaccinationsudbredelsen som et område, der har været spændende at sætte sig grundigt ind i, diskutere fagligt og formidle videre.

Læger mod misinformation

Misinformation fylder heller ikke så meget nu som før. De segmenter, der deler misinformation, har mødt modstand i takt med, at restriktioner ophæves, eller deler nu information om noget andet. Modstand mod MitID er pludselig blevet meget stort i de fora, siger Elif Bayram Orbe.

Hun har tidligere fortalt i et interview med Ugeskrift for Læger, at det var svært for lægerne bag gruppen at styre indhold, der blev videredelt uden for kontekst i andre grupper, og de modtog mange truende beskeder. Det oplever lægerne ikke i samme grad i dag.

Elif Bayram Orbe har primært besvaret spørgsmål hjemmefra, eller hvis hun havde fem minutter under en vagt. Hun har også lavet statistikker over spørgsmål. Foto: Claus Boesen Foto: Claus BoesenElif Bayram Orbe har primært besvaret spørgsmål hjemmefra, eller hvis hun havde fem minutter under en vagt. Hun har også lavet statistikker over spørgsmål. Foto: Claus Boesen Foto: Claus Boesen

»Der er kommet mere ro. De truende beskeder i indbakken er dog ikke hørt op, men kommer ikke i så stor skala som før. Nogle coronaskeptikere har været bekymrede for, at vi for evigt skulle have coronarestriktioner, nogle har ikke forstået formålet med coronapas og har troet, det har været et styringsmiddel fra regeringen. Det er den slags konspirationsteorier, der har hersket, men de er svære at opretholde, når coronarestriktionerne er væk. Det er dejligt, at det kan blive afkræftet, og at de kan få deres frihed tilbage«.

Misinformation er dog ifølge Elif Bayram Orbe et område og en kamp, som ikke er slut. Og fra hendes synspunkt og erfaring med spørgsmålene i gruppen mener hun, at myndighederne fremover kunne tage mere fat i bekæmpelsen af misinformation.

»Vi har i gruppen virkelig brugt lang tid på misinformation om vacciner, hvorvidt COVID-19 findes, og svaret på spørgsmål om mundbind og fertilitet. I ugentlige rapporter om COVID-19 fra SSI [Statens Serum Institut] burde det fremgå tydeligt, at man ikke kan udlede data til brug i forskellige konspirationsteorier. Det bliver stadig brugt i de forkerte sammenhænge. Men det kan også være svært at forudse, hvad folk finder på af sjove ting med ens tal«.

SSI har, siden Danmark skrottede alle restriktioner fra 1. februar, taget livtag med misinformationen på sociale medier. Adskillige udenlandske eksperter har kritiseret Danmark på baggrund af indlæggelsestal og dødsfald, som ifølge instituttet bliver fejllæst.

Det kunne være sket tidligere, mener Elif Bayram Orbe.

»Det er så fedt at se SSI på twitter. Sundhedsstyrelsen har også taget kommunikation til et nyt niveau, blandt andet videoer med direktør Søren Brostrøm, men kunne have lavet endnu flere videoer, gennemgået indholdsstofferne i vacciner og forklaret, hvorfor vi fagfolk ikke er bekymrede for vaccination, og hvad man skal være opmærksom på«.

Generelt har sundhedsmyndighederne gjort det rigtig godt og har lavet udførlige retningslinjer, de har kommunikeret nye informationer hele tiden, understreger Elif Bayram Orbe.

»Nogle af dokumenterne med retningslinjer var for lange, men overordnet set har myndighederne oppet deres kommunikation. SSI har et dashboard, hvor man kan følge med i antal smittede, de har sågar oprettet et influenzadashboard, og det har vi ikke set før. Det har været spændende at følge den teknologiske udvikling i kommunikationen«.

