Skip to main content

Sundhedsøkonomer: Sammenhæng skaber ikke nødvendigvis forebyggelse

INTERVIEW Forebyggelige indlæggelser er blevet en fascination. Hvor mange, der kan forebygges bliver overdrevet og der er meget lidt viden om, hvordan man overhovedet gør det, siger sundhedsøkonomen Kjeld Møller Pedersen.
Kjeld Møller Pedersen
Kjeld Møller Pedersen

Anne Steenberger, as@dadl.dk

9. nov. 2018
4 min.

KOMMUNAL SUNDHED

»Centraladministrationen har i flere år været fascineret af forebyggelige og uhensigtsmæssige indlæggelser, og det har nu smittet af på sundhedsministeren«.

Sådan indleder Kjeld Møller Pedersen og Mickael Bech, begge professorer i sundhedsøkonomi på hhv. Syddansk og Aarhus Universitet en kronik i dette nummer af Ugeskrift for Læger.

De refererer til, at sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er blevet »smittet«.

I en gennemgang af to nye rapporter og analyser om bl.a. forebyggelige indlæggelser konstaterer de for det første, at antallet af indlæggelser, der kan forebygges, er overdrevet. Og for det andet, at der ikke er evidens for, hvordan man så forebygger de forebyggelige indlæggelser.

»Vi konkluderer, i forhold til den aktuelle sundhedspolitiske debat om de 21 sundhedsfællesskaber, som er på dagsordenen, at hvis vi danner sundhedsklynger, så er der ingen garanti for, at det vil være med til at reducere antallet af unødvendige og forebyggelige indlæggelser«, siger Kjeld Møller Pedersen.

Du har selv været med til at anbefale klynger?

»Ja, men ikke i relation til at forebygge indlæggelser. Vi (Frede Olesen, Leif Vestergaard Pedersen og Kjeld Møller Pedersen, red.) anbefalede det og sagde, at det måske kunne give bedre sammenhæng i det, der kaldes bermudatrekanten, altså kommune, almen praksis og sygehuse«.

Men bedre sammenhæng skal vel til for at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser?

»Nej, faktisk er det bedre koordinering, der er målet med at skabe sammenhæng, og det er ikke nødvendigvis lig med, at man undgår indlæggelser. Bedre koordinering betyder, at når fru Pedersen kommer hjem fra sygehuset, så er hjemmeplejen på plads, og at når hun er udskrevet, så er epikrisen hos den praktiserende læge dagen efter for eksempel«.

Men at forebygge indlæggelser vil vel altid være et godt mål?

»Ja, men det vi siger med vores kronik er, at der er al for meget opmærksomhed på forebyggelige indlæggelser. En opmærksomhed, som ikke svarer til den viden, vi har, om hvad der er muligt«.

Men selvom der ikke er nok dokumentation for det, så findes der vel forebyggelige indlæggelser?

»Jo, men grundlaget for antagelsen er en gruppering af diagnoser ved indlæggelser, der kan forebygges eller tages i opløbet. Men det har jeg aldrig set en faglig begrundelse for. Forestillingen er, at der er mange ældre, der bliver indlagt en sen nattetime, fordi de er diffuse og dehydrerede – det kunne forebygges, tænker man, men så enkelt er det ikke. Dels er der ikke ret mange af dem, dels er det sin sag at forebygge. Et andet eksempel fra listen er »brud«, som fylder meget. Det er den ældre, der er stået op om natten og skal på toilettet, men falder. Men kan det forebygges? Det er altså sin sag«.

»I Sundhedsministeriets sundhedsøkonomiske analyse, som kom tidligere i år, bliver det anslået, at forebyggelige indlæggelser koster 8 milliarder. Den siger ikke, at det hele kan hentes, men meget. Og vi siger med kronikken, at det er der et svagt grundlag for at sige«, siger Kjeld Møller Pedersen.

Sundhedsministeren har for en måneds tid siden været ude og skrue ned for forventningerne – der kan ikke findes 8 milliarder ved forebyggelige indlæggelser.

Kjeld Møller Pedersen og Michael Beck peger i deres kronik på en analyse, som Økonomi- og indenrigsministeriets Benchmarkingsenhed for nylig lagde frem. Den undersøger indlæggelse af borgere, der er visiteret til hjemmepleje i 70 kommuner.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen er benchmarkinganalysen svag af flere årsager. Dels fordi den ikke har alle kommuner med – f.eks. ikke Aarhus – dels fordi den prøver ud fra de fem bedste kommuner at give råd til, hvad man så kan gøre for at forebygge.

»Det er kvalitative interviews, det er ikke nødvendigvis dårligt, men rapporten stiller ikke et parallelspørgsmål: Er der nogen rigtige analyser, der kan bekræfte, at det, der siges, er korrekt?«, siger Kjeld Møller Pedersen.

Han tilføjer:

»I forhold til, hvilke håndtag man kan tage i brug for at forebygge, så siger rapporten kun noget om de ældre, der er visiteret til hjemmepleje, som vil have et skarpt øje og opdage det, hvis noget er på vej. Men hvad med dem, der ikke er visiteret til hjemmepleje? Hvordan forebygger man f.eks. brud der?«.

Hvad er jeres konklusion om forebyggelige indlæggelser?

»At det er svært. Jeg tror, der hersker nogle overdrevne forestillinger om, hvor meget der kan forebygges, og hvordan man opdager det, og også om den viden, man har om, hvordan det skal gøres«.

Læs kronikken "Æbler, pærer, forebyggelige hændelser og sundhedsreform".