Sundhed som global byttehandel: Kina står klar – Europa skal vise vejen

Det er ikke kun USA, der i disse år opfører sig transaktionelt og leger bytte bytte købmand med sundhedsbistanden til verdens fattigste lande. Kina er en voksende aktør på bistandsområdet, og den hastigt voksende supermagt donerer også bistand med strategisk egeninteresse for øje.

»Kinas bistandspolitik har reelt skabt forandringer flere steder i Afrika«, lyder det fra Adam Moe Fejerskov, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og ekspert i udviklingsbistand og globale normer.

Men den kinesiske bistand kommer – ligesom den amerikanske nu gør - med »uspiselige« bismage, understreger Adam Moe Fejerskov.

»I hvert fald for europæere, når vi insisterer på demokrati og menneskerettigheder«, siger han.

Kina er nemlig ved at skabe sig global politisk indflydelse gennem sundhedsbistandsaftaler. Det gør de, samtidig med at USA i stigende grad trækker sig fra multilaterale kanaler som WHO. I stedet laver USA bilaterale aftaler med modtagerlande, som tjener USA’s egeninteresser.

»Kina træder i stigende grad ind, i takt med at USA trækker sig fra den multilaterale verden. Kina kommer ikke kun med penge, de vil også gerne med deres aftaler forme normer omkring f.eks. menneskerettigheder, som man har en markant anderledes tilgang til i Kina. Så på det multilaterale plan har kineserne lige nu mulighed for at spille et spil, hvor de også prøver at forme normer og aftaler på sundhedsområdet«, lyder det fra Adam Moe Fejerskov.

Fonde spiller også med

Kina er ikke den eneste nye aktør på bistandsscenen. Andre store ikkevestlige lande bevæger også sig ind på bistandsområdet. Men endnu mere bemærkelsesværdig er måske en endnu større aktørs tilstedeværelse. Private fonde fylder nemlig også i stigende grad huller ud efter USA’s tilbagetrækning fra eksempelvis WHO.

Danske Novo Nordisk Fonden har således givet WHO tilsagn om 380 millioner kroner frem mod 2028. Microsoft-stifter Bill Gates har via Bill & Melinda Gates Foundation det seneste årti overhalet EU-kommissionens plads på listen over topdonorer til WHO.

»Så global sundhed er gennemsyret af private aktører og interesser. De private fonde har en afgørende rolle. Hvad dét kommer til at betyde for global sundhed, bliver interessant at følge med i«, lyder det fra Adam Moe Fejerskov.

Vi skærer selv ned

Selv Europa har en egeninteresse i at hjælpe. Også på vores egne europæiske breddegrader har man traditionelt arbejdet med global sundhed ud fra idéen om, at det er godt for os selv også. Både sundhedsmæssigt og sikkerhedsmæssigt, forklarer Adam Moe Fejerskov.

»Global sundhed har altid historisk været præget af koloniale relationer og afhængigheder mellem rige og fattige lande«, siger Adam Moe Fejerskov og minder også om, at det ikke kun er USA, der lige nu skærer i bistanden:

»En lang række europæiske lande og andre donorlande skærer også ned i bistanden. Ikke kun populister, men moderate regeringer i Tyskland og Frankrig«.

Han påpeger, at der en bevægelse i gang mod gentænkning af EU’s partnerskaber, som også har en mere transaktionel tilgang.

»For eksempel taler man mere og mere om, at skal lande modtage bistand til sundhed, skal de modtage migranter til Europa. Så den transaktionelle tilgang eksponeres også i Europa«, siger Adam Moe Fejerskov.

Han tilføjer dog også:

»Men med Trump er den mere aggressiv og uansvarlig«.

Steven L. B. Jensen er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og ekspert i global sundhed. Han understreger, at Europa trods alt skiller sig ud.

»For Europa er der også en reel uegennyttig interesse i at støtte de fattigste lande med den højeste sundhedsbyrde«, slår han fast.

Danmark skal vise vejen

Både Adam Moe Fejerskov og Steven L.B. Jensen mener, at selv et lille land som Danmark kan gøre en forskel i den brydningstid, verden befinder sig i.

»Det kan vi sagtens. Ikke mindst multilateralt og internationalt. Vi kan vise en anden vej fremad end den, vi ser lige nu«, siger Adam Moe Fejerskov og mener, at Danmark skal forsvare 0,7-målet i BNI i udviklingsbistanden.

Danmark har ikke mulighed for at lukke huller fra USAID eller USA’s udmelding af WHO. Men på den internationale bane kan vi vise vejen frem både over for Washington og Bruxelles.

»Vi er et land med stærke rettigheder på sundhedsområdet, en ekstremt stærk farmaceutisk industri, nogle voldsomt stærke fonde, og vi er en af verdens største bidragsydere på sundhedsbistand. Så vi er ikke bare et lille land. Vi er et land med et ekstremt fokus på og dybe rødder historisk i sundhed. Andre lande lytter til os, når vi vælger at sætte os ved bordet«, siger Adam Moe Fejerskov.

Og fra Steven L. B. Jensen lyder det ligeledes:

»I lyset af den amerikanske ageren, kan man håbe, at de europæiske lande holder fast i nogle principper for godt sundhedsarbejde, godt partnerskab og for, hvordan man agerer internationalt i diplomatiet«.