Svært at videreføre

Det lægefaglige fællesskab bag gruppen er for Elif Bayram Orbe svært at sætte ord på, men efter en tænkepause forsøger hun:

»Vi startede under første lockdown, vi havde kun arbejde og hjem. Og det havde stor betydning at have gruppen. Vi har haft mange sjove samtaler, vi kan stadig spørge hinanden efter links, og lynhurtigt er der nogle, der svarer. Jeg havde ikke forestillet mig, at vi i dag er over 100 læger, der dagligt skriver sammen i en messengertråd. Men det gør vi«.

  • »I vaccinedebatten har vi virkelig lært, hvor meget befolkningen kan misforstå, selvom der er sendt rigeligt med informationer ud«

Elif Bayram Orbe

Elif Bayram Orbe oprettede gruppen ved at skrive ud i den store fælles facebookgruppe for læger. Læge Andreas Pihl svarede tilbage med det samme, og de to startede det sammen.

De begyndte med at være 13 læger, to dage efter fik de 71 ekstra læger med. Nu er de over 200 læger, der har svaret i de seneste to år på forskellige tidspunkter. Nogle har været aktive i perioder, andre gange har der været mindre aktivitet. En af drivkræfterne i gruppen har netop været, at det skal være 100 procent frivilligt, fortæller Elif Bayram Orbe.

»Der har ikke været noget pres. Vi kigger, når vi har tid, og vi svarer, når vi har overblik«.

Kan denne form for lægefaglig formidling videreføres til andre sygdomme?

»Det er svært. Det bedste ville være, hvis borgerne brugte egen læge til at stille spørgsmål eller de eksperter, de går hos, hvis de går til kontrol. Men informationen er mere tilgængelig på Facebook. Det er lidt nemmere at spørge lægen her end at skulle logge ind i et system for at stille spørgsmålet den gængse vej«.

Overordnet set kan hun dog ikke se det fortsætte. Det har taget mange ressourcer fra lægerne. Hun selv har både mand, børn og arbejder mindst 37 timer om ugen. Desuden kender læger de fleste sygdomme, som folk kommer med, og patienterne kan få besvaret deres spørgsmål. COVID-19 var ukendt.

»Måske kunne man danne et fagligt fællesskab med sjældne sygdomme, men igen er der eksperter, der skal se patienterne, og derfor bliver det svært«.

I kampen mod misinformation kunne Elif Bayram Orbe godt forestille sig, at et fællesskab som deres kan være nyttigt. Der vil komme mere misinformation i fremtiden, og her bør lægerne spiller en nøglerolle, siger hun.

Hun nævner gruppen Læger Formidler, som allerede er i gang med arbejdet.

»De har for eksempel taget kort tungebånd hos babyer op, som er et udbredt samtaleemne i graviditetsgrupper på sociale medier. De deler viden om evidens, hvad man skal være opmærksom på. Det samme kan gøres med vaccination eller andre emner, der er tvivl om. I børnevaccinationsprogrammet ser vi også meget misinformation, og der kunne læger gøre en forskel ved at skabe et forum, der kommunikerer og informerer småbørnsforældre«, siger hun fortsætter:

»I vaccinedebatten har vi virkelig lært, hvor meget befolkningen kan misforstå, selvom der er sendt rigeligt med informationer ud«.

Personlig risiko

Elif Bayram Orbe var selv i tvivl, om hun turde at springe ud i det. Det er at »put yourself out there« at starte sådan noget, siger hun.

»Jeg blev pludselig meget synlig på Facebook og gik fra at have en temmelig inaktiv profil. Det var et spring«.

Kunnet I have lavet det i en form, hvor lægerne var anonyme, frem for at optræde med egne facebookprofiler?

»En del af gruppens succes er, at medlemmerne ved, hvem der svarer. Det har bidraget positivt, at vi har svaret med vores private profiler, at medlemmer har kunnet se vores billeder, sætte ansigt på. Det er lidt mere personligt end en side, der hedder ,Spørg en læge om coronavirus’. Det kunne være alternativet. Men det er også bøvlet, og man skal skifte imellem roller. Det skal være så enkelt, og det skal være lettilgængeligt for de enkelte læger at svare som sig selv«.

Især efter pressemøder og ved stigende smitte har lægerne haft travlt. Det er først efter omikronvarianten, at stigning i smitte ikke betyder stigning i spørgsmål. Foto: Claus BoesenIsær efter pressemøder og ved stigende smitte har lægerne haft travlt. Det er først efter omikronvarianten, at stigning i smitte ikke betyder stigning i spørgsmål. Foto: Claus Boesen

At lægerne har været private har også gjort, at de har været mere udsatte for chikane. Og det er ikke i orden, siger Elif Bayram Orbe, der selv har haft overvågning ved sit hus.

»Der er nogle mennesker, der skal tage sig sammen, se sig selv i øjnene og tænke over, hvorfor de skriver, som de gør. Omvendt har det ikke fyldt så meget, at jeg ikke har villet svare på spørgsmål. Det har måske betydet, at nogle læger har undgået visse spørgsmål, men vi har fastholdt, at det ikke skal styre vores svar, og at ytringsfriheden gælder – også for os. Og så må politiet tage sig af truslerne«.

Det er altså ikke chikanen, der fylder, når Elif Bayram Orbe tænker tilbage på de to års daglige notifikationer fra gruppen.

»I starten fyldte det mere. Jeg sad med hjertebanken og en klump i halsen. Hvis jeg får en ubehagelig besked i dag, har jeg en følelsesløs blokerknap. Jeg har en form for skjold, der gør, at jeg ikke tager det til mig. Jeg ved ikke, om det er godt eller skidt. Men hvis man skal fortsætte med denne form for formidling, skal man have sådan et skjold. Ellers kan man ikke holde til det«.

Det er ikke alle 200 læger, der har modtaget ubehagelige beskeder, understreger Elif Bayram Orbe. Det har primært været de læger, der har besvaret mange spørgsmål, der har været i søgelyset. Og hende som administrator. De fleste kommer videre og tager det ikke til sig i en grad, der påvirker deres dagligdag.

Hun kommer til at savne formidlingen og kollegerne.

»Vi formidler til hver enkelt patient i dagligdagen, men slet ikke i samme skala. Vi har skabt noget vildt. Jeg har ikke set denne form for onlinekommunikation før. Vi svarer ikke kun personen med spørgsmålet – vi svarer hele gruppen, som kan læse med. Men jeg glæder mig til at have mine aftener med min mand og mine børn, og jeg glæder mig til at kunne lave lidt mere forskning. Det har jeg ikke haft tid til de to sidste år«, siger hun.

Hun siger efter en pause, at hun har brug for at sige en kæmpe tak til de læger, der har været engageret.

»Ethvert engagement har gjort, at gruppen har fungeret. Selvom man ikke har besvaret mange spørgsmål, har man bidraget til fællesskabet. Vi har været fælles om det her, og den følelse kan jeg ikke beskrive vigtigheden af«.

Læs også:

Digital chikane mod læger: »De tror, at vi er købt af regeringen«

Pandemien skaber grobund for en ny måde at være læge på

Læge på SoMe: Elif Bayram Orbe vil ikke kendes som »lægen Elif«

Blad nummer: 

Right side

af Sarah Wåhlin-Jacobsen | 12/08
2 kommentarer
af Sebastian von Huth | 09/08
2 kommentarer
af Philippe Adam Grandjean | 08/08
5 kommentarer
af Rune Jacobsen | 06/08
5 kommentarer
af Anna Sofie Bech | 02/08
4 kommentarer
af Lars Bønløkke | 01/08
13 kommentarer
af Henrik Ib Nielsen | 01/08
2 kommentarer
af Jamila Stephanie Hussein Eriksen | 01/08
2 kommentarer